Søg i artikeldatabasen
forside.jpg

Kvant nr. 4 fra 2013

Information om bladet

50 blade på lager (Bestil dette nummer)
Nyhedsektionen fra dette nummer (Download)
Klik på billedet for større version.

Artikler

Indhold (Download 160.05 Kb)
Kvant

Temanummer om Naturvidenskab og digtekunst (Download 49.36 Kb)
Michael Cramer Andersen og Svend E. Rugh
Temaet for dette nummer af KVANT er 'Naturvidenskab og digtekunst'. Man kan finde artikler om Inger Christensens digte og naturfilosofi, den romerske digter Lukrets' klassiske værk Om verdens natur, Tycho Brahes digtekunst samt H.C. Ørsted og H.C. Andersen og guldalderens naturfilosofi. Der er også eksempler på sangtekster fra FysikRevyen, der har fejret sit 25 års jubilæum, og til sidst et lille episk digt om Universets udvikling fra Big Bang til det undrende menneske.

Foreningsnyt - foredrag i foråret 2014 (Download 60.14 Kb)
Foreningerne
Foredragsprogram for foråret og påmindelse om betaling af kontingent.

Digtets natur (Download 699.5 Kb)
Anne Gry Haugland
Den danske digter Inger Christensen er kendt for sin optagethed af naturen. Hendes forfatterskab hviler på et natursyn, der inkluderer digtet i naturen: Digtets former er nok noget i sig selv, men de er først og fremmest naturens former. Artiklen introducerer til denne centrale tanke i Inger Christensens naturfilosofi og giver eksempler på, hvordan den udfolder sig i digtenes formsprog.

Antikkens atomteori og Lukrets' Om verdens natur (Download 179.65 Kb)
Anja Bindslev
Man kommer ikke uden om den romerske digter Lukrets' læredigt 'Om verdens natur', hvis man ønsker en sammenhængende gennemgang af antikkens atomteori og det materialistiske livssyn som filosoffen Epikur afledte heraf. Her behandles mange aspekter af menneskelivet, bl.a. at mennesket ikke behøver at frygte guderne eller døden.

Videnskabsmønter (Download 132.2 Kb)
Michael Cramer Andersen
I anledning af 100-året for Bohrs atommodel udsendte Nationalbanken den 7. oktober - på Niels Bohrs fødselsdag - fire 'Videnskabsmønter'.

Videnskab og lidenskab - Tycho Brahes latinske digtning (Download 502.75 Kb)
Peter Zeeberg
Tycho Brahe (1546-1601) var en mester i at iscenesætte sig selv og sin forskning, med kunst, med arkitektur og ikke mindst med sin digtning. Hans latinske digte var at finde i hans videnskabelige bøger og overalt på hans slot, Uraniborg, der var Nordeuropas førende astronomiske forskningsinstitution. Trods deres funktion som PR for forskeren og hans institution og ultimativt for hans mæcen, kongen, er digtene ofte meget personlige. Omvendt er de mere private digte fulde af naturvidenskab. Artiklen koncentrerer sig især om to eksempler, elegien om Urania fra bogen om den nye stjerne (1573) og kærlighedsdigtet 'Urania Titani', om hans søster Sophies kærlighed til alkymisten Erik Lange.

Aktuelle bøger (Download 349.75 Kb)
Michael Cramer Andersen
Omtale af bøgerne 'Niels Bohrs atommodel 1913-2013. Geniet - modig, stærk og fordomsfri' og 'Niels Bohr må vende sig i sin grav - om fornægtelsen af kernekraften'.

Ørsted og Andersen og guldalderens naturfilosofi (Download 185.74 Kb)
Knud Bjarne Gjesing
Da Georg Brandes i 1871 introducerede naturalismen i dansk åndsliv, skete det med hyppige henvisninger til moderne naturvidenskab og teknologi. Men også i den foregående Guldalder blev naturvidenskab og teknologi hyldet af mange - herunder H.C. Ørsted og H.C. Andersen, der desuden var forbundet af et varmt personligt venskab. Begge så frem til en omfattende anskuelse, der ville forbinde kunst, religion og videnskab. Den videnskabelige og filosofiske udvikling anfægtede dog til tider H.C. Andersens tro på denne optimistiske vision.

