Kvant nr. 2 fra 2013
Information om bladet
Nyhedsektionen fra dette nummer
Download PDF
Klik på billedet for større version.
Download PDF
Artikler
1. Indhold
Kvant
Indhold
2. Danmark 50 år i rummet - set fra en astrofysikers perspektiv
Niels Lund
Danmark 50 år i rummet - set fra en astrofysikers perspektiv
Dansk rumforskning startede med et raketskud fra Nordnorge i sommeren 1962. Den første opsendelse blev hurtigt fulgt af andre, og i 1968 kom så Danmarks første danske satellitinstrument i bane om Jorden. Samtidigt udvidedes forskningsfeltet fra Jordens atmosfære til at omfatte hele Universet. I dag indgår også geofysik, jordobservation og rumteknologi med betydelig vægt i forskningsprogrammet for DTU Space.
Dansk rumforskning startede med et raketskud fra Nordnorge i sommeren 1962. Den første opsendelse blev hurtigt fulgt af andre, og i 1968 kom så Danmarks første danske satellitinstrument i bane om Jorden. Samtidigt udvidedes forskningsfeltet fra Jordens atmosfære til at omfatte hele Universet. I dag indgår også geofysik, jordobservation og rumteknologi med betydelig vægt i forskningsprogrammet for DTU Space.
3. Er der nogen der kunne tænke sig en halv neutrino?
Signe Riemer Sørensen
Er der nogen der kunne tænke sig en halv neutrino?
Neutrinoer er de letteste partikler vi kender til, og alligevel står de bag nogle af de største mysterier i moderne fysik: Vi ved ikke hvad de vejer, og vi kan ikke rigtig blive enige om, hvor mange slags der findes.
Neutrinoer er de letteste partikler vi kender til, og alligevel står de bag nogle af de største mysterier i moderne fysik: Vi ved ikke hvad de vejer, og vi kan ikke rigtig blive enige om, hvor mange slags der findes.
4. Hvorfor guld er det ædleste metal - et studie med tæthedsfunktionalteori
Lasse B. Vilhelmsen og Anton M.H. Rasmussen
Hvorfor guld er det ædleste metal - et studie med tæthedsfunktionalteori
De fleste er klar over, at guld er ædelt, og nogle er måske også klar over at dette skyldes at guldoverflader ikke indgår i kemiske reaktioner med molekyler fra luften. I denne artikel undersøger vi de kvantemekaniske årsager til dette fænomen. Det viser sig, at metallers kvantemekaniske egenskaber er utroligt svære at udregne i praksis, og derfor må vi bruge både den snedige beregningsmetode 'tæthedsfunktionalteori' (DFT) og supercomputere for at nå frem til en konklusion. partikler.
De fleste er klar over, at guld er ædelt, og nogle er måske også klar over at dette skyldes at guldoverflader ikke indgår i kemiske reaktioner med molekyler fra luften. I denne artikel undersøger vi de kvantemekaniske årsager til dette fænomen. Det viser sig, at metallers kvantemekaniske egenskaber er utroligt svære at udregne i praksis, og derfor må vi bruge både den snedige beregningsmetode 'tæthedsfunktionalteori' (DFT) og supercomputere for at nå frem til en konklusion. partikler.
5. Solen i 2012
Sven Ove Thimm
Solen i 2012
Astronomisk Selskab har en solsektion for folk, der er interesserede i at observere Solen. Herunder er der en lille gruppe, der regelmæssigt tæller antallet af solpletter. Solen er et interessant objekt for amatørastronomer, da den er let at observere, selv med en lille kikkert. Yderligere forandrer den sig fra dag til dag på en uforudsigelig måde, så man er altid spændt på, hvad man får at se, når man starter observationerne.
Astronomisk Selskab har en solsektion for folk, der er interesserede i at observere Solen. Herunder er der en lille gruppe, der regelmæssigt tæller antallet af solpletter. Solen er et interessant objekt for amatørastronomer, da den er let at observere, selv med en lille kikkert. Yderligere forandrer den sig fra dag til dag på en uforudsigelig måde, så man er altid spændt på, hvad man får at se, når man starter observationerne.
