Søg i databasen
Resultater
 | Kan Jordens klima ses på Månen? (Download 382.92 Kb) Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil) Peter Thejll og Hans Gleisner Kigger man på Månen lige efter Nymåne kan man se den mørke side - den der er oplyst af 'Jordskin'. Måler man intensiteten af jordskinnet kan man lære noget om Jordens reflektionsevne, eller albedo. Viden om albedo kan udnyttes i klimaforskning. Teknikken bag observation af jordskin beskrives i et nyt projekt som forskere ved DMI og Lunds Observatorium er i gang med. |
| Kosmisk stråling (Download 439.91 Kb) Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil) Steen Hannestad Kosmiske partikler med meget høj energi rammer Jorden hele tiden. De højeste energier, der er målt, er over 1020 eV, og det har i mange år været et mysterium, hvad kilden til disse partikler er. Under 1018 eV kommer partiklerne formentlig fra supernovarester i vores egen galakse, mens partikler med højere energi kommer fra ekstragalaktiske kilder. Nye resultater fra Pierre Auger eksperimentet viser, at partikler med meget høj energi med stor sandsynlighed kommer fra aktive galakser. |
| Universets ekstreme partikler (Download 230.74 Kb) Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil) Katrine Facius Er du nogensinde blevet ramt af en partikel fra oven? Selvfølgelig er du det! Kosmiske partikler regner ned over Jorden hvert sekund, og fysikere har i årevis kæmpet med at forklare hvor de kom fra og hvorfor nogle af dem synes at have energier der overstiger hvad der er teoretisk muligt. Mange modeller har været foreslået, og nu lader det endelig til at nogle af svarene er inde for rækkevidde. |
| Planetkalender 2008 (Download 247.56 Kb) Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil) Martin Götz |
| DUKS - Dansk Uddannelsesorienteret Kosmisk Stråle-projekt (Download 182.93 Kb) Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil) Jørgen Beck Hansen Den kosmiske forbindelse til engagerende undervisning: Bring forskningen ind i klasseværelset! Dette er netop idéen bag DUKS projektet, der har som vision at knytte de danske gymnasier sammen i et netværk, som kan bringe forskningen ind i gymnasiet. Selve DUKS projektet søger at opbygge og operere forskellige målestationer til måling af ``extended airshowers'', dvs. byger af partikler stammende fra meget højenergetiske partikler fra det ydre rum, med henblik på senere at kunne skabe et dansk ``ground array'' gennem udvidelse til hvert eneste interesserede gymnasium. |
| Jagten på det mørke stof i dybet (Download 268.63 Kb) Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil) Jens Olaf Pepke Pedersen Jagten på mørkt stof drejer sig om et af de mest fundamentale spørgsmål i astrofysikken. De mørke partikler er stadig ikke observeret eksperimentelt, men i mere end 10 år har man ledt efter dem i 1100 meters dybde i en mine i Boulby i det nordøstlige England. |
| Hubble har kigget på unge stjerner (Download 247.13 Kb) Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil) John Rosendal Nielsen |
 | Solsystemets voldsomme fødsel (Download 858.03 Kb) Findes i nummer: Kvant 3, 2007 (Bestil) David Ulfbeck og Martin Bizzarro Nye 60Fe-60Ni-isotop målinger i meteoritter viser, at asteroider der dannedes mere end 2 millioner år efter Solsystemets opståen indeholdt den kortlivede radioaktive isotop 60Fe. Ældre asteroider indeholder derimod ingen spor efter denne isotop som produceres i særlige supernova miljøer. De nye resultater viser, at Solsystemet sandsynligvis dannedes i umiddelbar nærhed af én eller flere meget massive stjerner, muligvis i et miljø meget lig det man finder i Orion- eller Ørnetågerne. |
| Mørkets hastighed (Download 90.69 Kb) Findes i nummer: Kvant 3, 2007 (Bestil) Michael Cramer Andersen og Michael Agermose Jensen En elev spurgte i en fysiktime om mørket også havde en hastighed ligesom lyset? Har mørket samme hastighed eller kan det bevæge sig hurtigere end lyset? To lærere giver hver sit bud og en professor i fysik svarer. |
