Kvant nr. 4 fra 2009
Information om bladet
Nyhedsektionen fra dette nummer
Download PDF
Klik på billedet for større version.
Download PDF
Artikler
1. Indhold
Kvant
Indhold
2. I grænselandet mellem videnskab og kunst
Svend Erik Rugh og Michael Cramer Andersen
I grænselandet mellem videnskab og kunst
Dette er et indledende temanummer om "videnskab og kunst", som giver eksempler på tanker, der ligger i grænseområdet mellem fysik/videnskab og kunst.
Dette er et indledende temanummer om "videnskab og kunst", som giver eksempler på tanker, der ligger i grænseområdet mellem fysik/videnskab og kunst.
3. Mette Høst - Billedkunstner på Niels Bohr Institutet
Svend Erik Rugh og Mette Høst
Mette Høst - Billedkunstner på Niels Bohr Institutet
Vi vil i denne artikel kort beskrive nogle eksempler på arbejdsprocesser, tanker og billedresultater fra Mette Høsts samarbejde med fysikere på Niels Bohr Institutet.
Vi vil i denne artikel kort beskrive nogle eksempler på arbejdsprocesser, tanker og billedresultater fra Mette Høsts samarbejde med fysikere på Niels Bohr Institutet.
4. Den gode stemning I. Om veltemperering af keyboard
Jens Ulrik Lefman
Den gode stemning I. Om veltemperering af keyboard
Fra renæssancen udvikler den europæiske musik sig fra at være udpræget melodisk i sin karakter til at benytte harmoniske virkemidler. Flerstemmighed og treklange med tertser træder ind og afløser middelalderens kvinter og kvarter. Dette går hånd i hånd med indførelse af nye stemninger for keyboardinstrumenter. Middeltonestemning afløser pytagoræisk stemning, og herved tilgodeses en forskønnelse af durtreklange. Antallet af tonearter og akkorder er dog begrænset til det halve af det, vi råder over i dag. Senere i barokken går man over til klassiske, veltempererede stemninger, som tillader brug af alle tonearter. Indbyrdes er disse klassiske tempereringer ret beslægtede. Til gengæld adskiller de sig væsentligt fra den moderne, ligesvævende temperering. Anvendelsen af de klassiske tempereringer strækker sig helt frem til omkring år 1900, hvor den moderne, ligesvævende stemning bliver standard. En forståelse af de klassiske tempereringers fælles karaktertræk kan give ny forståelse af den klassiske musiks virkemidler og følelsesmæssige tilknytning til tonearter.
Fra renæssancen udvikler den europæiske musik sig fra at være udpræget melodisk i sin karakter til at benytte harmoniske virkemidler. Flerstemmighed og treklange med tertser træder ind og afløser middelalderens kvinter og kvarter. Dette går hånd i hånd med indførelse af nye stemninger for keyboardinstrumenter. Middeltonestemning afløser pytagoræisk stemning, og herved tilgodeses en forskønnelse af durtreklange. Antallet af tonearter og akkorder er dog begrænset til det halve af det, vi råder over i dag. Senere i barokken går man over til klassiske, veltempererede stemninger, som tillader brug af alle tonearter. Indbyrdes er disse klassiske tempereringer ret beslægtede. Til gengæld adskiller de sig væsentligt fra den moderne, ligesvævende temperering. Anvendelsen af de klassiske tempereringer strækker sig helt frem til omkring år 1900, hvor den moderne, ligesvævende stemning bliver standard. En forståelse af de klassiske tempereringers fælles karaktertræk kan give ny forståelse af den klassiske musiks virkemidler og følelsesmæssige tilknytning til tonearter.
5. Leonardo da Vinci - kunstner og videnskabsmand
Michael Cramer Andersen
Leonardo da Vinci - kunstner og videnskabsmand
Leonardo da Vinci (1452-1519) bruges ofte som symbol på Renæssancen - den periode i Europas historie, hvor antikkens kunst og videnskab blev genopdaget og medførte en sprudlende kreativitet og åndelig fornyelse. Han fik en alsidig uddannelse som kunstner og forbedrede sin kunst gennem videnskabelige studier af natur og mennesker. Leonardos arbejdsmetode tog udgangspunkt i sanserne og i eksperimenter. Kunst og videnskab gik hånd i hånd i en form for kreativ dualisme, hvor de to erkendelsesformer stimulerede hinanden. Leonardo havde et helhedssyn på naturen, som vi i dag kan lære meget af, men han var også fuld af modsætninger, hvilket var en del af hans metode. Vi skal i denne artikel se eksempler på, hvordan han brugte videnskaben i kunsten og kunsten i videnskaben.
Leonardo da Vinci (1452-1519) bruges ofte som symbol på Renæssancen - den periode i Europas historie, hvor antikkens kunst og videnskab blev genopdaget og medførte en sprudlende kreativitet og åndelig fornyelse. Han fik en alsidig uddannelse som kunstner og forbedrede sin kunst gennem videnskabelige studier af natur og mennesker. Leonardos arbejdsmetode tog udgangspunkt i sanserne og i eksperimenter. Kunst og videnskab gik hånd i hånd i en form for kreativ dualisme, hvor de to erkendelsesformer stimulerede hinanden. Leonardo havde et helhedssyn på naturen, som vi i dag kan lære meget af, men han var også fuld af modsætninger, hvilket var en del af hans metode. Vi skal i denne artikel se eksempler på, hvordan han brugte videnskaben i kunsten og kunsten i videnskaben.