6. Foreningsnyt - foredrag i efteråret
Foreningerne
Foreningsnyt - foredrag i efteråret
7. Horologion i Athen
John Rosendal Nielsen
Horologion i Athen
Kært barn har mange navne, og 'Vindenes Tårn' er ingen undtagelse. Det er kendt som 'Horologion', 'Aiolos' tempel' og for den moderne athener, 'Aerides'. Tårnet er en ottekantet bygning i pentelisk marmor, der står på den romerske agora i Athen - dvs. den torveplads der senere blev anlagt på stedet af Roms magthavere. Horologion betyder et ur, og vindenes tårn kan med rette sammenlignes med et klokketårn, der var indrettet med tidens mest avancerede ur og vejrhane. Tårnet er bygget omkring 100-50 f. Kr. af den makedonske astronom Andronikos fra Cyrrhus, og det er utroligt velbevaret i forhold til, at det er mere end 2000 år gammelt.
Kært barn har mange navne, og 'Vindenes Tårn' er ingen undtagelse. Det er kendt som 'Horologion', 'Aiolos' tempel' og for den moderne athener, 'Aerides'. Tårnet er en ottekantet bygning i pentelisk marmor, der står på den romerske agora i Athen - dvs. den torveplads der senere blev anlagt på stedet af Roms magthavere. Horologion betyder et ur, og vindenes tårn kan med rette sammenlignes med et klokketårn, der var indrettet med tidens mest avancerede ur og vejrhane. Tårnet er bygget omkring 100-50 f. Kr. af den makedonske astronom Andronikos fra Cyrrhus, og det er utroligt velbevaret i forhold til, at det er mere end 2000 år gammelt.
8. Aktuelle bøger
Anja Skaar Jacobsen og Michael Cramer Andersen
Aktuelle bøger
Omtale af 'Isaac Newton - Geniet og mennesket', 'Total Addiction - The Life of an Eclipse Chaser', 'Det blå lys - En roman om Marie Curie' og 'Nattens gerning - En Thea Vind krimi'.
Omtale af 'Isaac Newton - Geniet og mennesket', 'Total Addiction - The Life of an Eclipse Chaser', 'Det blå lys - En roman om Marie Curie' og 'Nattens gerning - En Thea Vind krimi'.
9. Newtons verden
Carl Henrik Koch
Newtons verden
Isaac Newton er berømt for sine bidrag til fysik og matematik, men naturvidenskaben fyldte kun en mindre del af Newtons tid. Han var et rigt facetteret menneske og hans interesser omfattede især alkymi og teologi. Hans mange aktiviteter - herunder fysikken - må ses som bidrag til at begrunde det religiøse verdensbillede, som han delte med sine samtidige.
Isaac Newton er berømt for sine bidrag til fysik og matematik, men naturvidenskaben fyldte kun en mindre del af Newtons tid. Han var et rigt facetteret menneske og hans interesser omfattede især alkymi og teologi. Hans mange aktiviteter - herunder fysikken - må ses som bidrag til at begrunde det religiøse verdensbillede, som han delte med sine samtidige.
10. Rekyl - breddeopgave 54 med didaktisk kommentar
Jens Højgaard Jensen
Rekyl - breddeopgave 54 med didaktisk kommentar
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er - udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse - dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er - udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse - dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
11. Saturn på sommerhimlen
Michael Quaade
Saturn på sommerhimlen
Saturn vil være på himlen i aften- og nattetimerne i starten af sommeren. Da den nærmer sig det sydligste punkt i sin bane, vil den stå lavere og lavere på himlen frem til 2018.
Saturn vil være på himlen i aften- og nattetimerne i starten af sommeren. Da den nærmer sig det sydligste punkt i sin bane, vil den stå lavere og lavere på himlen frem til 2018.
12. Planck måler kosmisk mikrobølgebaggrundsstråling
Sven Munk og Michael Cramer Andersen
Planck måler kosmisk mikrobølgebaggrundsstråling
De første kosmologiske resultater fra den europæiske Planck-satellit (omtalt i KVANT nr. 2, 2009 og KVANT nr. 3, 2012) blev offentliggjort den 21. marts.
De første kosmologiske resultater fra den europæiske Planck-satellit (omtalt i KVANT nr. 2, 2009 og KVANT nr. 3, 2012) blev offentliggjort den 21. marts.