 | Det Internationale Astronomiår 2009 (Download 650.39 Kb) Findes i nummer: Kvant 1, 2008 (Bestil) Kristian Pedersen I 2009 er det 400 år siden, at Galilei rettede en kikkert mod nattehimlen. Dette markeres verden over for at fremme interessen for astronomi og naturvidenskab. Aktiviteterne rettes dels mod den brede offentlighed men formålet er også, at styrke de naturvidenkabelige fag i skolerne og øge rekrutteringen til naturvidenskabelige uddannelser. |
| Stjernehimlen (Download 1.75 Mb) Findes i nummer: Kvant 1, 2008 (Bestil) Michael Cramer Andersen Den aktuelle stjernehimmel. Astrofotos. |
| Med neutrinoen som fødselshjælper - en ny mekanisme for grundstofdannelse (Download 574.05 Kb) Findes i nummer: Kvant 1, 2008 (Bestil) Nikolaj Thomas Zinner Grundstoffernes dannelse i den såkaldte kernesyntese er et område af astrofysik som har fejret mange triumfer i sidste århundrede. Man har nu et klart billede af hvor og hvordan hovedparten af de naturlige isotoper skabes. Dog er der nogen meget lidt forekommende protonrige kerner som hidtil har voldt forskerne problemer. Her vil vi beskrive en ny proces, hvor neutrinoer i stjerner faktisk kan forklare forekomsten af nogle af de sjældneste grundstoffer i Naturen. |
| Måneformørkelse set fra Grækenland (Download 314.45 Kb) Findes i nummer: Kvant 1, 2008 (Bestil) Michael Cramer Andersen |
 | Phoenix er landet på Mars (Download 607.33 Kb) Findes i nummer: Kvant 2, 2008 (Bestil) John Rosendal Nielsen Efter 10 måneders rejse landede NASAs "Phoenix Mars Lander" den 26. maj på Mars. I denne artikel vil vi give Jer nogle af højdepunkterne fra missionen indtil nu. |
 | Stjernehimlen (Download 482.41 Kb) Findes i nummer: Kvant 3, 2008 (Bestil) Michael Cramer Andersen Den aktuelle stjernehimmel. |
 | Nye dimensioner for sorte huller (Download 270.92 Kb) Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil) Troels Harmark og Niels Obers Sorte huller er en af de mest spektakulære forudsigelser af Einsteins Almene Relativitetsteori. Deres eksistens udfordrer de fundamentale begreber i fysikken så en forståelse af deres egenskaber er afgørende i vores søgen efter de fundamentale naturlove, specielt for en kvantisering af tyngdekraften. Strengteori, som er et af de mest lovende bud på en teori for de fundamentale naturlove, antager at der er flere rumlige dimensioner end de sædvanlige tre. Man kan derfor spørge, hvilke konsekvenser disse ekstra dimensioner har for sorte hullers fysik. I de sidste syv år har der været mange nye opdagelser, som tilsammen peger på, at sorte huller i ekstra dimensioner har nye og overraskende egenskaber, og at der er et ekstremt rigt landskab af mulige sorte huller. |
| Planetkalender 2009 (Download 249.04 Kb) Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil) Martin Götz |
| Galileo Galilei (Download 620.85 Kb) Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil) Marie-Louise Hammer 1. januar 2009 blændes der op for Det Internationale Astronomiår, som indvarslet af astrofysikeren Kristian Pedersen i KVANT marts 2008. Året er blevet udnævnt af FN, fordi det netop i 2009 er 400 år siden, at Galilei rettede sit teleskop mod nattehimlen. KVANT tyvstarter her Det Internationale Astronomiår 2009 ved at rette blikket mod Galilei. |
| Direkte observation af en exoplanet (Download 401.47 Kb) Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil) John Rosendal Nielsen Første direkte observation, med Hubble rumteleskopet, i synligt lys af en exoplanet. |
 | Børn af Galileo (Download 1013.36 Kb) Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil) Mikael Svalgaard I år 1609 anvendte Galileo Galilei for første gang det nyligt opfundne teleskop til astronomiske observationer. I løbet af nogle få år opdagede han bl.a. eksistensen af måner omkring Jupiter, kratere på Månen, pletter på Solen og faser på Venus. I anledning af 400-året for Galileos banebrydende arbejde søger vi igennem projekt "Børn af Galileo" at give børn i folkeskolen en lignende oplevelse: at bygge sit eget teleskop og se verdensrummet for første gang. |
| Stjernehimlen (Download 1.04 Mb) Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil) Michael Cramer Andersen Den aktuelle stjernehimmel. Astrofotos. |
