Søg i artikeldatabasen
forside.jpg

Kvant nr. 1 fra 2016

Information om bladet

50 blade på lager (Bestil dette nummer)
Nyhedsektionen fra dette nummer (Download)
Klik på billedet for større version.

Artikler

Indhold (Download 127.44 Kb)
Kvant

Innovation som undervisningsmetode i STX-fysik (Download 1.33 Mb)
Niels Erik Wegge
Denne artikel handler om innovation som undervisningsmetode i STX-faget Fysik. Den handler altså ikke om valgfaget ''Innovation''. Artiklen præsenterer et undervisningsforløb på 6 timer, hvor en fysikklasse først lærer nogle grundlæggende idegenereringsmetoder og dernæst benytter disse til at finde innovative løsninger på en problemstilling inden for varmelære. Eleverne (og læreren) vurderede bagefter, at der havde været et substantielt fysikfagligt udbytte af forløbet - ikke på trods af innovationselementet, men netop på grund af det. I januar spurgte jeg klassen, om der var nogen som kunne hjælpe til med at præsentere sjove, klassiske fysikforsøg ved gymnasiets orienteringsaften. Ja, svarede adskillige, hvis vi også må fortælle om vores innovationsforløb! De præsenterede innovationsideer og -metoder er i al væsentlighed baseret på ''Den Kreative Platform'', som er udviklet af Aalborg Universitet [1].

Tyngdebølger observeret for første gang (Download 1.34 Mb)
Jens Olaf Pepke Pedersen og Michael Cramer Andersen
Begejstringen var stor blandt fysikere verden over, da det blev annonceret den 11. februar 2016 [1,2], at tyngdebølger for første gang var observeret direkte. Forskere ved det amerikanske LIGO-eksperiment (LIGO = Laser Interferometer Gravitational-wave Observatory) havde observeret tyngdebølger fra sammensmeltningen af to sorte huller i en fjern galakse. Nyhedsmedierne kogte over og eksperter vurderede det som en historisk opdagelse, der fortjener en nobelpris. Selvom der ikke var megen tvivl om, at tyngdebølgerne eksisterede, blev det sammenlignet med et nyt vindue til Universet, som blev åbnet. Vi vil her gennemgå lidt af historien bag tyngdebølgerne, som er forudsagt af Einsteins almene relativitetsteori, og beskrive hvordan målingen af det svage signal kunne lade sig gøre.

Gravitationelle linser i galaksehobe (Download 1.32 Mb)
Michael F. Hansen
En af de største gåder indenfor kosmologien er bestemmelsen af det mørke stofs fordeling og natur, da det spiller en central rolle i forbindelse med strukturdannelsen i Universet, i galakser hvor det påvirker hastighedsfordelingen samt i galaksehobe, hvor alt tyder på, at galaksehobe ganske enkelt burde blive splittet ad uden mørkt stof. I denne artikel vil jeg give en kort introduktion til, hvordan gravitationelle linser kan bruges til at modellere fordelingen af stof i galaksehobe, herunder mørkt stof.

Foreningsnyt - foredrag i foråret 2016 (Download 52.84 Kb)
Foreningerne
Foredrag i foråret 2016 og indkaldelse til generalforsamling i Astronomisk Selskab lørdag den 16. april 2016 på Brorfelde Observatoriet.

Nordstjernen - en spændende stjerne (Download 543.48 Kb)
Michael Quaade
Fra Danmark kan man se Nordstjernen eller Polaris enhver stjerneklar nat. Ikke alle ved at det er en dobbeltstjerne, hvor den klareste faktisk også er dobbelt. Nordstjernen er desuden en cepheide-variabel stjerne.

At bringe en bemandet rumkapsel til sikker landing (Download 2.62 Mb)
Mads Stenfatt
Om få måneder skal Copenhagen Suborbitals sende to raketter, Nexø I & II, til himmels. De to raketter er vores næste skridt imod målet om at sende en bemandet raket ud i rummet, og bringe astronauten sikkert tilbage igen. I processen om at sikre en sikker og behagelig landing for astronauten, arbejder vi på at udvikle et faldskærmssystem der kan gøre at landingshastigheden ikke bliver for høj, og at åbningsforløbet bliver blidest muligt. For at gøre det, skal vi kende de præcise parametre der beskriver det faldskærmssystem vi udvikler, deriblandt en parameter kaldet C_d, dragkoefficienten, for hver type faldskærm vi benytter.

Emmy Noether og fysikkens bevarelseslove (Download 303.93 Kb)
Else Høyrup
Ligesom alle fysikere kender navnet Albert Einstein, kender alle matematikere navnet Emmy Noether. Men at Noether også var en stor teoretisk fysiker, kommer nok som en overraskelse for mange matematikere og en del fysikere. Amalie Emmy Noether (1882-1935) var en tysk matematiker og fysiker, som revolutionerede den matematiske disciplin algebra i sin levetid. Hun var hovedkraften bag skabelsen af den abstrakte algebra. Men nu, mange år efter hendes død, betragtes hun også blandt mange fysikere som en person, der revolutionerede fysikkens grundlag. Det er især partikelfysikere, som er blevet begejstrede over Noethers resultater.

DFS Årsmøde 2016 og Lysets Års formidlingspris (Download 192.18 Kb)
Jørgen Schou
DFS Årsmøde 2016 den 6.-7. juni på Fænø Park i Middelfart. Lysets Års formidlingspris tildelt Anja Andersen.

Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!