Søg i artikeldatabasen
forside.jpg

Kvant nr. 1 fra 2022

Information om bladet

Nyhedsektionen fra dette nummer (Download)
Fuld PDF (Download 1.79 Mb)
Klik på billedet for større version.

Artikler

Niels Bohr og Nobelprisen (Download 1.73 Mb)
Finn Aaserud
Nobelprisen, etableret i begyndelsen af det 20. århundrede, er den mest ærefulde udmærkelse, en naturvidenskabsperson kan få. I det samme århundrede rangerer Niels Bohr, måske kun overgået af Albert Einstein, som den største fysiker og en af de største naturvidenskabspersoner overhovedet. Hvad var relationen mellem Nobelprisen og Niels Bohr. Hvordan påvirkede de hinandens udvikling?

Vejen til den elektromagnetiske feltteori (Download 762.86 Kb)
Hans Buhl
H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen førte til udviklingen af en lang række teorier om fænomenet i løbet af 1800-tallet. De kan overordnet deles op i to grupper: teorier, som tog udgangspunkt i det, der er og sker inden i ledninger og magneter, og teorier, som i stedet fokuserede på rummet omkring ledninger og magneter. Nogle af teorierne i sidstnævnte gruppe førte til Maxwells ligninger, som med deres feltteoretiske udtryk revolutionerede synet på naturen og lagde grunden for det 20. århundredes fysik.

Magnetiske monopoler i spin is
Bernhard Lind Schistad
I klassisk elektromagnetisme findes der ingen magnetisk ladning. Dette udtrykkes i Maxwells ligninger ved at magnetfeltet er divergensfrit. Derfor har alle magneter to poler; der findes ikke magnetiske monopoler. Men i 1931 opdagede Paul A.M. Dirac, at Maxwells ligninger kunne gives en meget smuk symmetrisk form, hvis han introducerede begrebet magnetisk ladning. Ovenikøbet ville dette forklare, hvorfor elektrisk ladning er kvantiseret. Der findes også kosmologiske argumenter for eksistensen af magnetiske monopoler. Men hidtil har ingen observeret en magnetisk monopol og den har været henvist til fysikkens raritetskabinet som “Fysikkens enhjørning”. Men for nylig har man observeret monopollignende strukturer i en magnetisk substans som kaldes spin is. Dette er ikke helt det samme som Diracs monopoler, men de opfører sig som magneter med kun en pol.

Var Rom årsagen til videnskabens nedtur i middelalderen?
John Rosendal Nielsen
Det kan næppe overraske nogen, at videnskaben har sine rødder i antikkens Grækenland, og at middelalderens Europa var afhængig af antikkens tanker. Nuvel der har været andre storslåede civilisationer såsom ægypterne og babylonierne, men grækerne udnyttede deres viden, som de forfinede, og de systematiserede den tidligere viden. Derudover gik grækerne ofte et skridt videre og lagde grundlaget for flere af de videnskaber, som vi kender i dag. Det er altså med god grund, at man spørger sig selv, hvorfor videnskaben gik ned ad bakke i middelalderen? Det er ikke usædvanligt at søge svaret i selve middelalderen og fra den voksende indflydelse fra kristendommen. I denne artikel prøver jeg at tage et skridt længere tilbage og spørge, om grunden til nedgangen i videnskaben i middelalderen skal findes i Romerrigets fald?

Konversationer om kvantegravitation (Download 776.96 Kb)
Michael Cramer Andersen
Boganmeldelse: Jácome (Jay) Armas, “Conversations on Quantum Gravity”, 2021, Cambridge University Press, 708 sider, 365 kr.

Rutherfordspredning (Download 344.55 Kb)
Jens Højgaard Jensen
Breddeopgave 95 med didaktisk kommentar

Kommende foredrag (Download 111.84 Kb)
Kvant

Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!