| Jættestuer i astronomisk kontekst (Download 2.13 Mb) Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil) Claus Clausen Fra 2002 og til 2006 blev der gennemført en række undersøgelser af gangretningen på 106 jættestuer. Og den afslørede, at der kan have været en sammenhæng mellem gangåbningens orientering ud mod horisonten og det punkt, hvor fuldmånen for omkring 5300 år siden stod op før en måneformørkelse. I Danmark har der ikke tidligere været tradition for denne type af undersøgelser. |
| Multiverset - videnskab eller metafysik? (Download 316.88 Kb) Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil) Helge Kragh Diskussioner af grundlagsproblemer af virkelig fundamental karakter er sjældne i de fysiske videnskaber, der hviler på alment accepterede idéer om, hvornår teorier og påstande har videnskabelig karakter. En grundlæggende fysisk teori kan kritiseres for at være dårlig eller utilstrækkelig, men kun i sjældne tilfælde vil der rejses tvivl om dens videnskabelige legitimitet, dvs. hvorvidt den overhovedet er videnskabelig. Et sådant tilfælde diskuteres for tiden af fysikere og astronomer i forbindelse med en populær kosmologisk teori om 'mange universer'. Er der tale om et paradigmeskift i fysikken, eller blot om metafysik forklædt som videnskab? |
| Jets fra Centaurus A's sorte hul (Download 486.54 Kb) Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil) John Rosendal Nielsen |
 | Exoplaneter og Kepler-missionen (Download 837.72 Kb) Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil) Lars Buchhave Vi står på tærsklen til at finde svaret på nogle af astronomiens største spørgsmål: er Jorden unik, og findes der liv andre stedet i Universet? Kepler, en NASA rummission som netop er blevet opsendt, vil tage et stort skridt i retning af at besvare et af disse spørgsmål. Keplers hovedformål er at finde formørkende exoplaneter, dvs. planeter omkring andre stjerner end Solen, hvis baneplan ligger således, at de formørker lyset fra deres værtsstjerne ved at passere ind foran denne. Når dette sker, kan man bestemme planetens masse, radius og dermed dens gennemsnitstæthed, og det er muligt at udføre et væld af spændende opfølgende observationer, bl.a. at observere planetens atmosfære. Karakteristiske træk i atmosfæren på formørkende planeter kan måske inden for en overskuelig fremtid give os indikationer på, om der eksisterer liv andre steder i universet. |
| Astronomernes kæmpeteleskoper (Download 1.87 Mb) Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil) Hans Kjeldsen Noget af det som gør astrofysikken speciel er, at man på grund af de studerede objekters fjernhed næsten udelukkende får målinger via anvendelse af teleskoper. Idet såvel følsomheden som opløsningen forbedres, når teleskopets størrelse forøges, har forskernes videnskabelige krav om forbedret følsomhed og opløsning, ført til en kolossal udbygning af astronomiske teleskoper. I denne artikel vil jeg beskrive nogle af de teleskoper som danske astronomer deltager i opbygningen og brugen af og beskrive enkelte af de videnskabelige resultater, som er knyttet til disse faciliteter. |
| Mørkt stof - vi ved så meget og dog så lidt (Download 793.41 Kb) Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil) Steen H. Hansen, Kristian Pedersen, Jesper Sollerman, Anja C. Andersen, Johan Fynbo, Jens Hjorth, Sune Toft og Darach Watson Eksistensen af mørkt stof er veletableret gennem en lang række astrofysiske observationer på størrelsesskalaer fra de mindste dværggalakser til hele universet. Vi ved dog stadig overraskende lidt om den partikel, der udgør det mørke stof. Vi tilbyder her et overblik over hvor meget (eller hvor lidt) vi rent faktisk er sikre på, såsom hvad massen af den mørke partikel og dens vekselvirkninger med andre partikler er, og vi fortæller om, hvordan vi forsøger at fravriste den mørke partikel dens hemmeligheder. |
| Stjernehimlen (Download 528.57 Kb) Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil) Michael Cramer Andersen Den aktuelle stjernehimmel. |
