Søg i artikeldatabasen
forside.jpg

Kvant nr. 1 fra 2015

Information om bladet

100 blade på lager (Bestil dette nummer)
Nyhedsektionen fra dette nummer (Download)
Klik på billedet for større version.

Artikler

Indhold (Download 153.73 Kb)
Kvant

Nobelprisen i fysik 2014 - den blå lysdiode, der revolutionerede lysvidenskaben (Download 2.24 Mb)
Paul Michael Petersen
Nobelprisen i fysik 2014 blev givet for opfindelsen af en ny energieffektiv og miljøvenlig lyskilde - den blå lysdiode. De tre japanere Isamu Akasaki, Hiroshi Amano og Shuji Nakamura belønnes for deres forskningsmæssige gennembrud, i starten af 1990'erne, et gennembrud der muliggør det lysteknologiske paradigmeskifte, som vi, i disse år drager nytte af. LED er baseret på den blå lysdiode, og allerede nu ser vi at LED-belysning vinder hastigt frem i boligen, på kontoret og i udendørsbelysningen. LED bliver den altdominerende lysteknologi i fremtiden, og i denne artikel beskrives teknologien bag de blå lysdioder, og hvordan nobelprisvindernes forskning har revolutioneret lysvidenskaben.

Rendezvous med ALMA (Download 2.22 Mb)
Holger Nielsen
På den flade højslette Llano de Chajnantor ca. 40 km øst for den lille chilenske ørkenby San Pedro de Atacama har et internationalt konsortium opbygget verdens mest ambitiøse submillimeter-observatorium i en højde af 5000 m. Her ligger ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, som er opbygget af ikke mindre end 66 store parabolteleskoper, der kan anbringes med op til 16 km indbyrdes afstand. Ved hjælp af interferometri og en supercomputer er det blevet muligt at skaffe information om og konstruere billeder af astronomiske objekter, der er meget koldere, end de stjerner, som vi forbinder med nattehimlen. De første resultater er nu begyndt at indløbe.

Krabbetågen (Download 1.39 Mb)
Michael Quaade
I 1054 eksploderede en supernova i stjernebilledet Tyren. Resterne efter eksplosionen kan i dag ses som Krabbetågen lidt over en grad fra spidsen af Tyrens nederste horn - stjernen zeta Tauri. Den er en forholdsvis lille, lyssvag tåge, som kun kan ses i en astronomisk kikkert. Krabbetågen tager sig godt ud på billeder, fordi den indeholder farverige trådlignende strukturer. Filamenterne stammer fra de ydre dele af den eksploderede stjerne og indeholder et stort udvalg af ioniserede og neutrale grundstoffer [1].

Foreningsnyt - foredrag i foråret 2015 (Download 208.99 Kb)
Foreningerne
Foredrag for foråret. Indstillinger til H.C. Ørstedmedaljen for formidling eller undervisning 2015. Generalforsamling i Selskabet for Naturlærens Udbredelse den 13. april. Generalforsamling i Astronomisk Selskab den 11. april.

25 år med KVANT (Download 489.93 Kb)
Jens Olaf Pepke Pedersen
Med dette nummer af Kvant tager vi hul på bladets 26. årgang og det betyder, at vi i år kan fejre Kvants 25 års jubilæum. Kvants rødder går dog meget længere tilbage, eftersom én af hovedopgaverne for bladet var at overtage den rolle ''Fysisk Tidsskrift'' havde spillet siden 1902.

Da tyve stjal billedet (Download 85.84 Kb)
Mogens Esrom Larsen
Blandt min barndoms små gåder var skuddagen (24. februar) og tallene, fx 'fyrretyve', det halve af 'firsindstyve', og 'halvfemsindstyve', men ikke 'femsindstyve'.

At genskabe middelalderens opfindelser (Download 1.33 Mb)
Kåre Johannessen
Teknologi er normalt ikke noget, vi i særlig høj grad forbinder med en fjern fortid. I de fleste menneskers optik er teknologi noget, der i udpræget grad hører den moderne verden til - biler, motorer, elektronik osv. For størstedelen af os er teknologi noget, der kan følges tilbage til den industrielle revolution i England i starten af det 19. århundrede... men så heller ikke længere, som bl.a. arbejde ved Middelaldercentret i Nykøbing F viser.

Aktuelle bøger (Download 991.03 Kb)
Michael Cramer Andersen
Omtale af bøgerne ''Forandringens vinde'', ''Wild and not so wild Dreams in Physics'' og ''Det levende univers''.

Bræt imod væg og selvinduktion i koaksialkabel - breddeopgave 63 og 64 med didaktisk kommentar (Download 283.42 Kb)
Jens Højgaard Jensen
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er - udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse - dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.

Kvark-gluon plasmaet - den perfekte væske vi ikke kan forstå (Download 1.83 Mb)
Peter Christiansen
Ved Large Hadron Collider på CERN er en måned om året afsat til et tungionsprogram, hvor man kolliderer store atomkerner. Målet for dette program er, at studere kvark-gluon plasma (forkortet 'QGP' efter ''Quark Gluon Plasma''), en makroskopisk ny tilstand for kvarker med stærke kollektive egenskaber. I det tidlige univers, få mikrosekunder efter Big Bang, indtraf en faseovergang, hvor kvarkerne gik fra at udgøre et QGP til at blive indespærret i protoner og neutroner (se KVANT nr. 4, 2010). Det er denne oprindelige QGP-fase vi genskaber i laboratoriet og som har vist sig at have mange overraskende egenskaber, bl.a. at den opfører sig som den mest perfekte væske vi kender til.

Lysets År skudt i gang (Download 667.43 Kb)
Jørgen Schou
Dansk Fysisk Selskab åbnede Lysets Internationale År i Danmark med sit årsmøde på DTU den 22.-23. januar 2015, nøjagtigt to dage efter UNESCOs Internationale åbning af lysets år i Paris.

Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!