Søg i artikeldatabasen

Søg i databasen

(Søger i 524 artikler)

Resultater

kv-2007-4-forside.jpgKan Jordens klima ses på Månen? (Download 382.92 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
Peter Thejll og Hans Gleisner
Kigger man på Månen lige efter Nymåne kan man se den mørke side - den der er oplyst af 'Jordskin'. Måler man intensiteten af jordskinnet kan man lære noget om Jordens reflektionsevne, eller albedo. Viden om albedo kan udnyttes i klimaforskning. Teknikken bag observation af jordskin beskrives i et nyt projekt som forskere ved DMI og Lunds Observatorium er i gang med.
kv-2007-4-forside.jpgKosmisk stråling (Download 439.91 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
Steen Hannestad
Kosmiske partikler med meget høj energi rammer Jorden hele tiden. De højeste energier, der er målt, er over 1020 eV, og det har i mange år været et mysterium, hvad kilden til disse partikler er. Under 1018 eV kommer partiklerne formentlig fra supernovarester i vores egen galakse, mens partikler med højere energi kommer fra ekstragalaktiske kilder. Nye resultater fra Pierre Auger eksperimentet viser, at partikler med meget høj energi med stor sandsynlighed kommer fra aktive galakser.
kv-2007-4-forside.jpgUniversets ekstreme partikler (Download 230.74 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
Katrine Facius
Er du nogensinde blevet ramt af en partikel fra oven? Selvfølgelig er du det! Kosmiske partikler regner ned over Jorden hvert sekund, og fysikere har i årevis kæmpet med at forklare hvor de kom fra og hvorfor nogle af dem synes at have energier der overstiger hvad der er teoretisk muligt. Mange modeller har været foreslået, og nu lader det endelig til at nogle af svarene er inde for rækkevidde.
kv-2007-4-forside.jpgPlanetkalender 2008 (Download 247.56 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
Martin Götz

kv-2007-4-forside.jpgDUKS - Dansk Uddannelsesorienteret Kosmisk Stråle-projekt (Download 182.93 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
Jørgen Beck Hansen
Den kosmiske forbindelse til engagerende undervisning: Bring forskningen ind i klasseværelset! Dette er netop idéen bag DUKS projektet, der har som vision at knytte de danske gymnasier sammen i et netværk, som kan bringe forskningen ind i gymnasiet. Selve DUKS projektet søger at opbygge og operere forskellige målestationer til måling af ``extended airshowers'', dvs. byger af partikler stammende fra meget højenergetiske partikler fra det ydre rum, med henblik på senere at kunne skabe et dansk ``ground array'' gennem udvidelse til hvert eneste interesserede gymnasium.
kv-2007-4-forside.jpgJagten på det mørke stof i dybet (Download 268.63 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
Jens Olaf Pepke Pedersen
Jagten på mørkt stof drejer sig om et af de mest fundamentale spørgsmål i astrofysikken. De mørke partikler er stadig ikke observeret eksperimentelt, men i mere end 10 år har man ledt efter dem i 1100 meters dybde i en mine i Boulby i det nordøstlige England.
kv-2007-4-forside.jpgHubble har kigget på unge stjerner (Download 247.13 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
John Rosendal Nielsen

kv-2007-3-forside.jpgSolsystemets voldsomme fødsel (Download 858.03 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2007 (Bestil)
David Ulfbeck og Martin Bizzarro
Nye 60Fe-60Ni-isotop målinger i meteoritter viser, at asteroider der dannedes mere end 2 millioner år efter Solsystemets opståen indeholdt den kortlivede radioaktive isotop 60Fe. Ældre asteroider indeholder derimod ingen spor efter denne isotop som produceres i særlige supernova miljøer. De nye resultater viser, at Solsystemet sandsynligvis dannedes i umiddelbar nærhed af én eller flere meget massive stjerner, muligvis i et miljø meget lig det man finder i Orion- eller Ørnetågerne.
kv-2007-3-forside.jpgMørkets hastighed (Download 90.69 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2007 (Bestil)
Michael Cramer Andersen og Michael Agermose Jensen
En elev spurgte i en fysiktime om mørket også havde en hastighed ligesom lyset? Har mørket samme hastighed eller kan det bevæge sig hurtigere end lyset? To lærere giver hver sit bud og en professor i fysik svarer.
kv-2008-1-forside.jpgDet Internationale Astronomiår 2009 (Download 650.39 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2008 (Bestil)
Kristian Pedersen
I 2009 er det 400 år siden, at Galilei rettede en kikkert mod nattehimlen. Dette markeres verden over for at fremme interessen for astronomi og naturvidenskab. Aktiviteterne rettes dels mod den brede offentlighed men formålet er også, at styrke de naturvidenkabelige fag i skolerne og øge rekrutteringen til naturvidenskabelige uddannelser.
kv-2008-1-forside.jpgStjernehimlen (Download 1.75 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2008 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den aktuelle stjernehimmel. Astrofotos.
kv-2008-1-forside.jpgMed neutrinoen som fødselshjælper - en ny mekanisme for grundstofdannelse (Download 574.05 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2008 (Bestil)
Nikolaj Thomas Zinner
Grundstoffernes dannelse i den såkaldte kernesyntese er et område af astrofysik som har fejret mange triumfer i sidste århundrede. Man har nu et klart billede af hvor og hvordan hovedparten af de naturlige isotoper skabes. Dog er der nogen meget lidt forekommende protonrige kerner som hidtil har voldt forskerne problemer. Her vil vi beskrive en ny proces, hvor neutrinoer i stjerner faktisk kan forklare forekomsten af nogle af de sjældneste grundstoffer i Naturen.
kv-2008-1-forside.jpgMåneformørkelse set fra Grækenland (Download 314.45 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2008 (Bestil)
Michael Cramer Andersen

kv-2008-2-forside.jpgPhoenix er landet på Mars (Download 607.33 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2008 (Bestil)
John Rosendal Nielsen
Efter 10 måneders rejse landede NASAs "Phoenix Mars Lander" den 26. maj på Mars. I denne artikel vil vi give Jer nogle af højdepunkterne fra missionen indtil nu.
kv-2008-3-forside.jpgStjernehimlen (Download 482.41 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2008 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den aktuelle stjernehimmel.
kv-2008-4-forside.jpgNye dimensioner for sorte huller (Download 270.92 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil)
Troels Harmark og Niels Obers
Sorte huller er en af de mest spektakulære forudsigelser af Einsteins Almene Relativitetsteori. Deres eksistens udfordrer de fundamentale begreber i fysikken så en forståelse af deres egenskaber er afgørende i vores søgen efter de fundamentale naturlove, specielt for en kvantisering af tyngdekraften. Strengteori, som er et af de mest lovende bud på en teori for de fundamentale naturlove, antager at der er flere rumlige dimensioner end de sædvanlige tre. Man kan derfor spørge, hvilke konsekvenser disse ekstra dimensioner har for sorte hullers fysik. I de sidste syv år har der været mange nye opdagelser, som tilsammen peger på, at sorte huller i ekstra dimensioner har nye og overraskende egenskaber, og at der er et ekstremt rigt landskab af mulige sorte huller.
kv-2008-4-forside.jpgPlanetkalender 2009 (Download 249.04 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil)
Martin Götz

kv-2008-4-forside.jpgGalileo Galilei (Download 620.85 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil)
Marie-Louise Hammer
1. januar 2009 blændes der op for Det Internationale Astronomiår, som indvarslet af astrofysikeren Kristian Pedersen i KVANT marts 2008. Året er blevet udnævnt af FN, fordi det netop i 2009 er 400 år siden, at Galilei rettede sit teleskop mod nattehimlen. KVANT tyvstarter her Det Internationale Astronomiår 2009 ved at rette blikket mod Galilei.
kv-2008-4-forside.jpgDirekte observation af en exoplanet (Download 401.47 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil)
John Rosendal Nielsen
Første direkte observation, med Hubble rumteleskopet, i synligt lys af en exoplanet.
kv-2009-1-forside.jpgBørn af Galileo (Download 1013.36 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil)
Mikael Svalgaard
I år 1609 anvendte Galileo Galilei for første gang det nyligt opfundne teleskop til astronomiske observationer. I løbet af nogle få år opdagede han bl.a. eksistensen af måner omkring Jupiter, kratere på Månen, pletter på Solen og faser på Venus. I anledning af 400-året for Galileos banebrydende arbejde søger vi igennem projekt "Børn af Galileo" at give børn i folkeskolen en lignende oplevelse: at bygge sit eget teleskop og se verdensrummet for første gang.
kv-2009-1-forside.jpgStjernehimlen (Download 1.04 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den aktuelle stjernehimmel. Astrofotos.
kv-2009-1-forside.jpgJættestuer i astronomisk kontekst (Download 2.13 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil)
Claus Clausen
Fra 2002 og til 2006 blev der gennemført en række undersøgelser af gangretningen på 106 jættestuer. Og den afslørede, at der kan have været en sammenhæng mellem gangåbningens orientering ud mod horisonten og det punkt, hvor fuldmånen for omkring 5300 år siden stod op før en måneformørkelse. I Danmark har der ikke tidligere været tradition for denne type af undersøgelser.
kv-2009-1-forside.jpgMultiverset - videnskab eller metafysik? (Download 316.88 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil)
Helge Kragh
Diskussioner af grundlagsproblemer af virkelig fundamental karakter er sjældne i de fysiske videnskaber, der hviler på alment accepterede idéer om, hvornår teorier og påstande har videnskabelig karakter. En grundlæggende fysisk teori kan kritiseres for at være dårlig eller utilstrækkelig, men kun i sjældne tilfælde vil der rejses tvivl om dens videnskabelige legitimitet, dvs. hvorvidt den overhovedet er videnskabelig. Et sådant tilfælde diskuteres for tiden af fysikere og astronomer i forbindelse med en populær kosmologisk teori om 'mange universer'. Er der tale om et paradigmeskift i fysikken, eller blot om metafysik forklædt som videnskab?
kv-2009-1-forside.jpgJets fra Centaurus A's sorte hul (Download 486.54 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil)
John Rosendal Nielsen

