Søg i artikeldatabasen
forside.jpg

Kvant nr. 1 fra 2018

Information om bladet

Udsolgt
Nyhedsektionen fra dette nummer (Download)
Klik på billedet for større version.

Artikler

Indhold (Download 167.16 Kb)
Kvant

Mælkevejens galaktiske bjælke kan slå hul i stjernestrømme (Download 202.02 Kb)
Sarah Pearson
Halvdelen af alle spiralgalakser, som vores egen Mælkevej, rummer en såkaldt galaktisk bjælke, som er en samling af milliarder af stjerner, der sammen bevæger sig rundt i galaksernes relativt tynde stjerneskiver. Forunderligt nok ved vi ikke særligt meget om galaksebjælken i Mælkevejen, da vi selv befinder os i selve skiven af galaksen og skal se gennem lag af støv, gas og stjerner for at studere den. I denne artikel beskrives en ny måde hvorpå vi kan studere den galaktisk bjælke i vores egen galakse og samtidigt komme tættere på at forstå mørkt stof i Mælkevejen.

Strukturel kompleksitet i bløde materialer (Ikke offentliggjort)
Jacob Kirkensgaard
Selvansamling af blokpolymerer muliggør dannelsen af en række spektakulære nanostrukturer og giver indsigt i fundamentale spørgsmål om optimale rumpakninger og samspillet mellem geometri og topologi.

Kvantekromodynamikken – teorien for den stærke vekselvirkning (Ikke offentliggjort)
Bernhard Lind Schistad
En af de største triumfer i fysikken i det det 20. århundrede var skabelsen af kvante-elektrodynamikken, feltteorien for elektromagnetismen. Den forklarer hvorledes elektrisk ladede partikler vekselvirker med hinanden ved udsendelse og absorption af fotoner. Den giver forudsigelser som er testet ved eksperimenter med 8 decimalers nøjagtighed. Det viste sig at blive en formidabel udfordring at lave en tilsvarende teori for den stærke vekselvirkning, som forklarer vekselvirkningen mellem kvarkerne. Det lykkedes dog til sidst og denne teori, som kaldes kvantekromodynamikken indgår nu som en del af Standardmodellen for partikelfysikken. Vi vil i denne artikel prøve at beskrive denne teori, som er lidet kendt udenfor partikelfysik miljøet.

Kobbernanotråde og kulstofnanorør (Download 967.51 Kb)
Aksel Nielsen og Frederik Hegaard
Denne artikel beskriver vores bachelorprojekt, hvor vi arbejdede med at lave kobbernanotråde, som kan bruges til at danne en bakteriedræbende overflade, samt at lave lange, ensformige kulstofnanorør. Disse nanorør vil efterfølgende kunne fyldes med metaller eller halvledende stoffer. Begge materialestrukturer vil have stor praktisk anvendelse, hvis der findes en stabil metode til deres dannelse, som kan skaleres op i så stor en målestok, at det giver mening i industriel sammenhæng.

Opgave stillet af Ole Rømer: “beregning og anvendelse af mit lommeur” (Ikke offentliggjort)
Poul Darnell
Poul Darnell har på vegne af Ole Rømer stillet en opgave om Rømers lommeur. Poul Darnell er pensioneret ingeniør, og hans interesse for Ole Rømer stammer fra, at han som den første nogensinde i 1982–84 fik lov til at adskille, opmåle, tegne og beskrive Ole Rømers planetarium og eklipsarium, som findes på Rosenborg Slot.

Den Internationale Fysikolympiade (Download 1.09 Mb)
Niels Hartling
Den Internationale Fysikolympiade (IPhO) er en årlig konkurrence i fysik for dygtige og interesserede unge. I dag deltager unge fra mere end 80 lande, normalt fem fra hvert land. Danmark har været med hvert år siden 1996, og i 2013 havde Danmark værtskabet. Kravene er særdeles høje, og deltagerne må gennemføre et længere forløb med træning og selvstudier, hvis de skal have en chance for at klare sig

Foreningsnyt (Download 1.87 Mb)
Foreningerne

Usikkerhedsrelationen og Bohrradius – breddeopgave 74 og 75 med didaktisk kommentar (Ikke offentliggjort)
Jens Højgaard Jensen
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er – udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse – dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer

Heisenberg – fysik, filosofi og tro (Download 338.29 Kb)
Jens Olaf Pepke Pedersen
Udenfor fysikkredse erWerner Heisenberg (1901–1976) måske mest kendt i kraft af den britiske dramatiker Michael Frayns skuespil “København”, som skildrer et møde mellem Niels Bohr og Heisenberg under den tyske besættelse i København i 1941. Men i fysikken er Heisenberg især kendt for grundlæggende bidrag til kvantemekanikken, som han modtog nobelprisen for i 1932. Han var imidlertid også dybt interesseret i fortolkningen af kvantemekanikken og de filosofiske konsekvenser, ligesom han var optaget af forholdet mellem naturvidenskab og religion, hvilket er emnet for denne artikel, som således bringes i forlængelse af KVANTs temanummer om naturvidenskab og religion (2017/4).

Stephen Hawking (1942–2018) (Ikke offentliggjort)
Svend E. Rugh

Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!