Søg i artikeldatabasen

Søg i databasen

(Søger i 524 artikler)

Resultater

kv-2007-4-forside.jpgKan Jordens klima ses på Månen? (Download 382.92 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
Peter Thejll og Hans Gleisner
Kigger man på Månen lige efter Nymåne kan man se den mørke side - den der er oplyst af 'Jordskin'. Måler man intensiteten af jordskinnet kan man lære noget om Jordens reflektionsevne, eller albedo. Viden om albedo kan udnyttes i klimaforskning. Teknikken bag observation af jordskin beskrives i et nyt projekt som forskere ved DMI og Lunds Observatorium er i gang med.
kv-2008-2-forside.jpgEn sandstorm set fra rummet (Download 565.9 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2008 (Bestil)
John Rosendal Nielsen
Sandstorm over Sahara optaget med ESAs Envisat sattellit (ESA).
kv-2009-3-forside.jpgIstiden sluttede ekstremt hurtigt (Download 3.27 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2009 (Bestil)
Dorthe Dahl-Jensen
Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige halvkugle ændrede sig fra det ene år til det næste. Blot 50 år senere var klimaet blevet 10 grader varmere i Grønland. Det viser nye analyser af en iskerne, som er udboret i Indlandsisen.
kv-2010-2-forside.jpgLysende natskyer og deres afsløringer af den øvre atmosfæres dynamik og link til globale ændringerFindes i nummer: Kvant 2, 2010 (Bestil)
Kim Nielsen og Poul Flyvholm Jensen
Lysende natskyer [på engelsk: noctilucent clouds (NLCs) eller polar mesospheric clouds (PMCs)] er blandt de mest fascinerende fænomener man kan observere i naturen. For de fleste folkefærd er disse skyer ukendte da de normalt kun forekommer på forholdsvis høje breddegrader såsom over Skandinavien. Derudover dannes de som regel kun i sommermånederne og kræver specielle forhold for at kunne observeres med det blotte øje. Det er derfor kun naturligt at de mange steder bliver omtalt som mystiske lysende natskyer.
kv-2010-2-forside.jpgOm klimamodeller og satellitmålinger (Download 1.67 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2010 (Bestil)
Jens Ulrik Andersen
I diskussionen om den menneskeskabte globale opvarmning spiller klimamodeller en central rolle. Set i lyset af de dramatiske naturlige klimavariationer, især ved afslutningen af sidste istid for ca. 12.000 ˚ar siden, men også i den senere vekslen mellem varme og kolde perioder, er den globale opvarmning på knap en grad i det sidste århundrede hverken usædvanlig eller foruroligende. Det er klimamodellernes sammenkædning af denne opvarmning med udledningen af drivhusgasser, især CO2, og deres fremskrivning af opvarmningen i det kommende århundrede, der vækker bekymring. Det kan forudses at atmosfærens indhold af CO2 vil blive fordoblet, og FN’s klimapanel, IPCC, angiver i den seneste vurdering (AR4 i 2007) omkring 3 grader C som det bedste bud på den medfølgende globale temperaturstigning.
kv-2011-1-forside.jpgEn glaciologisk begivenhed (Download 1.94 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2011 (Bestil)
Preben Gudmandsen
En lille notits i danske aviser i begyndelsen af august måned 2010 omtalte, at Petermann Gletscher i nordvest Grønland kalvede med en ø af is på størrelse med øen Møen. Vi skal i denne artikel se på hvilken betydning denne glaciologiske begivenhed har.
kv-2011-2-forside.jpgLivet, Solen og landet - jagten på Jordens tidligste liv (Download 670.83 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Minik Rosing
Livet har udviklet sig på Jorden i mere end 3.700 millioner år. De ældste spor af livet findes i sedimenter fra Isua i Vestgrønland og viser, at livet allerede på det tidspunkt var forholdvis avanceret, og sandsynligvis istand til at benytte solenergi til fotosyntese. Fotosyntese gør organismer i stand til til at gribe ind i Jordens geokemiske kredsløb og derved påvirke Jordens geologiske udviklling. Der er gode argumenter for, at dannelsen af Jordens kontinenter er en konsekvens af udviklingen af fotosyntese i Jordens tidlige mikrobielle økosystemer.
kv-2011-2-forside.jpgVand og livsbetingelser på Mars (Download 1.23 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Christine S. Hvidberg
Forekomst af flydende vand menes at være afgørende for at finde spor af liv udenfor Jorden. Mars er i dag kold og støvet, tilsyneladende uden spor af liv. Men der er spor af flydende vand og dramatiske klimaændringer gennem godt 4 mia. år i Mars' geologiske historie. Tilsyneladende var betingelserne for liv engang opfyldt på Mars' overflade.