kv-2009-2-forside.jpgExoplaneter og Kepler-missionen (Download 837.72 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil)
Lars Buchhave
Vi står på tærsklen til at finde svaret på nogle af astronomiens største spørgsmål: er Jorden unik, og findes der liv andre stedet i Universet? Kepler, en NASA rummission som netop er blevet opsendt, vil tage et stort skridt i retning af at besvare et af disse spørgsmål. Keplers hovedformål er at finde formørkende exoplaneter, dvs. planeter omkring andre stjerner end Solen, hvis baneplan ligger således, at de formørker lyset fra deres værtsstjerne ved at passere ind foran denne. Når dette sker, kan man bestemme planetens masse, radius og dermed dens gennemsnitstæthed, og det er muligt at udføre et væld af spændende opfølgende observationer, bl.a. at observere planetens atmosfære. Karakteristiske træk i atmosfæren på formørkende planeter kan måske inden for en overskuelig fremtid give os indikationer på, om der eksisterer liv andre steder i universet.
kv-2009-2-forside.jpgAstronomernes kæmpeteleskoper (Download 1.87 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil)
Hans Kjeldsen
Noget af det som gør astrofysikken speciel er, at man på grund af de studerede objekters fjernhed næsten udelukkende får målinger via anvendelse af teleskoper. Idet såvel følsomheden som opløsningen forbedres, når teleskopets størrelse forøges, har forskernes videnskabelige krav om forbedret følsomhed og opløsning, ført til en kolossal udbygning af astronomiske teleskoper. I denne artikel vil jeg beskrive nogle af de teleskoper som danske astronomer deltager i opbygningen og brugen af og beskrive enkelte af de videnskabelige resultater, som er knyttet til disse faciliteter.
kv-2009-2-forside.jpgMørkt stof - vi ved så meget og dog så lidt (Download 793.41 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil)
Steen H. Hansen, Kristian Pedersen, Jesper Sollerman, Anja C. Andersen, Johan Fynbo, Jens Hjorth, Sune Toft og Darach Watson
Eksistensen af mørkt stof er veletableret gennem en lang række astrofysiske observationer på størrelsesskalaer fra de mindste dværggalakser til hele universet. Vi ved dog stadig overraskende lidt om den partikel, der udgør det mørke stof. Vi tilbyder her et overblik over hvor meget (eller hvor lidt) vi rent faktisk er sikre på, såsom hvad massen af den mørke partikel og dens vekselvirkninger med andre partikler er, og vi fortæller om, hvordan vi forsøger at fravriste den mørke partikel dens hemmeligheder.
kv-2009-2-forside.jpgStjernehimlen (Download 528.57 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den aktuelle stjernehimmel.
kv-2009-2-forside.jpgESA's mikrobølgesatellit PLANCK (Download 3.22 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil)
Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen
Med ESA's Planck satellit vil vi få kort over mikrobølge-baggrundstrålingen med hidtil uset følsomhed og detaljerigdom. Disse data vil give nye unikke informationer om de allertidligste faser i Universets udvikling. DTU Space har været ansvarlig for levering af spejlsystemet til Planck og dermed sikret danske forskere's direkte adgang til denne eneståended database. Planck satellitten skal sendes op i maj år og vil nå sin bane omkring Solen ca. 1,5 millioner km fra Jorden efter ca. 2,5 måneder. I artiklen vil de videnskabelige forventninger til Planck og det danske engagement blive nærmere beskrevet.
kv-2009-2-forside.jpgHelio- og asteroseismologi (Download 975.1 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil)
Torben Arentoft, Jørgen Christensen-Dalsgaard, Hans Kjeldsen, Frank Grundahl, Søren Frandsen og Pierre-Olivier Quirion
Observationer af stjernesvingninger (stjerneskælv) gør det muligt at foretage seismiske undersøgelser af stjernernes indre. Dette gælder i høj grad for Solen, hvis skælv igennem årtier er blevet observeret med både jord-baserede instrumenter og fra satellitter. Disse observationer gør, at vi i dag har et meget detaljeret billede af forholdene i Solens indre. Seismiske undersøgelser er i dag udvidet til også at omfatte andre stjerner, hvilket sætter os i stand til at undersøge stjernernes indre struktur og deres tidslige udvikling mere generelt. Dette er et forskningsfelt i kraftig udvikling, og med opsendelsen af NASA's Kepler-satellit i marts 2009, og med den påbegyndte opbygning af et dansk-ledet netværk af teleskoper SONG (Stellar Observations Network Group) vil denne udvikling for alvor tage fart.
kv-2009-2-forside.jpgHubble-teleskopets sidste servicemission (Download 339.3 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil)
John Rosendal Nielsen

kv-2009-3-forside.jpgX-shooter instrumentet på VLT (Download 1.99 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2009 (Bestil)
Per Kjærgaard Rasmussen
X-shooter er en ny spektrograf til VLT, der dækker hele det spektrale område fra 300nm til 2,4 µm i én optagelse. Instrumentet er bygget af et konsortium bestående af institutter fra Danmark, Frankrig, Holland, Italien samt ESO selv. Instrumentet er blevet testet på VLT teleskopet i løbet af 2008 og 2009 og har vist sig til fulde at leve op til forventningerne om at være den mest følsomme spektrograf af sin art i verden. X-shooter tages nu officielt i brug per 1. oktober 2009. Til gengæld for sit bidrag får Niels Bohr Institutet 45,5 nats observationstid på instrumentet.
kv-2009-3-forside.jpgRejsen til århundredets længste totale solformørkelse i Kina den 22. juli 2009 (Download 523.49 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2009 (Bestil)
Janaki Lund Jensen
At overvære en total solformørkelse er et privilegium ikke alle mennesker får mulighed for. Du kommer aldrig til at glemme oplevelsen, når Månen med ufattelig præcision glider ind mellem Solen og Jorden. Åndeløst følger du den magiske stemning, når Månens skygge sniger sig ind over landskabet, som lades tilbage i et uvirkeligt skumringslys. Stjernerne lyser op på den mørke himmel, fuglene stopper med at synge, og temperaturen falder mærkbart.
kv-2009-3-forside.jpgTotale solformørkelser nu og i fremtiden (Download 1.18 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2009 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
En total solformørkelse er et af de smukkeste og mest mærkværdige naturfænomener man kan opleve. Har man først set Solens korona under gode betingelser bliver man nemt grebet af en stærk trang til at rejse afsted for at opleve det igen. Hver totale solformørkelse er desuden unik. Den foregår et nyt sted, har forskellig varighed og koronaen ser forskellig ud. I denne artikel forklares nogle af de astronomiske forhold der gør de totale solformørkelser så interessante og de kommende års totale solformørkelser diskuteres.
kv-2009-4-forside.jpgPlanetkalender 2010 (Download 248.18 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2009 (Bestil)
Martin Götz
Planeternes opgangstider beregnet for København 2010
kv-2009-4-forside.jpgStjernehimlen (Download 549.43 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2009 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den aktuelle stjernehimmel.
kv-2010-1-forside.jpgOle Rømer, Gian Cassini og lysets tøven (Download 681.79 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2010 (Bestil)
Kurt Møller Pedersen
Vi er i Paris på det nye, velindrettede observatorium i august 1676. Gennem flere uger har der vaeret en heftig diskussion mellem tre af observatoriets ledende astronomer, direktøren Gian Domenico Cassini og hans to medarbejdere Jean Picard og Ole Rømer. I mange år har de alle omhyggeligt og systematisk studeret Jupiters måner og har nu opdaget, at Jupiters inderste måne opfører sig på en måde, som de slet ikke kan forklare. Det drejer sig om den tid, det tager for månen at foretage et omløb omkring Jupiter. Det ene ord tager det andet, idéer og forklaringer trylles frem, pludselig siger en af dem, at det hele kan forklares ved at antage, at lyset har en endelig hastighed: Mora luminis! - lysets tøven.
kv-2010-2-forside.jpgStjernetåger fylder ofte meget mere end Månen (Download 3.41 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2010 (Bestil)
Michael Quaade
I Kvant nr. 3 fra oktober 2009 kunne man læse at Messier 31 galaksen i stjernebilledet Andromeda fylder omkring 5 grader. De yderste dele af dens spiralarme er dog så lyssvage at vi ikke kan se dem. Deres lys er væsentligt svagere end baggrundslyset fra nattehimlen, så det er kun ved nærmere analyse af optagelser at man kan påvise at der er dele af galaksen så langt fra dens kerne. På samme måde findes der adskillige tåger og andre objekter, der - i al ubemærkethed - fylder temmelig meget på himlen. Hvis vi kunne se dem i deres fulde udstrækning og i farver ville nattehimlen frembyde et helt anderledes skue end den gør, selv under en mørk himmel langt fra jordiske lyskilder. Imponerende spiralgalakser og rødlige tågedannelser på adskillige grader ville være storslåede objekter på himlen.
kv-2010-2-forside.jpgHvordan gik Det Internationale Astronomiår 2009? (Download 453.15 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2010 (Bestil)
Kristian Pedersen
2009 blev af FN udråbt til 'International Year of Astronomy' på anbefaling fra den Internationale Astronomiske Union. Anledningen var 400-året for, at Galilei som det første menneske rettede en kikkert mod himlen og gjorde banebrydende opdagelser, der fuldstændig ændrede vores verdensopfattelse. Ideen med Astronomiåret var, udover at fejre denne skelsættende begivenhed, at sætte fokus på menneskets tætte bånd til kosmos gennem en række aktiviteter, der involverede en bred skare af verdens befolkning. I denne artikel beskrives de danske aktiviteter i astronomiåret.
kv-2010-2-forside.jpgStjernehimlen (Download 993.81 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2010 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Galleri og den aktuelle stjernehimmel.
kv-2010-3-forside.jpgEn landmåler i himlen (Download 1.41 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2010 (Bestil)
Erik Høg
Erindringer om 50 år med astrometrien, der begyndte ved en høstak syd for Holbæk og førte til bygning af to satellitter. Et videnskabeligt højdepunkt er stjernekataloget Tycho-2, der nu er helt uundværligt ved styring af satellitter og ved astronomiske observationer.
kv-2010-3-forside.jpgHvor bliver solpletterne af? (Download 1.22 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2010 (Bestil)
Christoffer Karoff
Siden 2007 har der, til stor undren for solfysikere verden over, stort set ingen solpletter været på Solens overflade. Nu er der dog begyndt at komme solpletter igen. En konsekvens er bl.a., at man natten til den 5. august kunne opleve nordlys i Danmark, men det er endnu for tidligt at påstå, at Solen opfører sig normalt. I stedet diskuterer solfysikere verden over, hvad det er, der har fået Solen til at opføre sig unormalt.
kv-2010-3-forside.jpgStjernehimlen (Download 2.05 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2010 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Galleri og den aktuelle stjernehimmel.
kv-2010-3-forside.jpgExoplaneter fundet med Kepler og CoRoT (Download 1.58 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2010 (Bestil)
Hans Kjeldsen
I denne artikel demonstreres det hvordan man kan bestemme væsentlige parametre for en planet i kredsløb om en anden stjerne, hvis den passerer ind foran stjernen sådan at planeten absorberer en del af lyset fra stjernen.
kv-2010-3-forside.jpgBeboelig exoplanet? (Download 579.47 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2010 (Bestil)
John Rosendal Nielsen