Komet ISONs perihelpassage (Download 230.5 Kb)
Michael Quaade
Kometen ISON passerede tæt forbi Solen den 28. november og bliver næppe så flot et syn som forudsagt.

Bohr-atomet i populær indbinding (Download 820.11 Kb)
Kristian Hvidtfelt Nielsen
Hvis man i dag googler ordet 'atom' under kategorien billeder, vil langt størstedelen af illustrationerne vise atomet bestående af en atomkerne omkredset af elektroner i faste baner. Modellen bliver kaldt den planetariske atommodel, fordi den gengiver atomet som et lille planetsystem med en stjerne (atomkernen) i midten og en række planeter (elektronerne), der kredser omkring stjernen i faste baner. Modellen er i dag så udbredt på nettet og i lærebøger, at den bliver taget for givet. Selv om den siden udviklingen af kvantemekanikken fra 1926 og fremefter har vist sig at være et fejlagtigt billede af atomet, har den også vist sig at være særdeles levedygtig. Modellens populære levedygtighed overstiger langt dens videnskabelige anvendelighed.

FysikRevy i 25 år (Download 569.74 Kb)
Michael Cramer Andersen og Finn Berg Rasmussen
Mange studier har en studenterrevy og på fysikstudiet på Københavns Universitet hedder den FysikRevy^TM. Den startede i 1989 og spillede derfor i 2013 for 25. gang. Dette blev fejret den 18. oktober med en reception og en jubilæumsrevy, hvor mange mindeværdige numre blev genopført. KVANTs udsendte reportere var mødt op og forsøger her at ridse nogle af de temaer op, som er blevet behandlet i specielt revy-sangene.

Big Bang poesi (Download 171.42 Kb)
Michael Cramer Andersen
Kan det moderne naturvidenskabelige verdensbillede formidles gennem poesi? I dette lille 'episke digt' fortælles om Universets udvikling fra Big Bang til dannelsen af atomer, stjerner, galakser og det undrende menneske. Naturvidenskab og poesi kan virke som modsætninger - to uforenelige beskrivelses- eller erkendelsesformer - men de kan også tilsammen skabe et frugtbart spændingsfelt, hvor de tilfører hinanden noget interessant og væsentligt.

Gaia-missionens snørklede tilblivelse (Download 1.44 Mb)
Erik Høg
I december 2013 opsendes en ny stor astrometrisk satellit: Gaia. Den skal ligesom den første astrometriske satellit Hipparcos, opsendt i 1989, måle stjerners positioner, bevægelser og afstande men den bliver én million gange så effektiv. Allerede mens Hipparcos observerede, fødtes idéen til en forbedret satellit. Her fortælles hvordan en række idéer til astrometri i rummet under skiftende projektnavne som 'Roemer' og 'GAIA', og gennem et indviklet forløb med mange fejltagelser, endte med at blive til virkelighed med Gaia-satellitten.

Planetkalender for København 2014 (Download 203.32 Kb)
Martin Götz
Månens faser og og planeternes op- og nedgangstider gennem året 2014. Se nærmere forklaring på http://www.planetkalender.tk.

Interview med Alain Aspect der fik Bohr-medaljen (Download 180.16 Kb)
Michael Cramer Andersen
Den 7. oktober 2013 fik den fremtrædende franske fysiker Alain Aspect overrakt Niels Bohr guldmedaljen, indstiftet af Ingeniørforeningen IDA i 1955. Niels Bohr var den første modtager og derefter blev medaljen uddelt hvert 3. år frem til 1982. IDA markerede 100-året for Bohrs atommodel med en ekstraordinær uddeling af medaljen i samarbejde med Niels Bohr Institutet og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!