Søg i databasen
Resultater
 | Kosmisk stråling (Download 439.91 Kb) Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil) Steen Hannestad Kosmiske partikler med meget høj energi rammer Jorden hele tiden. De højeste energier, der er målt, er over 1020 eV, og det har i mange år været et mysterium, hvad kilden til disse partikler er. Under 1018 eV kommer partiklerne formentlig fra supernovarester i vores egen galakse, mens partikler med højere energi kommer fra ekstragalaktiske kilder. Nye resultater fra Pierre Auger eksperimentet viser, at partikler med meget høj energi med stor sandsynlighed kommer fra aktive galakser. |
| Universets ekstreme partikler (Download 230.74 Kb) Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil) Katrine Facius Er du nogensinde blevet ramt af en partikel fra oven? Selvfølgelig er du det! Kosmiske partikler regner ned over Jorden hvert sekund, og fysikere har i årevis kæmpet med at forklare hvor de kom fra og hvorfor nogle af dem synes at have energier der overstiger hvad der er teoretisk muligt. Mange modeller har været foreslået, og nu lader det endelig til at nogle af svarene er inde for rækkevidde. |
| DUKS - Dansk Uddannelsesorienteret Kosmisk Stråle-projekt (Download 182.93 Kb) Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil) Jørgen Beck Hansen Den kosmiske forbindelse til engagerende undervisning: Bring forskningen ind i klasseværelset! Dette er netop idéen bag DUKS projektet, der har som vision at knytte de danske gymnasier sammen i et netværk, som kan bringe forskningen ind i gymnasiet. Selve DUKS projektet søger at opbygge og operere forskellige målestationer til måling af ``extended airshowers'', dvs. byger af partikler stammende fra meget højenergetiske partikler fra det ydre rum, med henblik på senere at kunne skabe et dansk ``ground array'' gennem udvidelse til hvert eneste interesserede gymnasium. |
| Jagten på det mørke stof i dybet (Download 268.63 Kb) Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil) Jens Olaf Pepke Pedersen Jagten på mørkt stof drejer sig om et af de mest fundamentale spørgsmål i astrofysikken. De mørke partikler er stadig ikke observeret eksperimentelt, men i mere end 10 år har man ledt efter dem i 1100 meters dybde i en mine i Boulby i det nordøstlige England. |
 | Multiverset - videnskab eller metafysik? (Download 316.88 Kb) Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil) Helge Kragh Diskussioner af grundlagsproblemer af virkelig fundamental karakter er sjældne i de fysiske videnskaber, der hviler på alment accepterede idéer om, hvornår teorier og påstande har videnskabelig karakter. En grundlæggende fysisk teori kan kritiseres for at være dårlig eller utilstrækkelig, men kun i sjældne tilfælde vil der rejses tvivl om dens videnskabelige legitimitet, dvs. hvorvidt den overhovedet er videnskabelig. Et sådant tilfælde diskuteres for tiden af fysikere og astronomer i forbindelse med en populær kosmologisk teori om 'mange universer'. Er der tale om et paradigmeskift i fysikken, eller blot om metafysik forklædt som videnskab? |
 | Mørkt stof - vi ved så meget og dog så lidt (Download 793.41 Kb) Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil) Steen H. Hansen, Kristian Pedersen, Jesper Sollerman, Anja C. Andersen, Johan Fynbo, Jens Hjorth, Sune Toft og Darach Watson Eksistensen af mørkt stof er veletableret gennem en lang række astrofysiske observationer på størrelsesskalaer fra de mindste dværggalakser til hele universet. Vi ved dog stadig overraskende lidt om den partikel, der udgør det mørke stof. Vi tilbyder her et overblik over hvor meget (eller hvor lidt) vi rent faktisk er sikre på, såsom hvad massen af den mørke partikel og dens vekselvirkninger med andre partikler er, og vi fortæller om, hvordan vi forsøger at fravriste den mørke partikel dens hemmeligheder. |
| ESA's mikrobølgesatellit PLANCK (Download 3.22 Mb) Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil) Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen Med ESA's Planck satellit vil vi få kort over mikrobølge-baggrundstrålingen med hidtil uset følsomhed og detaljerigdom. Disse data vil give nye unikke informationer om de allertidligste faser i Universets udvikling. DTU Space har været ansvarlig for levering af spejlsystemet til Planck og dermed sikret danske forskere's direkte adgang til denne eneståended database. Planck satellitten skal sendes op i maj år og vil nå sin bane omkring Solen ca. 1,5 millioner km fra Jorden efter ca. 2,5 måneder. I artiklen vil de videnskabelige forventninger til Planck og det danske engagement blive nærmere beskrevet. |