kv-2010-4-forside.jpgKvark-gluon plasma i det tidlige univers (Download 738.59 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Jens Jørgen Gaardhøje
Det tidlige univers bestod, indtil omkring en milliontedel sekund efter Big Bang, af en blanding af de partikler vi i dag anser for fundamentale: kvarkerne, og leptonerne og de kraftformidlende partikler, gluoner, fotoner, W- og Z-bosoner og gravitoner (disse sidste er dog endnu ikke påvist eksperimentelt). Omkring dette tidspunkt var Universets tæthed og temperatur faldet så meget, at de letteste kvarker kunne bindes i baryonerne tre ad gangen, og derved danne f.eks. protoner og neutroner. Siden det første mikrosekund har kvarkerne været gemt væk i kernepartiklerne.
kv-2010-4-forside.jpgBig Bang og inflation (Download 1.51 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Michael Cramer Andersen og John Rosendal Nielsen
I denne artikel vil vi give en introduktion til nogle af de væsentligste træk ved kosmologiens standardmodel -- Big Bang-teorien. Teorien beskriver egentlig kun Universets geometri og dynamik, men sammen med kvantefysikken kan stoffets strukturer forklares på mange skalaer. For at få alt til at passe, må man dog medregne en hypotetisk udvidelse i det tidlige univers, kaldet inflationen. Big Bang-teorien kan imidlertid ikke forklare selve begyndelsen.
kv-2010-4-forside.jpgUniverset bliver mørkere og mørkere (Download 1.43 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Signe Riemer-Sørensen og Tamara Davis
Mørk energi er en af den moderne fysiks største mysterier. Ved at accelerere Universets udvidelse, bestemmer det Universets skæbne. Alligevel har vi ingen idé om dets natur eller identitet.
kv-2010-4-forside.jpgPlanetkalender for København 2011 (Download 204.34 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Martin Götz

kv-2010-4-forside.jpgStjernehimlen (Download 570.66 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den aktuelle stjernehimmel, Månens faser og planeternes positioner.
kv-2010-4-forside.jpgKvantegravitation og vores univers (Download 1.21 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Jan Ambjørn
Hvorfor er vi interesserede i at forene Einsteins almene relativitetsteori, teorien for makrokosmos, og kvantemekanik, teorien for mikrokosmos? En sådan teori vil måske kunne forklare Big Bang.
kv-2010-4-forside.jpgIkke-kommutativ geometri (Download 285.18 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Ryszard Nest
Ikke-kommutativ geometri er en relativt ny matematisk disciplin, som er opstået ved sammensmeltning af forskellige grene af matematikken. Den har indført nye idéer og veje at tænke på mange velkendte matematiske problemer i topologi, geometrisk gruppeteori og matematisk fysik. I denne artikel vil vi forsøge at forklare lidt om dens metoder og hvordan de kan tænkes at blive anvendt i kvantegravitation.
kv-2010-4-forside.jpgFysisk eskatologi - Universet og det evige liv (Download 1.24 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Helge Kragh
Kosmologi er en udviklingsvidenskab, der rekonstruerer Universets historie fra Big Bang til den sene fremkomst af intelligent liv. Ifølge nogle fysikere er den kosmiske fremtid nok så væsentlig som fortiden, især hvis fremtidsscenarierne omfatter livets skæbne. Vil intelligent liv være en parentes i Universets historie, eller vil det fortsat eksistere i den fjerne fremtid, måske i al evighed? Et nyt og kontroversielt forskningsområde, kaldet 'fysisk eskatologi', beskæftiger sig med disse spørgsmål.
kv-2011-2-forside.jpgLivet, Solen og landet - jagten på Jordens tidligste liv (Download 670.83 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Minik Rosing
Livet har udviklet sig på Jorden i mere end 3.700 millioner år. De ældste spor af livet findes i sedimenter fra Isua i Vestgrønland og viser, at livet allerede på det tidspunkt var forholdvis avanceret, og sandsynligvis istand til at benytte solenergi til fotosyntese. Fotosyntese gør organismer i stand til til at gribe ind i Jordens geokemiske kredsløb og derved påvirke Jordens geologiske udviklling. Der er gode argumenter for, at dannelsen af Jordens kontinenter er en konsekvens af udviklingen af fotosyntese i Jordens tidlige mikrobielle økosystemer.
kv-2011-2-forside.jpgVand og livsbetingelser på Mars (Download 1.23 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Christine S. Hvidberg
Forekomst af flydende vand menes at være afgørende for at finde spor af liv udenfor Jorden. Mars er i dag kold og støvet, tilsyneladende uden spor af liv. Men der er spor af flydende vand og dramatiske klimaændringer gennem godt 4 mia. år i Mars' geologiske historie. Tilsyneladende var betingelserne for liv engang opfyldt på Mars' overflade.
kv-2011-2-forside.jpgStjernehimlen (Download 550.68 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Michael Cramer Andersen

kv-2011-2-forside.jpgKepler-missionen - jagten på jordlignende planeter (Download 532.21 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Lars A. Buchhave
NASAs rummission Kepler, hvis hovedformål er at finde formørkende exoplaneter (planeter omkring andre stjerner end Solen), er i færd med at revolutionere exoplanet-feltet med sine opdagelser. Senest er over 1200 formørkende planetkandidater blevet offentliggjort, hvilket har mere end tredoblet antallet af kendte planeter og næsten trettendoblet antallet af kendte formørkende planeter. Vi kan hermed begynde at få et indblik i hyppigheden af forskellige planettyper omkring andre stjerner, og i den nære fremtid måske besvare spørgsmålet om, hvorvidt Jorden er unik eller almindelig i Mælkevejen. Blandt dette væld af planetkandidater er blandt andet det tætpakkede Kepler-11- system, som består af ikke mindre end seks formørkende planeter.
kv-2011-3-forside.jpgJættestuer i en astronomisk kontekst II (Download 3.57 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2011 (Bestil)
Claus Clausen
Tidligere undersøgelser af jættestuers gangretninger på Samsø og Sjælland har afsløret, at der kan være en forbindelse til Månen og måneformørkelser. En nyere undersøgelse viser, at der måske er flere lag i forståelsen af betydningen af gangretningerne. Måske kunne måneformørkelserne faktisk forudsiges, og så havde de afstukne retninger måske også en mere jordnær og praktisk betydning.
kv-2011-3-forside.jpgAstrometri fra antikken til i dag (Download 1.16 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2011 (Bestil)
Erik Høg
Der er hidtil kun opsendt en eneste astrometrisk satellit, Hipparcos, og dens observationer fra 1989-93 betød et kvantespring med hensyn til nøjagtighed og antal af stjerner med nøjagtigt målte afstande, egenbevægelser og positioner. I 2013 vil ESA opsende en endnu større astrometrisk satellit, Gaia, som ventes at betyde et nyt kvantespring for astrometrien. Jeg vil i det følgende skildre astrometriens udvikling og dens betydning for astronomien.
kv-2011-4-forside.jpgHånd og ånd i Ole Rømers mekaniske astronomi (Download 890.23 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
Karin Tybjerg
Rømers videnskabelige arbejde er præget af en utrolig spændvidde mellem opdagelser af stor teoretisk betydning og håndgribelige tekniske løsninger på praktiske problemer. Forholdet mellem videnskab og praktik portrætteres til tider som modsætningsfyldt hos Rømer, men skal her i stedet ses som en produktiv dynamik, hvor sansbarheden, håndgribeligheden og mekanikken er en kreativ drivkraft for Rømer og udgør den astronomiske videns fundament.
kv-2011-4-forside.jpgÅrets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere (Download 684.59 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen og Leif Hansen
Nobelprisen i fysik 2011 gik til Saul Perlmutter, Brian Schmidt og Adam Riess. De fik prisen for at påvise, at Universets ekspansion er accelererende, således at fjerne galakser bevæger sig hurtigere og hurtigere væk fra hinanden. Effekten blev fundet ud fra studiet af supernovaer detekteret på kosmologiske afstande, dvs. supernova-begivenheder, som fandt sted for milliarder af år siden. Danske forskere var imidlertid først til at påvise supernovaer på kosmologiske afstande og dermed bevise, at supernovaer kunne bruges til at studere Universets ekspansion over tidsrum, der udgør en væsentlig brøkdel af Universets alder.
kv-2011-4-forside.jpgPlanetkalender for København 2012 (Download 204.78 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
Martin Götz