| ESA's mikrobølgesatellit PLANCK (Download 3.22 Mb) Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil) Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen Med ESA's Planck satellit vil vi få kort over mikrobølge-baggrundstrålingen med hidtil uset følsomhed og detaljerigdom. Disse data vil give nye unikke informationer om de allertidligste faser i Universets udvikling. DTU Space har været ansvarlig for levering af spejlsystemet til Planck og dermed sikret danske forskere's direkte adgang til denne eneståended database. Planck satellitten skal sendes op i maj år og vil nå sin bane omkring Solen ca. 1,5 millioner km fra Jorden efter ca. 2,5 måneder. I artiklen vil de videnskabelige forventninger til Planck og det danske engagement blive nærmere beskrevet. |
| Helio- og asteroseismologi (Download 975.1 Kb) Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil) Torben Arentoft, Jørgen Christensen-Dalsgaard, Hans Kjeldsen, Frank Grundahl, Søren Frandsen og Pierre-Olivier Quirion Observationer af stjernesvingninger (stjerneskælv) gør det muligt at foretage seismiske undersøgelser af stjernernes indre. Dette gælder i høj grad for Solen, hvis skælv igennem årtier er blevet observeret med både jord-baserede instrumenter og fra satellitter. Disse observationer gør, at vi i dag har et meget detaljeret billede af forholdene i Solens indre. Seismiske undersøgelser er i dag udvidet til også at omfatte andre stjerner, hvilket sætter os i stand til at undersøge stjernernes indre struktur og deres tidslige udvikling mere generelt. Dette er et forskningsfelt i kraftig udvikling, og med opsendelsen af NASA's Kepler-satellit i marts 2009, og med den påbegyndte opbygning af et dansk-ledet netværk af teleskoper SONG (Stellar Observations Network Group) vil denne udvikling for alvor tage fart. |
| Hubble-teleskopets sidste servicemission (Download 339.3 Kb) Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil) John Rosendal Nielsen |
 | Rejsen til århundredets længste totale solformørkelse i Kina den 22. juli 2009 (Download 523.49 Kb) Findes i nummer: Kvant 3, 2009 (Bestil) Janaki Lund Jensen At overvære en total solformørkelse er et privilegium ikke alle mennesker får mulighed for. Du kommer aldrig til at glemme oplevelsen, når Månen med ufattelig præcision glider ind mellem Solen og Jorden. Åndeløst følger du den magiske stemning, når Månens skygge sniger sig ind over landskabet, som lades tilbage i et uvirkeligt skumringslys. Stjernerne lyser op på den mørke himmel, fuglene stopper med at synge, og temperaturen falder mærkbart. |
| Totale solformørkelser nu og i fremtiden (Download 1.18 Mb) Findes i nummer: Kvant 3, 2009 (Bestil) Michael Cramer Andersen En total solformørkelse er et af de smukkeste og mest mærkværdige naturfænomener man kan opleve. Har man først set Solens korona under gode betingelser bliver man nemt grebet af en stærk trang til at rejse afsted for at opleve det igen. Hver totale solformørkelse er desuden unik. Den foregår et nyt sted, har forskellig varighed og koronaen ser forskellig ud. I denne artikel forklares nogle af de astronomiske forhold der gør de totale solformørkelser så interessante og de kommende års totale solformørkelser diskuteres. |
 | Planetkalender 2010 (Download 248.18 Kb) Findes i nummer: Kvant 4, 2009 (Bestil) Martin Götz Planeternes opgangstider beregnet for København 2010 |
| Stjernehimlen (Download 549.43 Kb) Findes i nummer: Kvant 4, 2009 (Bestil) Michael Cramer Andersen Den aktuelle stjernehimmel. |
 | Hvordan gik Det Internationale Astronomiår 2009? (Download 453.15 Kb) Findes i nummer: Kvant 2, 2010 (Bestil) Kristian Pedersen 2009 blev af FN udråbt til 'International Year of Astronomy' på anbefaling fra den Internationale Astronomiske Union. Anledningen var 400-året for, at Galilei som det første menneske rettede en kikkert mod himlen og gjorde banebrydende opdagelser, der fuldstændig ændrede vores verdensopfattelse. Ideen med Astronomiåret var, udover at fejre denne skelsættende begivenhed, at sætte fokus på menneskets tætte bånd til kosmos gennem en række aktiviteter, der involverede en bred skare af verdens befolkning. I denne artikel beskrives de danske aktiviteter i astronomiåret. |
| Stjernehimlen (Download 993.81 Kb) Findes i nummer: Kvant 2, 2010 (Bestil) Michael Cramer Andersen Galleri og den aktuelle stjernehimmel. |