kv-2011-4-forside.jpgSolaktivitet og klimaændringer (Download 1.54 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
Jens Olaf Pepke Pedersen
Solpletter er et tydeligt tegn på Solens aktivitet, og de er sandsynligvis blevet observeret gennem flere tusinde år. Det har også i mange år været klart, at der er sammenhæng mellem Jordens klima og Solens aktivitet, men vi er først nu ved at afdække den fysiske mekanisme bag sammenhænget.
kv-2014-1-forside.jpgLysende natskyer (Download 1.97 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2014 (Bestil)
Jesper Grønne
Er lysende natskyer et tegn på igangværende klimaændringer? Hvordan opstår vanddamp så højt i mesosfæren? Hvorfor er forekomsten af lysende natskyer så høj under dette solmaksimum? Har lysende natskyer kun eksisteret i 128 år? Hvilke kerner dannes iskrystallerne omkring? Hvilken form har iskrystallerne? Hvilke processer foregår i og omkring mesosfæren? Hvilke processer heraf sker under indflydelse af den humane adfærd? Findes der menneskeskabte kunstige lysende natskyer? Mysterierne omkring lysende natskyer er langt fra løst endnu, men forskerne arbejder på sagen.
kv-2014-2-forside.jpgJordskælvsrisiko i Danmark? - forslag til fremtidige studier (Download 2.35 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2014 (Bestil)
Søren Gregersen
Spredt i de nordlige dele af Danmark sker der små jordskælv uden sammenhæng til den lokale geologi, og vi må skønne, at der kun vil ske små til moderate jordskælv inden for overskuelig fremtid. Ved jordskælvsstudierne har hver af de tre videnskabelige discipliner seismologi, geologi og geodæsi forskellige styrker og svagheder i tidshorisont, nøjagtighed og entydighed. Disse bør samarbejdes endnu mere end i dag. Det giver anledning til de 6 nedenstående umiddelbare forslag til forbedret bedømmelse of jordskælvsrisiko. Ud fra eksisterende oplysninger ser det ud til, at der ikke er bestemte geologiske zoner, hvor jordskælvene sker. Dette bør verificeres eller falsificeres.
kv-2015-2-forside.jpgLyse nætter (Download 507.94 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2015 (Bestil)
Michael Quaade
Det er velkendt, at nætterne er lysere og kortere om sommeren end om vinteren. Det hænger sammen med, hvor Solen står på himlen til forskellige årstider. Fænomenet lyse nætter optræder kun nord for 49 grader nordlig bredde og tilsvarende syd for 49 grader sydlig bredde.
kv-2015-3-forside.jpgKlimaforandringer set gennem FN’s klimapanels 5. hovedrapport (Download 1.97 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2015 (Bestil)
Jens Hesselbjerg Christensen
''Klimasystemets opvarmning er utvetydig, og siden 1950'erne er mange af de observerede ændringer uden fortilfælde over årtier og helt op til årtusinder. Atmosfæren og havene er blevet varmere, mængderne af is og sne er reduceret, havniveauet er steget, og koncentrationen af drivhusgasser er øget. Menneskets indflydelse på klimasystemet er tydelig. Dette fremgår klart af de stigende koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren, den positive strålingspåvirkning, den observerede opvarmning og forståelsen af klimasystemet. Kumulative udledninger af CO2 er i høj grad bestemmende for den gennemsnitlige globale overfladeopvarmning i det sene 21. århundrede og derefter. De fleste aspekter af klimaforandringerne vil vare ved i mange århundreder, selvom udledningen af CO2 standses. Dette medfører betydelige, uundgåelige klimaforandringer over flere århundreder, skabt af tidligere, nuværende og fremtidige udledninger af CO2.'' [FN's klimapanel 2013]
kv-2015-4-forside.jpgSwarm-missionen og Jordens magnetfelt (Download 2.79 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2015 (Bestil)
Eigil Friis Christensen og Nils Olsen
For to år siden, den 22. november 2013, sendte Det europæiske Rumfartsagentur, ESA, tre satellitter i kredsløb i forskellige baner omkring Jorden. Målet med missionen er at opnå de hidtil bedste målinger af Jordens magnetfelt med henblik på at opnå ny viden om de fysiske processer i Jordens indre og i Jordens omgivelser til gavn for videnskaben og de mange anvendelser, som er knyttet til præcis viden om Jordens magnetfelt. Missionen, der har navnet ''Swarm'', er foreslået og udviklet af et internationalt konsortium med dansk videnskabelig ledelse.
Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!