kv-2011-4-forside.jpgStjernehimlen (Download 546.93 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den aktuelle stjernehimmel.
kv-2011-4-forside.jpgSolaktivitet og klimaændringer (Download 1.54 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
Jens Olaf Pepke Pedersen
Solpletter er et tydeligt tegn på Solens aktivitet, og de er sandsynligvis blevet observeret gennem flere tusinde år. Det har også i mange år været klart, at der er sammenhæng mellem Jordens klima og Solens aktivitet, men vi er først nu ved at afdække den fysiske mekanisme bag sammenhænget.
kv-2011-4-forside.jpgRest fra Jordens fødsel fundet (Download 205.56 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
John Rosendal Nielsen

kv-2012-1-forside.jpgUniversets begyndelse (Download 1.2 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2012 (Bestil)
Erik Høg, Peter Laursen og Johan Samsing
Vi gør op med populære misforståelser for at skabe mere klarhed. Teorien om Big Bang handler ikke om Universets skabelse men om Universets udvikling, og teorien siger ikke, at Universets ekspansion er resultat af en eksplosion. Universet begyndte sin ekspansion ved Big Bang som beskrevet af George Gamow og medarbejdere i 1948. Men de forudsagde ikke klart eksistensen af den kosmiske baggrundsstråling af mikrobølger, der først blev opdaget i 1965 af Penzias og Wilson. Dette forløb er emnet for denne artikel, der også beskriver den kosmiske horisont og Universets videre udvikling i de forløbne 13.700 millioner år.
kv-2012-1-forside.jpgAtacama Large Millimeter Array – en ny æra i udforskningen af galakser (Download 1.08 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2012 (Bestil)
Thomas R. Greve
Den tidsalder hvor de første stjerner og galakser blev dannet, omkring et par hundrede millioner år efter big bang, er én af de dårligst forståede tidsaldre i Universets historie. Det næste store gennembrud i vores forståelse af disse tidlige galakser vil komme fra ALMA - en stor park af radioteleskoper i den chilenske ørken - som er designet til, at observere gas og støv i galakser. ALMA er netop begyndt at indsamle de første data og det vil, i de kommende år, føre til en sand revolution i vores forståelse af én af Universets mørkeste tidsaldre.
kv-2012-1-forside.jpgVenuspassagen den 6. juni (Download 68.21 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2012 (Bestil)
Michael Quaade
I disse måneder ses planeten Venus klart lysede højt på sydvesthimlen allerede inden det bliver helt mørkt. Den nærmer sig det punkt i sin bane, hvor den passerer mellem Jorden og Solen. Onsdag den 6. juni passerer Venus ind foran Solen, så den kan ses i silhouet som en lille sort cirkel, der i løbet af nogle få timer bevæger sig forbi solskiven.
kv-2012-1-forside.jpgJordens mærkelige følgesvende - opdagelsen af Jordens første trojanske asteroide (Download 1.38 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2012 (Bestil)
Tobias Cornelius Hinse og René Michelsen
Blandt Solsystemets utallige asteroider, findes der nogle, der er løst bundne til planeterne via Lagrange-punkterne. For nylig blev det opdaget, at også Jorden har sin egen følgesvend. I denne artikel gives baggrunden til forståelsen af den komplicerede dynamik, og forskellige virkelige eksempler på nogle af Jordens mærkelige følgesvende.
kv-2012-2-forside.jpgStjernehimlen (Download 556 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2012 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
NB: Datoer for Månens faser er rettet i forhold til den trykte version.
kv-2012-2-forside.jpgKugleformede stjernehobe (Download 822.44 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2012 (Bestil)
Michael Quaade
I sommer- og efterårsmånederne vrimler nattehimlen med kugleformede stjernehobe. Set gennem en stor astronomisk kikkert er kuglehobene blandt himlens smukkeste objekter.
kv-2012-2-forside.jpgJagten på Jordlignende planeter med gravitationel mikrolinsning (Download 1.28 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2012 (Bestil)
Kennet Bomann West Harpsøe
Det er ikke mere end 17 år siden den første planet uden for vores eget solsystem, der kredser om en hovedseriestjerne blev opdaget. Siden har vi opdaget over 600 nye exoplaneter, men langt de fleste af disse planeter er gaskæmper, med meget dårlige betingelser for liv. Vi kender flest gasplaneter simpelthen fordi de er lettest at opdage. Vi ved nu at exoplaneter er almindelige, men vi ved stadig ikke, hvor almindelige Jordlignende planeter med behagelige temperaturer, er i vores galakse. Med gravitationel mikrolinsning kan vi besvare lige netop dette spørgsmål. Dermed kan vi finde ud af hvor langt der er mellem de steder hvor E.T. kunne bo, og om dette kan forklare at han ikke har besøgt os endnu.
kv-2012-2-forside.jpgSøges: SUSY-partikler og mørkt stof (Download 109.32 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2012 (Bestil)
Michael Cramer Andersen

kv-2012-3-forside.jpgPlanetariske tåger (Download 357.35 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2012 (Bestil)
Michael Quaade
Sidst på efteråret er det højsæson for at se planetariske tåger på efterårshimlen set fra vores breddegrader. Derfor er de emnet for dette nummers artikel om aktuelle objekter på nattehimlen.
kv-2012-3-forside.jpgRed Sprites - der er mere mellem himmel og jord, end vi endnu forstår (Download 126.66 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2012 (Bestil)
Jesper Grønne

kv-2012-3-forside.jpgHvor kommer stjernestøvet fra - En fortælling om støv i det tidlige univers og i Mælkevejen (Download 798.77 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2012 (Bestil)
Ann-Sofie B. Nielsen, Rikke L. Saust og Anna-Sofie K. Zahl
Støv i det interstellare medium, ISM, er vigtig for, hvordan stjerner og planeter dannes. Der er derfor en stor interesse for at kende kompositionen, samt at vide, hvordan støvet produceres og videreudvikles i ISM, for at få en bedre forståelse af udviklingen af stjerner og galakser. De to bedste støvproducentkandidater er supernovaer, SN, og asymptotiske kæmpegrensstjerner, AGB, men der er stadig tvivl om, hvilke af disse, der bidrager med mest støv til ISM. Støvet videreudvikles i ISM, så for at kunne lave modeller for det tidlige univers, er det vigtigt at undersøge udviklingen, da støvet er dynamisk.
kv-2012-3-forside.jpgStabilitet i 3-legeme problemet (Download 1.11 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2012 (Bestil)
Asmus Koefoed
'3-legeme problemet', har videnskaben døbt dét problem, der opstår, når man skal forstå dynamikken for tre gravitationelt eller elektrisk bundne objekter, der er i indbyrdes kredsløb om hinanden. Det giver typisk nogle meget kaotiske baner. Fx kan to af objekterne finde på at 'rotte sig sammen' og smide det tredje objekt ud på langfart, mens de to tilbageblevne etablerer et stabilt 2-legeme system. Men så vender det tredje objekt tilbage og laver på ny ravage. Startbetingelser, der giver stabile systemer, er svære at finde, for der er 21 parametre, der alle kan variere fra nul til uendeligt, men det ser ud til, at en genetisk algoritme kan hjælpe med til at løse problemet.
kv-2012-3-forside.jpgSirius Observatoriet i Vejle (Download 912.53 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2012 (Bestil)
Kirsten Kragbak
Sirius Observatoriet blev grundlagt af N. A. Møller Nicolaisen i 1924 og bliver i dag drevet af Vejle kommune. Der er åbent for offentligheden, fx gymnasieklasser, hver uge i det sene efterår og det tidlige forår.
kv-2012-3-forside.jpgPlanck-missionens enorme skattekiste (Download 2 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2012 (Bestil)
Carol Anne Oxborrow
Satellitmissionen Planck har brugt næsten tre år (2009--2012) på i detaljer at kortlægge den kosmologiske baggrundsstråling (CMB), som er det sidste lys fra Big Bang. De første kosmologiske resultater forventes færdige i januar 2013, men der er allerede blevet udgivet en del andre astronomiske resultater, som dækker himlen bedre end tidligere målinger. Et katalog af punktkilder - herunder flere nye galaksehobe - er et af de vigtigste produkter, men galaktisk støv, stjernedannelsesområder og mange andre slags objekter, studeres ligeledes af Planck.
kv-2012-3-forside.jpgESO og dansk astronomi gennem 50 år (Download 1.04 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2012 (Bestil)
Johannes Andersen
European Southern Observatory - ESO - blev officielt grundlagt 5. oktober 1962 og fylder således 50 år i disse dage. ESOs vej fra drøm via blindgyder til succes og positionen som klodens førende observatorium er en lang og dramatisk historie. Dansk astronomis udvikling i samme periode kan med god ret anskues som en parallel hertil: Med medlemskabet af ESO tog dansk astronomi springet ud af et lille lands isolerede formåen og meldte sig fuldt på den internationale forskningsfront, hvor Danmark nu gør sig gældende i en grad, som ikke er set siden Tycho Brahes velmagtsdage. Artiklen er en selvoplevet beretning om denne parallelle udvikling.
kv-2012-4-forside.jpgVenuspiraterne (Download 414.13 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Mogens Esrom Larsen
I bogen 'Venuspiraterne', af forfatteren af Tarzan-bøgerne, finder man flere morsomme matematiske pointer.
kv-2012-4-forside.jpgFremtidens rumfart - drømme og virkelighed (Download 1.46 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Steen Eiler Jørgensen
Vil rummet fortsat næsten udelukkende være en arena for forskningsmæssig anvendelse, med en håndfuld ubemandede opsendelser årligt? Eller vil private virksomheder gradvist omdanne rummet til et 'vilde vesten', hvor unikke omgivelser kombineret med et juridisk vakuum vil skabe muligheder for økonomisk vækst?
kv-2012-4-forside.jpgPlanetkalender 2013 (Download 203.33 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Martin Götz

