Indhold (Download 329.32 Kb)
Kvant
Temanummer om Bohr og kvantefysik (Download 165.24 Kb)
Michael Cramer Andersen
I år er det 100 år siden, at Niels Bohr fremsatte sin atommodel. Det bliver fejret igennem året på forskellig vis med bl.a. foredrag, undervisning, bogudgivelser, konferencer og andet (se fx bagsiden af sidste nummer af KVANT). KVANT markerer - i første omgang - begivenheden med dette temanummer, med en samling artikler om 'Bohr og kvantefysik'. Der vil komme flere artikler indenfor dette tema i senere numre af KVANT.
Korrespondensprincippet - Bohrs tryllestav (Download 1.02 Mb)
Helge Kragh
I Niels Bohrs udvikling af kvante- og atomteorien spillede generelle principper en vigtig rolle. Fra omkring 1918 var korrespondensprincippet ledestjernen for den videre udvikling. Dette berømte princip, der var Bohrs i en næsten personlig forstand, kan forstås på flere måder. Uanset dets nuværende status, så er dets historiske betydning uomtvistelig.
Kvantemekanikkens fødsel (Download 927.43 Kb)
Per Hedegård
Kvantemekanikken bliver hverken undfanget eller født i løbet af 9 måneder. Man kan med nogen ret sige, at det derimod skete i løbet af en lang udvikling, der startede med Thomsons opdagelse af elektronen i 1897 og sluttede med Diracs ligning og Paulings beskrivelse af den kemiske binding omkring 1930. Præcist midt i denne periode ligger Niels Bohr's afgørende kvante-baserede beskrivelse af brintatomet.
Den Internationale Fysikolympiade i Danmark juli 2013 (Download 321.62 Kb)
Henrik Bruus og Niels Hartling
Mandag morgen den 8. juli 2013 kl. 9:30 samles omkring 450 gymnasieelever fra mere end 80 lande i den store festsal på Danmarks Tekniske Universitet for sammen med et par hundrede af deres medrejsende lærere og et mindst lige så stort antal danske værter, organisatorer, honoratiores og assistenter at fejre åbningen af den ugelange 44. International Physics Olympiad (44th IPhO). Eleverne har et særligt talent for og kunnen i faget fysik, og gennem det sidste halve til hele år har de været gennem en række hårde udvælgelsesprøver og træningssessioner i deres respektive hjemlande, og nu gælder det den skrappe internationale konkurrence om guld-, sølv- og bronzemedaljer i teoretisk og eksperimentel fysik.
Hundrede år efter Bohr: Nobelprisen for fysik under gennemsnittet (Download 963.65 Kb)
Brian Juelsgaard og Klaus Mølmer
I 2012 blev nobelprisen i fysik givet for eksperimenter på enkelte atomer og fotoner. Eksperimenterne har bekræftet kvantemekanikkens helt basale forudsigelser om, hvad der sker, når man f.eks. måler på et kvantesystem. I denne artikel beskriver vi nogle af disse eksperimenter, som Niels Bohr og kredsen af fysikere bag den kvantemekaniske revolution i perioden 1900-1930 kun kunne have drømt om.
Foreningsnyt - foredrag i foråret (Download 60.35 Kb)
Foreningerne
Kulde og temperatur - breddeopgave 53 med didaktisk kommentar (Download 49.57 Kb)
Jens Højgaard Jensen
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er - udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse - dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret og dels udvælges de med henblik på didaktiske overvejelser af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning, men der kan måske trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
Nordisk fysikmøde i Lund den 12.-14. juni (Download 142.74 Kb)
Jørgen Schou
Det svenske fysiske selskab arrangerer i år det
Nordiske Møde den 12.-14. juni i Lund, Sverige. Alle
nordiske selskaber vil deltage i arrangementet, som
bliver det tredje af sin slags.
Øllen som kvantemekanisk system (Download 603.06 Kb)
Kaj Ove Roland
Selv om kvantemekanikken har eksisteret i mere end 60 år, er det først for ganske nylig, at nogen har tænkt på at anvende dens begrebsapparat på en øl. Det epokegørende fremskridt skete under 'The Second Annual Seminar on Beer', i Rågeleje, den 29. november 1985. Vi vil i denne artikel for første gang offentliggøre de tanker, der dengang aftegnede sig i vore omtågede hjerner. Artiklen er oprindeligt publiceret i GAMMA nr. 65, 1986.
Annonce: Bliv redaktør! (Ikke offentliggjort)
Kvant
KVANT søger unge redaktører med friske idéer til
hvad der kan komme i bladet og til at være med
til at udvikle den nye gruppe på facebook:
www.facebook.com/KVANT.fysiktidsskrift.
Skriv til kvant@kvant.dk og hør nærmere.
Kvant er svært - men også sjovt! (Download 99.06 Kb)
Kvant
Fysikstuderende på Københavns Universitet synes også Kvantefysik er svært og har derfor bl.a. skrevet sangen 'Forever Kvant', der blev opført til FysikRevy 2011.
Bohr vs. Einstein: Fortolkninger af kvantemekanikken (Download 777.36 Kb)
Christian K. Andersen og Andrew C.J. Wade
Siden 1913, da Bohr fremlagde sin kvantemekaniske model for atomet, har
fysikere diskuteret, hvordan kvantemekanikken skal fortolkes. Specielt
aktive i denne diskussion var Bohr og Einstein, som havde modstridende
opfattelser af, hvordan kvantemekanikken skulle forstås. Kan katte være
både levende og døde på samme tid? Kan vi teleportere partikler mellem Månen og Jorden? Disse spørgsmål, og mange flere, forsøgte Bohr og Einstein at besvare, og
det vil vi ligeledes i denne artikel.
Komet på martshimlen (Download 873.3 Kb)
Michael Quaade
I sidste halvdel af marts vil kometen PanSTARRS (C/2011 L4) være synlig på
vesthimlen lige efter solnedgang.
Den vil i alt fald være på himlen, men det kan sagtens være nødvendigt med
en håndkikkert for at få øje på den.
Det er straks et helt andet spørgsmål om det bliver et iøjnefaldende fænomen
på aftenhimlen ligesom f.eks. komet Holmes i 2007 og de to meget klare
kometer Hale-Bopp og Hyakutake i 1996 og 1997.
Det var det ikke muligt at forudsige noget om i skrivende stund, midt i
februar.
Taurus Observatoriet i Horsens (Download 770.86 Kb)
Knud Erik Sørensen
Taurus Observatoriet er en del af Horsens Statsskole på Studentervænget i Horsens. Observatoriet er kendt langt ud over lokalområdet for dets mange Åbent Observatorium-arrangementer med årlige besøgstal på 500 til 700 personer.
Tildeling af H.C. Ørsted Medaljen til rektor Jannik Johansen, Frederiksberg Gymnasium (Download 197.88 Kb)
Dorte Olesen
Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) har nu
sat fokus på den vigtige formidling i gymnasiet og vil
i de kommende år uddele H.C. Ørsted Medaljer til inspirerende gymnasielærere indenfor SNUs fagkreds.
Som optakt til denne serie 'gymnasielærermedaljer'
blev der den 7. december 2012 uddelt
en H.C. Ørsted Medalje til en kendt gymnasielærer,
rektor Jannik Johansen fra Frederiksberg Gymnasium,
der dog får medaljen også for mange andre
formidlings-initiativer.