Søg i artikeldatabasen
forside.jpg

Kvant nr. 2 fra 2015

Information om bladet

100 blade på lager (Bestil dette nummer)
Nyhedsektionen fra dette nummer (Download)
Klik på billedet for større version.

Artikler

Indhold (Download 134.95 Kb)
Kvant

Den selvforsynende gadelampe - når gadelamperne producerer deres egen energi (Download 1.8 Mb)
Peter Behrensdorff Poulsen
Omkring 1-2 % af den samlede elektriske energiforsyning i Danmark bruges til belysning af vores veje. Størstedelen af vejbelysningen udmærker sig ved at være udgjort af master, der bryder såvel indstrømmende vind som solindfald og dermed er omgivet af energi, men på nuværende tidspunkt kun formår at forbruge energi. Masternes geometri især i højden er forskelligartede, men energiforbruget i armaturet skalerer ofte med højden - hvormed den øverste del af masten får et stort relativt frigjort areal, hvilket gør dem ideelle til opsamling af vindenergi og solenergi.

Kvantemekanikken i filosofisk belysning (Download 204.25 Kb)
Jan Faye
Denne artikel fortæller om, hvordan Bohrs fortolkning af kvantemekanikken bygger på en pragmatisk tilgang til kvantemekanikken. Fortolkningen var i sin tid affødt af opdagelsen af virkningskvantet, Heisenbergs usikkerhedsrelationer, og Bohrs forståelse af de klassiske begrebers uundværlighed for enhver beskrivelse af de fysiske erfaringer. Siden har Bohrs fortolkning ofte været forbundet med en manglende forklaring på måleproblemet i forbindelse med bølgefunktions 'kollaps'. Imidlertid var det slet ikke Bohrs egen opfattelse. I stedet afviste Bohr, at en fysisk teori som kvantemekanikken kan forstås som en repræsentation af den fysiske virkelighed uafhængigt af den eksperimentelle opstilling og den aktuelle måling af et kvantesystem.

Aktuelle bøger (Download 732.99 Kb)
Anja Skaar Jacobsen og Jens Olaf Pepke Pedersen
Anmeldelse af bogen 'The Quantum Dissidents - Rebuilding the Foundations of Quantum Mechanics (1950-1990)' og annonce for Mindeskriftet om Niels Bohr, der er genudgivet af SNU.

Total solformørkelse på Færøerne den 20. marts 2015 (Download 4.18 Mb)
Michael Cramer Andersen
Den 20. marts i år var der total solformørkelse i et bælte, der kun krydsede land på Færøerne og Svalbard. Her berettes om oplevelsen på en tur til Færøerne med en færge med ca. 800 solformørkelsesturister, herunder flere læsere af KVANT.

Total solformørkelse over Danmark i 1851 - anden del (Download 6.71 Mb)
Michael Cramer Andersen
Den seneste totale solformørkelse, som kunne opleves fra Danmark, indtraf mandag den 28. juli 1851 og gik bl.a. igennem Nordjylland. Når man ikke selv kan rejse tilbage i tiden, er det næstbedste, at finde tegninger og beretninger om fænomenet i arkiver og rekonstruere begivenheden med et stjerneprogram. Denne solformørkelse var speciel ved, at det var første gang, at Solens korona blev fotograferet, med datidens teknik, daguerreotypi.

Foreningsnyt - foredrag i efteråret 2015 (Download 191.91 Kb)
Foreningerne
Foredragskalender med foredrag i AS og SNU. Annoncering af Nordisk møde for de fysiske selskaber i Norden i Trondheim 9.-12. juni.

Lyse nætter (Download 507.94 Kb)
Michael Quaade
Det er velkendt, at nætterne er lysere og kortere om sommeren end om vinteren. Det hænger sammen med, hvor Solen står på himlen til forskellige årstider. Fænomenet lyse nætter optræder kun nord for 49 grader nordlig bredde og tilsvarende syd for 49 grader sydlig bredde.

Temperaturbølger - breddeopgave 65 med didaktisk kommentar (Download 238.48 Kb)
Jens Højgaard Jensen
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er - udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse - dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.

Emilie du Châtelet - en kvindelig fysiker fra 1700-tallet (Download 409.29 Kb)
Else Høyrup
Emilie du Châtelet (1706-1749) var en fransk fysiker i Oplysningstiden. Hun er i dag mest kendt for sin oversættelse til fransk af Newtons Principia. Men hun var også en pioner, der i samspil med andre fysikere, forsøgte at afklare begrebet energi. Også dette kan vække interesse i dag. Desuden var hun en brobygger, ja, den eneste i samtiden, som forsøgte at forene de to stridende grupper indenfor matematik og fysik: Tilhængerne af Newton og tilhængerne af Leibniz.

Observatoriet på Østervold i vækstperioden 1958-1975, DASK og GIER - dengang og nu (Download 5.34 Mb)
Jørgen Otzen Petersen
I 1861 flyttede Københavns Universitets Astronomiske Observatorium fra Rundetårn til Østervold. De første 100 år dér virkede der normalt, udover professoren, én observator og én assistent. I 1958 blev Anders Reiz ansat som professor, og på samme tid startede en hurtig udvikling, så Observatoriet midt i 1970’erne talte to professorer, ca. 20 videnskabelige medarbejdere, lige så mange i værksteder og på kontorer samt mange studerende. Her vil jeg gengive min oplevelse af vækstforløbet og af de aktiviteter, der har betydet mest for mig gennem tiden. Kontrasterne mellem skolegang og studium i min tid og i nutiden er meget påfaldende. Til sidst omtales udviklingen efter 1970’erne ganske kort. Universitetsobservatoriet døde i 2005 ganske ubemærket; men heldigvis lever forskningen ved Københavns Universitet i de mest aktuelle områder i bedste velgående.

Markering af en milepæl - Dorte Olesen formand i 27 år (Download 312.11 Kb)
Ole Mørk Lauridsen
Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) har fået en ny rekordholder. Den siddende formand, Dorte Olesen, overgår nu H.C Ørsted, som var formand i 26,7 år.

Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!