kv-2012-4-forside.jpgGalleri (Download 987.76 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Michael Cramer Andersen

kv-2012-4-forside.jpgStjernehimlen (Download 424.61 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Michael Cramer Andersen

kv-2012-4-forside.jpgOriontågen (Download 647.77 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Michael Quaade
Om vinteren er stjernebilledet Orion et af de mest markante stjernebilleder, der gemmer på en af stjernehimlens smukkeste stjernetåger. Oriontågen er derfor emnet for dette nummers artikel om aktuelle objekter på nattehimlen.
kv-2012-4-forside.jpgNy udgave af Astronomisk Guide (Download 243.29 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Michael Quaade
I dagene omkring 1. december er den nye udgave af Astronomisk Guide på gaden.
kv-2012-4-forside.jpgWieth-Knudsen Observatoriet (Download 1.05 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Michael Quaade
Wieth-Knudsen Observatoriet er et af Danmarks mange observatorier med offentlig adgang. Det ligger i Tisvilde tæt på Tisvilde hegn, så himlen er forholdsvis mørk. Den mørke himmel og den store kikkert med en diameter på 40cm giver en god gengivelse, selv af lyssvage objekter. På en god aften kan også uerfarne kikkertbrugere få øje på fx spiralarmene i Messier 51 galaksen.
kv-2013-1-forside.jpgHundrede år efter Bohr: Nobelprisen for fysik under gennemsnittet (Download 963.65 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Brian Juelsgaard og Klaus Mølmer
I 2012 blev nobelprisen i fysik givet for eksperimenter på enkelte atomer og fotoner. Eksperimenterne har bekræftet kvantemekanikkens helt basale forudsigelser om, hvad der sker, når man f.eks. måler på et kvantesystem. I denne artikel beskriver vi nogle af disse eksperimenter, som Niels Bohr og kredsen af fysikere bag den kvantemekaniske revolution i perioden 1900-1930 kun kunne have drømt om.
kv-2013-1-forside.jpgKomet på martshimlen (Download 873.3 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Michael Quaade
I sidste halvdel af marts vil kometen PanSTARRS (C/2011 L4) være synlig på vesthimlen lige efter solnedgang. Den vil i alt fald være på himlen, men det kan sagtens være nødvendigt med en håndkikkert for at få øje på den. Det er straks et helt andet spørgsmål om det bliver et iøjnefaldende fænomen på aftenhimlen ligesom f.eks. komet Holmes i 2007 og de to meget klare kometer Hale-Bopp og Hyakutake i 1996 og 1997. Det var det ikke muligt at forudsige noget om i skrivende stund, midt i februar.
kv-2013-1-forside.jpgTaurus Observatoriet i Horsens (Download 770.86 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Knud Erik Sørensen
Taurus Observatoriet er en del af Horsens Statsskole på Studentervænget i Horsens. Observatoriet er kendt langt ud over lokalområdet for dets mange Åbent Observatorium-arrangementer med årlige besøgstal på 500 til 700 personer.
kv-2013-2-forside.jpgDanmark 50 år i rummet - set fra en astrofysikers perspektiv (Download 1.59 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
Niels Lund
Dansk rumforskning startede med et raketskud fra Nordnorge i sommeren 1962. Den første opsendelse blev hurtigt fulgt af andre, og i 1968 kom så Danmarks første danske satellitinstrument i bane om Jorden. Samtidigt udvidedes forskningsfeltet fra Jordens atmosfære til at omfatte hele Universet. I dag indgår også geofysik, jordobservation og rumteknologi med betydelig vægt i forskningsprogrammet for DTU Space.
kv-2013-2-forside.jpgEr der nogen der kunne tænke sig en halv neutrino? (Download 1.21 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
Signe Riemer Sørensen
Neutrinoer er de letteste partikler vi kender til, og alligevel står de bag nogle af de største mysterier i moderne fysik: Vi ved ikke hvad de vejer, og vi kan ikke rigtig blive enige om, hvor mange slags der findes.
kv-2013-2-forside.jpgSolen i 2012 (Download 1.16 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
Sven Ove Thimm
Astronomisk Selskab har en solsektion for folk, der er interesserede i at observere Solen. Herunder er der en lille gruppe, der regelmæssigt tæller antallet af solpletter. Solen er et interessant objekt for amatørastronomer, da den er let at observere, selv med en lille kikkert. Yderligere forandrer den sig fra dag til dag på en uforudsigelig måde, så man er altid spændt på, hvad man får at se, når man starter observationerne.
kv-2013-2-forside.jpgHorologion i Athen (Download 1.72 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
John Rosendal Nielsen
Kært barn har mange navne, og 'Vindenes Tårn' er ingen undtagelse. Det er kendt som 'Horologion', 'Aiolos' tempel' og for den moderne athener, 'Aerides'. Tårnet er en ottekantet bygning i pentelisk marmor, der står på den romerske agora i Athen - dvs. den torveplads der senere blev anlagt på stedet af Roms magthavere. Horologion betyder et ur, og vindenes tårn kan med rette sammenlignes med et klokketårn, der var indrettet med tidens mest avancerede ur og vejrhane. Tårnet er bygget omkring 100-50 f. Kr. af den makedonske astronom Andronikos fra Cyrrhus, og det er utroligt velbevaret i forhold til, at det er mere end 2000 år gammelt.
kv-2013-2-forside.jpgSaturn på sommerhimlen (Download 478.35 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
Michael Quaade
Saturn vil være på himlen i aften- og nattetimerne i starten af sommeren. Da den nærmer sig det sydligste punkt i sin bane, vil den stå lavere og lavere på himlen frem til 2018.
kv-2013-2-forside.jpgPlanck måler kosmisk mikrobølgebaggrundsstråling (Download 732.37 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
Sven Munk og Michael Cramer Andersen
De første kosmologiske resultater fra den europæiske Planck-satellit (omtalt i KVANT nr. 2, 2009 og KVANT nr. 3, 2012) blev offentliggjort den 21. marts.
kv-2013-3-forside.jpgObservatoriet på Østervold i København (Download 513.51 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2013 (Bestil)
Michael Quaade
Ved Kulturnatten i København fredag den 11. oktober 2013 kan man se stjerner i universitetets store linsekikkert fra 1895. Her fortælles lidt om stedets historie.
kv-2013-3-forside.jpgSlørtågen i Svanen (Download 207.73 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2013 (Bestil)
Michael Quaade
Om efteråret står stjernebilledet Svanen højt på himlen mod sydvest. Den er hjemsted for mange spændende objekter. Ét af dem er Slørtågen, som er resterne af en stjerne, der eksploderede for hen imod 10.000 år siden.
kv-2013-3-forside.jpgFærøerne venter invasion ved total solformørkelse (Download 180.89 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2013 (Bestil)
Erik Fey
Om ca. halvandet år, den 20. marts 2015 om morgenen, vil der optræde en total solformørkelse på og omkring Færøerne. Efterspørgslen på flybilletter og sengepladser er overvældende. Netop hjemkommen fra 12 dage på Færøerne, er jeg ikke i tvivl om, at Færingerne venter en invasion i en størrelsesorden som øerne aldrig har oplevet det før. Men meget kan lade sig gøre med den rette forberedelse og mange års erfaring i rejsebranchen.
kv-2013-4-forside.jpgVidenskab og lidenskab - Tycho Brahes latinske digtning (Download 502.75 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Peter Zeeberg
Tycho Brahe (1546-1601) var en mester i at iscenesætte sig selv og sin forskning, med kunst, med arkitektur og ikke mindst med sin digtning. Hans latinske digte var at finde i hans videnskabelige bøger og overalt på hans slot, Uraniborg, der var Nordeuropas førende astronomiske forskningsinstitution. Trods deres funktion som PR for forskeren og hans institution og ultimativt for hans mæcen, kongen, er digtene ofte meget personlige. Omvendt er de mere private digte fulde af naturvidenskab. Artiklen koncentrerer sig især om to eksempler, elegien om Urania fra bogen om den nye stjerne (1573) og kærlighedsdigtet 'Urania Titani', om hans søster Sophies kærlighed til alkymisten Erik Lange.
kv-2013-4-forside.jpgKomet ISONs perihelpassage (Download 230.5 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Michael Quaade
Kometen ISON passerede tæt forbi Solen den 28. november og bliver næppe så flot et syn som forudsagt.
kv-2013-4-forside.jpgBig Bang poesi (Download 171.42 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Kan det moderne naturvidenskabelige verdensbillede formidles gennem poesi? I dette lille 'episke digt' fortælles om Universets udvikling fra Big Bang til dannelsen af atomer, stjerner, galakser og det undrende menneske. Naturvidenskab og poesi kan virke som modsætninger - to uforenelige beskrivelses- eller erkendelsesformer - men de kan også tilsammen skabe et frugtbart spændingsfelt, hvor de tilfører hinanden noget interessant og væsentligt.
kv-2013-4-forside.jpgGaia-missionens snørklede tilblivelse (Download 1.44 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Erik Høg
I december 2013 opsendes en ny stor astrometrisk satellit: Gaia. Den skal ligesom den første astrometriske satellit Hipparcos, opsendt i 1989, måle stjerners positioner, bevægelser og afstande men den bliver én million gange så effektiv. Allerede mens Hipparcos observerede, fødtes idéen til en forbedret satellit. Her fortælles hvordan en række idéer til astrometri i rummet under skiftende projektnavne som 'Roemer' og 'GAIA', og gennem et indviklet forløb med mange fejltagelser, endte med at blive til virkelighed med Gaia-satellitten.
kv-2013-4-forside.jpgPlanetkalender for København 2014 (Download 203.32 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Martin Götz
Månens faser og og planeternes op- og nedgangstider gennem året 2014. Se nærmere forklaring på http://www.planetkalender.tk.
kv-2014-1-forside.jpgLysende natskyer (Download 1.97 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2014 (Bestil)
Jesper Grønne