6. Planetkalender 2010
Martin Götz
Planetkalender 2010
Planeternes opgangstider beregnet for København 2010
Planeternes opgangstider beregnet for København 2010
7. Stjernehimlen
Michael Cramer Andersen
Stjernehimlen
Den aktuelle stjernehimmel.
Den aktuelle stjernehimmel.
8. Ånd og stof - Fysik og kunst
Christian Skeel, Morten Skriver og Clive Ellegård
Ånd og stof - Fysik og kunst
Videnskabens ambition er, med fuldkommen objektiv præcision, at skille verden ad i dens enkelte dele, for at forstå hvordan de virker sammen. Kunsten forsøger derimod at samle verden i aldeles subjektive og flertydige udsagn. Kunsten og videnskaben repræsenterer to komplementære sider af menneskets væsen. I en udstilling på Esbjerg Kunstmuseum har vi forsøgt at forene kunstmuseet med templet og det videnskabelige laboratorium.
Videnskabens ambition er, med fuldkommen objektiv præcision, at skille verden ad i dens enkelte dele, for at forstå hvordan de virker sammen. Kunsten forsøger derimod at samle verden i aldeles subjektive og flertydige udsagn. Kunsten og videnskaben repræsenterer to komplementære sider af menneskets væsen. I en udstilling på Esbjerg Kunstmuseum har vi forsøgt at forene kunstmuseet med templet og det videnskabelige laboratorium.
9. Matematik er kunst uden pensel, kunst er matematik uden kridt
Hans Jeldtoft Jensen
Matematik er kunst uden pensel, kunst er matematik uden kridt
Skønt matematik og kunstmaling på overfladen kan forekomme som to meget forskellige aktiviteter, så besidder de dog mange fælles begrebsmæssige og håndværksmæssige træk på et lidt dybere plan. Slægtskabet går langt videre end den umiddelbare forbindelse som består i at geometri naturligvis spiller en betydelig rolle i begge discipliner. Både matematik og malerkunst beskæftiger sig med at begribe den omkringliggende verden gennem symboler. Begge søger gennem abstraktion at beskrive de vigtige og relevante generelle sammenhænge, som kan gemme sig bag det specifikke. Begge aktiviteter forsøger at begribe og håndtere begreber så som åben i modsætning til lukket, eller endelig i modsætning til uendelig. Ydermere benytter begge discipliner sig af kvalificerede gisninger og eksperimenterende undersøgelser. Det er ikke mindst vigtigt for den måde, vi underviser matematik på, at forholde sig til at matematik som disciplin er essentielt af samme natur som kunst, musik, humanvidenskab og ikke mindst malerkunst. Da vil vi undgå den fejl, som består i at opfatte matematik som noget ganske specielt og ligefremt menneskefremmed. Vi vil derimod indse, at matematik bør dyrkes på samme legesyge og eksperimenterende facon, som er traditionen, når man underviser i kunst, hvor eleven nemmere får fornemmelse af, at præcision og udforskning følges ad.
Skønt matematik og kunstmaling på overfladen kan forekomme som to meget forskellige aktiviteter, så besidder de dog mange fælles begrebsmæssige og håndværksmæssige træk på et lidt dybere plan. Slægtskabet går langt videre end den umiddelbare forbindelse som består i at geometri naturligvis spiller en betydelig rolle i begge discipliner. Både matematik og malerkunst beskæftiger sig med at begribe den omkringliggende verden gennem symboler. Begge søger gennem abstraktion at beskrive de vigtige og relevante generelle sammenhænge, som kan gemme sig bag det specifikke. Begge aktiviteter forsøger at begribe og håndtere begreber så som åben i modsætning til lukket, eller endelig i modsætning til uendelig. Ydermere benytter begge discipliner sig af kvalificerede gisninger og eksperimenterende undersøgelser. Det er ikke mindst vigtigt for den måde, vi underviser matematik på, at forholde sig til at matematik som disciplin er essentielt af samme natur som kunst, musik, humanvidenskab og ikke mindst malerkunst. Da vil vi undgå den fejl, som består i at opfatte matematik som noget ganske specielt og ligefremt menneskefremmed. Vi vil derimod indse, at matematik bør dyrkes på samme legesyge og eksperimenterende facon, som er traditionen, når man underviser i kunst, hvor eleven nemmere får fornemmelse af, at præcision og udforskning følges ad.
10. Gödel, Escher, Bach - Et evigt gyldent bånd
Torsten Freltoft
Gödel, Escher, Bach - Et evigt gyldent bånd
Bogen om sammenhængen mellem matematikeren Kurt Gödel, kunstneren M.C. Escher og komponisten Johan Sebastian Bach og deres respektive videnskabelige og kunstneriske arbejder.
Bogen om sammenhængen mellem matematikeren Kurt Gödel, kunstneren M.C. Escher og komponisten Johan Sebastian Bach og deres respektive videnskabelige og kunstneriske arbejder.
11. Foreningsnyt - Foredrag i foråret
Kvant
Foreningsnyt - Foredrag i foråret
Foredrag i Astronomisk Selskab og Selskabet for Naturlærens Udbredelse.
Foredrag i Astronomisk Selskab og Selskabet for Naturlærens Udbredelse.
12. Large Hadron Collider er tilbage
John Rosendal Nielsen
Large Hadron Collider er tilbage
