Søg i artikeldatabasen
forside.jpg

Kvant nr. 2 fra 2014

Information om bladet

150 blade på lager (Bestil dette nummer)
Nyhedsektionen fra dette nummer (Download)
Klik på billedet for større version.

Artikler

Indhold (Download 175.05 Kb)
Kvant

Temanummer om CERN (Download 258.96 Kb)
Børge Svane Nielsen
Den 29. september er der inviteret til fødselsdagsfest på det europæiske forskningscenter for partikelfysik, CERN, på grænsen mellem Schweiz og Frankrig. Organisationen bag CERN fylder 60 år. Det fejres ved at indbyde statsoverhoveder fra alle medlemslandene og ved i løbet af året at lave en række arrangementer rundt omkring i Europa. Dette nummer af KVANT er med en række artikler med relation til CERN og partikelfysik et bidrag til festen.

CERN bliver 60 år (Download 2.25 Mb)
Peter H. Hansen
CERN står for Conseil Européen pour la Recherche Nucléaire. Organisationen blev officielt indviet med en traktat mellem 11 europæiske lande, heriblandt Danmark, i 1954 og har således rund fødselsdag i 2014. Traktaten siger blandt andet at organisationen skal tilvejebringe europæisk samarbejde i kerneforskning af ren videnskabelig og fundamental karakter, og at forskningen skal være offentligt tilgængelig og fremme europæisk samarbejde.

KVANT siger farvel til Lene (Download 116.97 Kb)
Jens Olaf Pepke Pedersen
Kvants forretningsfører, Lene Körner, har ved årsskiftet ønsket at blive afløst på posten. Dermed slutter en hel epoke i Kvants historie.

Opdagelsen af Higgsen og hvad fremtiden bringer (Download 1.39 Mb)
Troels C. Petersen
Opdagelsen af Higgs-partiklen den 4. juli 2012 af ATLAS- og CMS-eksperimenterne ved CERN var den foreløbige kulmination på næsten et halvt århundredes jagt på én af de mest centrale udfordringer i vores forståelse af de fundamentale naturlove. Siden da har mere data og forbedrede analysemetoder slået fast, at det observerede signal rent faktisk ligner den Higgs-partikel, som Standardmodellen (SM) forudsagde. Til gengæld har der ikke været nogen tegn på fysik ud over Standardmodellen til trods for, at man har søgt intensivt efter tegn på ny fysik. Jagten har givet en masse udelukkede muligheder, som får én til at overveje, hvilke yderligere naturlove Universet har valgt, og om disse overhovedet kan opdages ved LHC. Men LHC-acceleratoren har foreløbig kun leveret 2 % af det forventede antal proton-kollisioner og disse ''kun'' ved halvdelen af LHCs designenergi på 14 TeV. Næste år genstarter LHC ved den dobbelte energi, og dermed fortsætter jagten på nye partikler og fænomener, som måske kan forklare hvad fx det mørke stof i Universet består af og hvorfor der er mere stof end antistof.

Amplituder og Nye Fundamentale Teorier (Download 971.44 Kb)
N. Emil J. Bjerrum-Bohr
Der har i de seneste aa r vae ret en revolution af beregningsmetoderne for amplituder i kvantefeltteorien. Dette har gjort det praktisk muligt fra teoretisk side at matche den stro m af nye eksperimentelle data som Large Hadron Collider ved CERN har givet os. Metoderne giver også inspiration til nytae nkning og udvikling af nye fundamentale teorier.

Foreningsnyt - foredrag i efteråret 2014 (Download 51.53 Kb)
Foreningerne
Temaet for foredragene i Astronomisk Selskab er ''Studiet af planetsystemer: En videnskabelig revolution''. Temaet for foredragsrækken i Selskabet for Naturlærens Udbredelse er: ''Livet i havet''.

Annoncer: SDU Science Camp og IDA (Download 472.51 Kb)
Syddansk Universitet og Ingeniørforeningen

Centrifuge og tehvirvel - breddeopgave 58 og 59 med didaktisk kommentar (Download 255.22 Kb)
Jens Højgaard Jensen
Breddeopgave 58 og 59. Centrifuge og tehvirvel. Hvilken form har overfladen af en væske i en centrifuge og hvilken form har overfladen af en kop te, hvor der røres rundt?

På studietur til CERN (Download 1.58 Mb)
Michael Cramer Andersen
Ét af de steder som er oplagt at besøge, når man rejser på studietur med fysik, er det europæiske partikelfysikcenter CERN, der ligger ved Geneve i Schweiz. Her berettes om to dages besøg i april 2014.

Fremtidige acceleratorer (Download 1.38 Mb)
Mogens Dam
Med Large Hadron Collider har CERN et banebrydende fysik-program, der strækker sig omkring to årtier frem i tiden. Sideløbende arbejdes der med planlægning og udvikling af næste generation af acceleratorer. Opdagelsen af Higgs-bosonen har givet et nyt vigtigt pejlemærke for valg af næste acceleratorprojekt. Præcise studier af den nye partikel vil kunne afgøre dens natur og dermed muligvis afdække 'ny fysik', altså fysik hinsides partikelfysikkens Standardmodel. Meget peger på, at den næste store accelerator bliver en elektron-positron-collider. Hvor man i lang tid er gået ud fra, at dette ville blive en lineær collider, har den forholdsvis lave masse af Higgs-bosonen åbnet overvejelser om, hvorvidt en cirkulær collider ville være at foretrække.

Supernova i Messier 82 (Download 462.53 Kb)
Michael Quaade
I januar 2014 eksploderede en supernova type Ia i galaksen Messier 82, der ''kun'' befinder sig 11-12 millioner lysår fra Mælkevejen. Det er en kærkommen lejlighed til at studere detaljerne ved denne type supernova-eksplosioner, der benyttes som standardlyskilde i kosmologien.

Jordskælvsrisiko i Danmark? - forslag til fremtidige studier (Download 2.35 Mb)
Søren Gregersen
Spredt i de nordlige dele af Danmark sker der små jordskælv uden sammenhæng til den lokale geologi, og vi må skønne, at der kun vil ske små til moderate jordskælv inden for overskuelig fremtid. Ved jordskælvsstudierne har hver af de tre videnskabelige discipliner seismologi, geologi og geodæsi forskellige styrker og svagheder i tidshorisont, nøjagtighed og entydighed. Disse bør samarbejdes endnu mere end i dag. Det giver anledning til de 6 nedenstående umiddelbare forslag til forbedret bedømmelse of jordskælvsrisiko. Ud fra eksisterende oplysninger ser det ud til, at der ikke er bestemte geologiske zoner, hvor jordskælvene sker. Dette bør verificeres eller falsificeres.

2015 bliver lysets år (Download 497.05 Kb)
Jørgen Schou
Dansk Fysisk Selskabs årsmøde, den 22.-23. januar 2015, åbner ''Lysets år''. UNESCO vedtog i december 2013 en resolution, hvormed 2015 blev gjort til det Internationale Lysets År. Mens fysikkens år 2005 og astronomiens år 2009 begge havde stærkt fokus på det videnskabelige, har UNESCO ønsket, at lysets år også skulle have et stærkt samfundspræget islæt.

SNU og UNF jubilæum (Download 653.27 Kb)
SNU og UNF
SNU og UNF fejrer jubilæum den 19. august 2014 på DTU.

Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!