Er lysende natskyer et tegn på igangværende klimaændringer? Hvordan opstår vanddamp så højt i mesosfæren? Hvorfor er forekomsten af lysende natskyer så høj under dette solmaksimum? Har lysende natskyer kun eksisteret i 128 år? Hvilke kerner dannes iskrystallerne omkring? Hvilken form har iskrystallerne? Hvilke processer foregår i og omkring mesosfæren? Hvilke processer heraf sker under indflydelse af den humane adfærd? Findes der menneskeskabte kunstige lysende natskyer? Mysterierne omkring lysende natskyer er langt fra løst endnu, men forskerne arbejder på sagen.
kv-2014-1-forside.jpgVor magnetiske sol (Download 6.31 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2014 (Bestil)
Søren Bertil Fabricius Dorch og Sven Ove Thimm
Solen kan være meget aktiv med voldsomme udbrud. Til andre tider sløv og rolig. Hvad er egentlig solaktivitet, hvordan opstår de store variationer, og hvad kan vi forvente i den nære fremtid?
kv-2014-1-forside.jpgRoterende sorte huller (Download 1.31 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2014 (Bestil)
Kristian Jerslev
Sorte huller har normalt været anset som statiske, mens alle andre legemer i Universet roterer. Dette stemmer imidlertid ikke overens med den nylige opdagelse af et roterende sort hul i midten af galaksen NGC 1365. Hvilken effekt har rotationen af et sort hul på legemer i dets nærhed, og hvordan kan astronomer i det hele taget måle, at sorte huller roterer?
kv-2014-2-forside.jpgPå studietur til CERN (Download 1.58 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2014 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Ét af de steder som er oplagt at besøge, når man rejser på studietur med fysik, er det europæiske partikelfysikcenter CERN, der ligger ved Geneve i Schweiz. Her berettes om to dages besøg i april 2014.
kv-2014-2-forside.jpgFremtidige acceleratorer (Download 1.38 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2014 (Bestil)
Mogens Dam
Med Large Hadron Collider har CERN et banebrydende fysik-program, der strækker sig omkring to årtier frem i tiden. Sideløbende arbejdes der med planlægning og udvikling af næste generation af acceleratorer. Opdagelsen af Higgs-bosonen har givet et nyt vigtigt pejlemærke for valg af næste acceleratorprojekt. Præcise studier af den nye partikel vil kunne afgøre dens natur og dermed muligvis afdække 'ny fysik', altså fysik hinsides partikelfysikkens Standardmodel. Meget peger på, at den næste store accelerator bliver en elektron-positron-collider. Hvor man i lang tid er gået ud fra, at dette ville blive en lineær collider, har den forholdsvis lave masse af Higgs-bosonen åbnet overvejelser om, hvorvidt en cirkulær collider ville være at foretrække.
kv-2014-2-forside.jpgSupernova i Messier 82 (Download 462.53 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2014 (Bestil)
Michael Quaade
I januar 2014 eksploderede en supernova type Ia i galaksen Messier 82, der ''kun'' befinder sig 11-12 millioner lysår fra Mælkevejen. Det er en kærkommen lejlighed til at studere detaljerne ved denne type supernova-eksplosioner, der benyttes som standardlyskilde i kosmologien.
kv-2014-3-forside.jpgAsymmetrien i supernovaeksplosioner (Download 1.04 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2014 (Bestil)
Allan Hornstrup, Niels J. Westergaard og Finn E. Christensen
NuSTAR - en NASA satellit med et afgørende dansk bidrag - har observeret en supernovarest og fundet radioaktivt materiale, der er asymmetrisk fordelt. Det bekræfter for første gang detaljer i teorierne om supernovaers eksplosion.
kv-2014-3-forside.jpgPiazzis flyvende stjerne (Download 477.39 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2014 (Bestil)
Michael Quaade
61 Cygni er umiddelbart en uanselig stjerne i bagkanten af stjernebilledet Svanens ene vinge. I en astronomisk kikkert er det tydeligt at det er en dobbeltstjerne. De to komponenter er 30 buesekunder eller 1/120 grad fra hinanden. I 1804 opdagede den italienske astronom Guiseppe Piazzi at 61 Cygni flytter sig så hurtigt, at retningen til den ændres en vinkel på 5'' om året. Det er den bevægelse, der kaldes stjernens egenbevægelse. Det er så langsomt at vi normalt ikke lægger mærke til at 61 Cygni flytter sig på himlen. Alligevel var det dengang den hurtigste egenbevægelse af en stjerne, der nogensinde var målt og Piazzi kaldte den for 'den flyvende stjerne'.
kv-2014-4-forside.jpgOle Rømer og 1600-tallets naturvidenskabelige revolution (Download 1.95 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
Mads P. Macholm
Den danske videnskabsmand og kongelige administrator Ole Rømer (1644-1710) levede i en tid med store brydninger i Europa. 1600-tallet er århundredet for religiøse stridigheder mellem katolikker og reformerte, enevældens indførelse og konsolidering, og ikke mindst den naturvidenskabelige revolution. Var Ole Rømer en del af den naturvidenskabelige revolution? Og kan vi komme tættere på videnskabsmanden Ole Rømer, ved at se ham i lyset af denne store omvæltning i menneskelig tænkning og videnskabelig praksis?
kv-2014-4-forside.jpgHansen og Månen (Download 1.4 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
René Michelsen
Med udgangspunkt i Danmark blev Peter Andreas Hansen (1795-1874) en af 1800-tallets vigtigste astronomer. Gennem næsten 50 år arbejdede han i Gotha og hans bidrag indenfor instrumentudvikling, gradmåling og landmåling var dengang legendariske. Det var dog hans matematiske snilde og ikke mindst teoretiske beregninger af Månens bevægelse, der særligt overleverer mindet om ham til vores tid. Vi skal her se nærmere på Hansens liv og arbejdsvilkår, og i detaljen dykke ned i, hvorfor Hansen og Månen sammen blev så skelsættende.
kv-2014-4-forside.jpgBrorfelde Observatorium åbner som oplevelsescenter (Download 2.12 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
Julie K.L. Bouchet og Mia B. Olsen
På toppen af de sjællandske alper og med udsigt over Lammefjorden troner Brorfelde Observatorium. I 60 år spillede Danmarks største observatorium en væsentlig rolle i den danske og internationale forståelse af astronomi, frem til forskningsenheden flyttede tilbage til København i 1996. I dag er bygningerne, som er tegnet af den anerkendte arkitekt Kaj Gottlob, og landskabet i Brorfelde fredet, ligesom det enestående mørke også er mørkefredet. En totalfredning, der ikke er set andre steder i Danmark. I disse fantastiske rammer er der fuld gang i udviklingen af et oplevelsescenter, der skal sætte fokus på alt mellem himmel og jord: Eller nærmere bestemt geologi, natur og astronomi til glæde for skoleklasser, familier og andre med lyst til at opleve og lære.
kv-2014-4-forside.jpgPlanetkalender for København 2015 (Download 202.55 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
Martin Götz
Se forklaring på http://www.planetkalender.tk.
kv-2014-4-forside.jpgEinsteins odyssé: Fra speciel til almen relativitetsteori (Download 1.14 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
Helge Kragh
I november 1915 kunne Einstein efter mange års intenst arbejde fremlægge den endelige version af sin nye teori for tyngdekraften, der markerer et af videnskabens absolutte højdepunkter. Processen fra den specielle til den generelle teori var hård, til tider næsten en mental tortur. Lad os følge Einstein på hans rejse til den teori, der snart fylder 100 år.
kv-2015-1-forside.jpgRendezvous med ALMA (Download 2.22 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2015 (Bestil)
Holger Nielsen
På den flade højslette Llano de Chajnantor ca. 40 km øst for den lille chilenske ørkenby San Pedro de Atacama har et internationalt konsortium opbygget verdens mest ambitiøse submillimeter-observatorium i en højde af 5000 m. Her ligger ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, som er opbygget af ikke mindre end 66 store parabolteleskoper, der kan anbringes med op til 16 km indbyrdes afstand. Ved hjælp af interferometri og en supercomputer er det blevet muligt at skaffe information om og konstruere billeder af astronomiske objekter, der er meget koldere, end de stjerner, som vi forbinder med nattehimlen. De første resultater er nu begyndt at indløbe.
kv-2015-1-forside.jpgKrabbetågen (Download 1.39 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2015 (Bestil)
Michael Quaade
I 1054 eksploderede en supernova i stjernebilledet Tyren. Resterne efter eksplosionen kan i dag ses som Krabbetågen lidt over en grad fra spidsen af Tyrens nederste horn - stjernen zeta Tauri. Den er en forholdsvis lille, lyssvag tåge, som kun kan ses i en astronomisk kikkert. Krabbetågen tager sig godt ud på billeder, fordi den indeholder farverige trådlignende strukturer. Filamenterne stammer fra de ydre dele af den eksploderede stjerne og indeholder et stort udvalg af ioniserede og neutrale grundstoffer [1].
kv-2015-2-forside.jpgTotal solformørkelse på Færøerne den 20. marts 2015 (Download 4.18 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2015 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den 20. marts i år var der total solformørkelse i et bælte, der kun krydsede land på Færøerne og Svalbard. Her berettes om oplevelsen på en tur til Færøerne med en færge med ca. 800 solformørkelsesturister, herunder flere læsere af KVANT.
kv-2015-2-forside.jpgTotal solformørkelse over Danmark i 1851 - anden del (Download 6.71 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2015 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den seneste totale solformørkelse, som kunne opleves fra Danmark, indtraf mandag den 28. juli 1851 og gik bl.a. igennem Nordjylland. Når man ikke selv kan rejse tilbage i tiden, er det næstbedste, at finde tegninger og beretninger om fænomenet i arkiver og rekonstruere begivenheden med et stjerneprogram. Denne solformørkelse var speciel ved, at det var første gang, at Solens korona blev fotograferet, med datidens teknik, daguerreotypi.
kv-2015-2-forside.jpgLyse nætter (Download 507.94 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2015 (Bestil)
Michael Quaade
Det er velkendt, at nætterne er lysere og kortere om sommeren end om vinteren. Det hænger sammen med, hvor Solen står på himlen til forskellige årstider. Fænomenet lyse nætter optræder kun nord for 49 grader nordlig bredde og tilsvarende syd for 49 grader sydlig bredde.
kv-2015-2-forside.jpgObservatoriet på Østervold i vækstperioden 1958-1975, DASK og GIER - dengang og nu (Download 5.34 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2015 (Bestil)
Jørgen Otzen Petersen
I 1861 flyttede Københavns Universitets Astronomiske Observatorium fra Rundetårn til Østervold. De første 100 år dér virkede der normalt, udover professoren, én observator og én assistent. I 1958 blev Anders Reiz ansat som professor, og på samme tid startede en hurtig udvikling, så Observatoriet midt i 1970’erne talte to professorer, ca. 20 videnskabelige medarbejdere, lige så mange i værksteder og på kontorer samt mange studerende. Her vil jeg gengive min oplevelse af vækstforløbet og af de aktiviteter, der har betydet mest for mig gennem tiden. Kontrasterne mellem skolegang og studium i min tid og i nutiden er meget påfaldende. Til sidst omtales udviklingen efter 1970’erne ganske kort. Universitetsobservatoriet døde i 2005 ganske ubemærket; men heldigvis lever forskningen ved Københavns Universitet i de mest aktuelle områder i bedste velgående.
kv-2015-3-forside.jpgEr der flere grundlæggende naturkræfter? (Download 1.24 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2015 (Bestil)
Ole Eggers Bjælde
Kun fire grundlæggende naturkræfter styrer alle fænomener og hændelser i Universet ifølge den gængse opfattelse af naturen. Men kan vi nu være sikre på det? Svaret er måske.
kv-2015-3-forside.jpgPlanetkalender for København 2016 (Download 204.82 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2015 (Bestil)
Martin Götz
Planeternes op- og nedgangstider hele året 2016. Se yderligere forklaring på http://www.planetkalender.tk.
kv-2015-3-forside.jpgMåneformørkelse sidst i september (Download 1.2 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2015 (Bestil)
Michael Quaade
Tidligt om morgenen - eller sent om natten - mandag den 28. september kan vi opleve en total måneformørkelse. Formørkelsen er total i perioden fra kl. 4:11 til 5:23 om morgenen.
kv-2015-3-forside.jpgRejse til den totale solformørkelse i USA 2017 (Download 702.02 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2015 (Bestil)
Knud Strandbæk
Ved den totale solformørkelse i USA den 21. august 2017, er der arrangeret en rejse for medlemmer af Astronomisk Selskab og Amatør-Astronomisk Forening. [Fortsat fra bagsiden]
kv-2015-3-forside.jpgRejse til den totale solformørkelse i USA 2017 (Download 554.48 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2015 (Bestil)
Knud Strandbæk
Ved den totale solformørkelse i USA den 21. august 2017, er der arrangeret en rejse for medlemmer af Astronomisk Selskab og Amatør-Astronomisk Forening.
kv-2015-4-forside.jpgKosmiske forstørrelsesglas (Download 1.48 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2015 (Bestil)
Claudio Grillo, Lise Christensen og Jens Hjorth
Einsteins almene relativitetsteori brød fundamentalt med Newtons teori for tyngdekraften. I Einsteins formulering giver masse anledning til krumning af rummet og rummets krumning bestemmer, hvordan partikler bevæger sig. Dette gælder også de masseløse lyspartikler, fotonerne. I anledning af 100-året for Einsteins teori og i anledning af Lysets År 2015 beskriver vi her nogle bemærkelsesværdige konsekvenser af den almene relativitetsteori for lysets passage gennem Universet og en unik test af teoriens rigtighed, som vi vil kende resultatet af omkring årsskiftet 2015/2016.
kv-2015-4-forside.jpgSwarm-missionen og Jordens magnetfelt (Download 2.79 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2015 (Bestil)
Eigil Friis Christensen og Nils Olsen
For to år siden, den 22. november 2013, sendte Det europæiske Rumfartsagentur, ESA, tre satellitter i kredsløb i forskellige baner omkring Jorden. Målet med missionen er at opnå de hidtil bedste målinger af Jordens magnetfelt med henblik på at opnå ny viden om de fysiske processer i Jordens indre og i Jordens omgivelser til gavn for videnskaben og de mange anvendelser, som er knyttet til præcis viden om Jordens magnetfelt. Missionen, der har navnet ''Swarm'', er foreslået og udviklet af et internationalt konsortium med dansk videnskabelig ledelse.
kv-2016-1-forside.jpgTyngdebølger observeret for første gang (Download 1.34 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2016 (Bestil)
Jens Olaf Pepke Pedersen og Michael Cramer Andersen
Begejstringen var stor blandt fysikere verden over, da det blev annonceret den 11. februar 2016 [1,2], at tyngdebølger for første gang var observeret direkte. Forskere ved det amerikanske LIGO-eksperiment (LIGO = Laser Interferometer Gravitational-wave Observatory) havde observeret tyngdebølger fra sammensmeltningen af to sorte huller i en fjern galakse. Nyhedsmedierne kogte over og eksperter vurderede det som en historisk opdagelse, der fortjener en nobelpris. Selvom der ikke var megen tvivl om, at tyngdebølgerne eksisterede, blev det sammenlignet med et nyt vindue til Universet, som blev åbnet. Vi vil her gennemgå lidt af historien bag tyngdebølgerne, som er forudsagt af Einsteins almene relativitetsteori, og beskrive hvordan målingen af det svage signal kunne lade sig gøre.
kv-2016-1-forside.jpgGravitationelle linser i galaksehobe (Download 1.32 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2016 (Bestil)
Michael F. Hansen
En af de største gåder indenfor kosmologien er bestemmelsen af det mørke stofs fordeling og natur, da det spiller en central rolle i forbindelse med strukturdannelsen i Universet, i galakser hvor det påvirker hastighedsfordelingen samt i galaksehobe, hvor alt tyder på, at galaksehobe ganske enkelt burde blive splittet ad uden mørkt stof. I denne artikel vil jeg give en kort introduktion til, hvordan gravitationelle linser kan bruges til at modellere fordelingen af stof i galaksehobe, herunder mørkt stof.
kv-2016-1-forside.jpgNordstjernen - en spændende stjerne (Download 543.48 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2016 (Bestil)
Michael Quaade
Fra Danmark kan man se Nordstjernen eller Polaris enhver stjerneklar nat. Ikke alle ved at det er en dobbeltstjerne, hvor den klareste faktisk også er dobbelt. Nordstjernen er desuden en cepheide-variabel stjerne.
kv-2016-2-forside.jpgEr Solsystemet stabilt? (Download 465.84 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
Jens Olaf Pepke Pedersen
Solsystemet ser ud til at have eksisteret stabilt i 4,5 milliarder år, og vi havde nok ikke været her, hvis det ikke havde været tilfældet. Men der er ingen garanti for, at det også holder sig stabilt de næste 4,5 milliarder år.
kv-2016-2-forside.jpgMerkurpassagen den 9. maj 2016 (Download 608.1 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
Mikael Svalgaard
Merkur passerede ind foran solskiven den 9. maj 2016. Begivenheden startede kl. 13.12 dansk tid og himlen var fuldstændig klar. Med det rette udstyr kunne mange observere fænomenet.
kv-2016-3-forside.jpgTunge sorte huller - hvad kan de bruges til? (Download 1.63 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2016 (Bestil)
Marianne Vestergaard
I Einsteins almene relativitetsteori, fremsat for 101 år siden, giver masse anledning til krumning af rumtiden. Den største krumning sker, omkring sorte huller som er meget kompakte. Længe har sorte huller været omgærdet af mystik, dels pga. den ukendte fysik som hersker og dels da man ikke vidste, om de faktisk eksisterer. Vi ved nu, at sorte huller findes i stort antal og i mange størrelser. Jeg beskriver her, hvorledes tunge sorte huller kan bruges til at udforske Universet og til at forstå nogle af de mere specielle hjørner af fysikken.
kv-2016-3-forside.jpgLandgreven af Kassel og Tycho Brahe på Hven (Download 4.35 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2016 (Bestil)
Erik Høg
Tycho Brahe var kendt som sin tids største astronom og hans observationer fik afgørende betydning for videnskabens udvikling. Men han må dele æren for astronomiens fornyelse med Landgreve Wilhelm IV i Kassel, hvad der først for nylig er blevet fuldt erkendt. Omkring 1566 opnåede Wilhelm meget bedre nøjagtighed for stjerners positioner end alle tidligere astronomer, og tyve år senere målte man i Kassel med en nøjagtighed på ét bueminut, hvad Tycho Brahe nåede næsten samtidig. Vi skal følge denne udvikling og den gensidige læreproces mellem Kassel og Hven - som ikke var uden dramatik.
kv-2016-3-forside.jpgDen gravito-termiske effekt (Download 920.37 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2016 (Bestil)
John Niclasen
Josef Loschmidts teori om den gravito-termiske effekt og relationen til Maxwell og Boltzmann belyses. Det påpeges, at Venus muligvis er den empiriske test af dette stridsspørgsmål. Eksperimenter af R.W. Gräff beskrives, og til slut gives et forslag til et eksperiment, der kan udføres i laboratoriet med henblik på at måle den eventuelle effekt. Rettelse: På side 25, 2. spalte er '117' rettet til '58' to steder i forhold til den trykte udgave i sætningen: ''Hvordan kan temperaturen nede nær den faste overflade være uændret, når man har 58 dage med sol efterfulgt af 58 dage med nat?''.
kv-2016-3-forside.jpgBengt Strömgrens stjerneudviklingsteori fra 1933 (Download 1.06 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2016 (Bestil)
Jørgen Otzen Petersen
Den mest berømte danske astronom i 1900-tallet, Bengt Strömgren (1908-1987), skabte klarhed over nogle fundamentale problemer i teorien for stjerners opbygning og udvikling først i 1930'erne. Endnu i 1920'erne var næsten alt vedrørende stjerners opbygning, deres dannelseshistorie og endelige skæbne usikkert og gådefuldt. Forskerne var vildt uenige om, hvordan stjerner producerer det lys de udsender og derfor om tidsskalaen for deres udvikling. Med to afgørende publikationer i årene 1932 og 1933 kunne Strömgren sandsynliggøre, at de fleste stjerner producerer energi ved omdannelse af brint til helium og tungere grundstoffer, og dermed afgøre de vigtigste af de varme stridsspørgsmål. Her beskrives dette forløb. Udover Strömgren er den engelske astronom A.S. Eddington en central person i fortællingen.
kv-2016-4-forside.jpgPlanetkalender for København 2017 (Download 203.98 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2016 (Bestil)
Martin Götz

kv-2016-4-forside.jpgSolformørkelser i dansk litteratur (Download 2.4 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2016 (Bestil)
Kjeld Kristensen
Denne artikel lader de to fagområder astronomi og litteratur mødes i fem danske tekster fra de fem århundreder fra 1500-tallet til 1900-tallet. Alle teksterne behandler på forskellig måde det astronomiske fænomen solformørkelse: sådan som den opleves af mennesker til forskellige tider, fx som forvarsel om kommende ulykker eller som udtryk for en samlende kosmisk kraft; sådan som den kan bringes i sammenhæng med en verdensanskuelse og et verdensbillede; og sådan som beskrivelsen af den kan udnyttes af en skribent i privat eller kunstnerisk øjemed. De fem tekster er af Peder Flemløse [1] (1500-tallet), Anders Arrebo [2] (1600-tallet), Ludvig Holberg [3] (1700-tallet), B.S. Ingemann [4] (1800-tallet) og Thøger Larsen [5] (1900-tallet).
kv-2017-1-forside.jpgHvorfor er det vigtigt at studere Solsystemets oprindelse? (Download 47.86 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2017 (Bestil)
Henning Haack
I dette temanummer af Kvant vil vi fremhæve tre spændende områder, der angriber det store spørgsmål på vidt forskellige måder. Hvorfor er vi her? Svaret ligger ikke lige for, men vi er i de sidste par årtier kommet det meget nærmere ved at angribe det fra mange forskellige sider: 'Meteoritter og det tidlige Solsystem', 'Mars' og 'Exoplaneter'.
kv-2017-1-forside.jpgHistorien om hvordan alting blev til: Meteoritter og Solsystemets oprindelse (Download 1.32 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2017 (Bestil)
Henning Haack
Set med et menneskes forholdsvis begrænsede tidshorisont vil de fleste nok opfatte Jorden og resten af Solsystemet som evige og uforanderlige. Trods denne tilsyneladende uforanderlighed er vi vant til, at alting har en begyndelse og en afslutning, og vi har derfor spekuleret over hvordan verden opstod, lige så længe som vi har været intelligente nok til at fundere over andet end at overleve og føre slægten videre. De fleste religioner har derfor en skabelsesberetning, der vidner om vores higen efter svar på det nok største spørgsmål, vi kan stille: Hvorfor er vi her?. Det er den samme higen efter svar der driver forskerne, og vi er nu kommet så langt, at vi, i store træk, kan beskrive den serie af begivenheder, der begyndte med Big Bang og ultimativt endte med at mennesket havde udviklet sig til en niveau, hvor vi kan begynde at rekonstruere vores egen forhistorie.
kv-2017-1-forside.jpgBiologi til Mars (Download 839.14 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2017 (Bestil)
Christina Toldbo
I laboratorierne på Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) arbejder hvert år et hold af studerende med at gøre bemandede Mars-missioner mulige. Ved at kombinere syntesebiologi og rumforskning, undersøges det, hvordan man ved genmanipulation kan gøre forskellige typer af planter og bakterier mere hårdføre overfor Mars' miljø, samtidig med at de kan producere medicin, kemikalier eller plastik til brug for astronauterne.
kv-2017-1-forside.jpgRegneopgaver om Meteoritter og Solsystemet (Download 927.91 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2017 (Bestil)
Henning Haack, Michael Cramer Andersen og Svend E. Rugh
De følgende regneopgaver skal ses i tilknytning til artiklerne i dette temanummer af KVANT om Meteoritter og Solsystemet. Opgaverne er tiltænkt gymnasiets fysikundervisning (C til A-niveau). Håbet er, at elever, ved at arbejde mere i dybden med udvalgte emner, får lyst til at vide mere. Enkelte trykfejl (markeret med fed) er rettet i den elektroniske version.
kv-2017-3-forside.jpgTiden op mod Tycho Brahes død (Download 1.21 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2017 (Bestil)
Kaare Lund Rasmussen
Prøver af hår og knogler fra Tycho Brahes jordiske rester er blevet analyseret med avancerede kemiske målemetoder. To hår, hver 2 cm lange, er blevet skåret over i fire stykker og analyseret hver for sig. Kviksølvkoncentrationen var inden for normalområdet. Det kan således afvises, at Tycho Brahe blev forgiftet med kviksølv hverken, kort før sin død eller tidligere i livet. Koncentrationerne af sølv og guld overskred imidlertid normalværdierne for den nulevende befolkning. De kemiske data tyder på, at Tycho Brahes liv af en eller anden grund ændrede sig radikalt omtrent to måneder før sin død.
kv-2017-3-forside.jpgSådan fornyede vi det største teleskop i Danmark (Download 1.93 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2017 (Bestil)
Michael L. Nielsen
Denne artikel vil fortælle, hvordan det største professionelle teleskop i Danmark, Schmidt-teleskopet ved Brorfelde Observatorium, er blevet fornyet. Teleskopet er dermed klar til at spille en markant rolle i den fremtidige formidling af astronomi til gæster og skoler. I processen har teleskopet blandt andet fået et nyt kamera, køle- og styresystem, takket være donationer fra Lundbeckfonden, Fonden Dr. N.P. Wieth-Knudsens Observatorium og LAG.
Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!