Kvant nr. 4 fra 2019
Information om bladet
Nyhedsektionen fra dette nummer
Download PDF
Klik på billedet for større version.
Download PDF
Artikler
1. HCØ2020
Rasmus Larsen
HCØ2020
2. H. C. Ørsted – forskning, almendannelse og æstetik
Dan Charly Christensen
H. C. Ørsted – forskning, almendannelse og æstetik
3. H. C. Ørsted og den romantiske naturfilosofi
Carl Henrik Koch
H. C. Ørsted og den romantiske naturfilosofi
Hans Christian Ørsteds opdagelse i 1820 af elektromagnetismen er en historisk illustration af den videnskabsfilosofiske pointe, at enhver videnskabelig iagttagelse og ethvert eksperiment er betinget af teoretiske forestillinger.
Hans Christian Ørsteds opdagelse i 1820 af elektromagnetismen er en historisk illustration af den videnskabsfilosofiske pointe, at enhver videnskabelig iagttagelse og ethvert eksperiment er betinget af teoretiske forestillinger.
4. H. C. Ørsteds udenlandske rejser
Karen Jelved og Andrew D. Jackson
H. C. Ørsteds udenlandske rejser
Historien om H. C. Ørsteds otte udlandsrejser, som fortalt i hans breve til familie og venner, giver værdifuld indsigt i hans udvikling som international videnskabsmand og aktiv dansk statsborger.
Historien om H. C. Ørsteds otte udlandsrejser, som fortalt i hans breve til familie og venner, giver værdifuld indsigt i hans udvikling som international videnskabsmand og aktiv dansk statsborger.
5. Fugle – breddeopgave 82 med didaktisk kommentar
Jens Højgaard Jensen
Fugle – breddeopgave 82 med didaktisk kommentar
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er – udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse – dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er – udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse – dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
6. Kemikeren H. C. Ørsted
Helge Kragh
Kemikeren H. C. Ørsted
Den velfortjente plads, som Ørsted har i fysikhistorien, skyldes hans opdagelse af elektromagnetismen. Men han var nok så meget kemiker som fysiker, om end hans bidrag til og betydning for kemiens udvikling ikke er så kendte som hans fysiske arbejder. Set i et længere perspektiv var opdagelsen af aluminium i 1825 måske hans vigtigste kemiske bidrag.
Den velfortjente plads, som Ørsted har i fysikhistorien, skyldes hans opdagelse af elektromagnetismen. Men han var nok så meget kemiker som fysiker, om end hans bidrag til og betydning for kemiens udvikling ikke er så kendte som hans fysiske arbejder. Set i et længere perspektiv var opdagelsen af aluminium i 1825 måske hans vigtigste kemiske bidrag.
7. Den første udforskning af elektromagnetismen: Ørsted og Ampère
Anja Skaar Jacobsen
Den første udforskning af elektromagnetismen: Ørsted og Ampère
Det er ikke trivielt at lave eksperimenter. Som gymnasie- og hf-lærer ved man, at kursister og elever skal lære, hvad det egentlig er, de skal observere, når de laver et givent eksperiment. Hvad kursisterne ser, afhænger af, hvad de tror, de ser, og det er som regel det, læreren har fortalt dem, at de skal se. Der er en pendant hertil i fysikhistorien, for fysikere laver som oftest kun forsøg, der er styret af deres teoretiske overbevisning, og de har en forventning om, hvad det er, de skal se i et givent forsøg. At give en teoretisk forklaring på ens eksperimentelle observationer kan være svært nok, selvom man har en teori, men hvad nu hvis fænomenet er ukendt og uventet, og man selv skal opfinde en teori? Det er den situation, vi skal forestille os pionererne H. C. Ørsted og André-Marie Ampère stod ansigt til ansigt med i den tidlige fase af elektromagnetismens historie. I det følgende vil jeg fortælle lidt af den historie. Undervejs vil jeg belyse nogle forskelle og ligheder mellem de to fysikeres eksperimentelle metoder og teoretiske overvejelser.
Det er ikke trivielt at lave eksperimenter. Som gymnasie- og hf-lærer ved man, at kursister og elever skal lære, hvad det egentlig er, de skal observere, når de laver et givent eksperiment. Hvad kursisterne ser, afhænger af, hvad de tror, de ser, og det er som regel det, læreren har fortalt dem, at de skal se. Der er en pendant hertil i fysikhistorien, for fysikere laver som oftest kun forsøg, der er styret af deres teoretiske overbevisning, og de har en forventning om, hvad det er, de skal se i et givent forsøg. At give en teoretisk forklaring på ens eksperimentelle observationer kan være svært nok, selvom man har en teori, men hvad nu hvis fænomenet er ukendt og uventet, og man selv skal opfinde en teori? Det er den situation, vi skal forestille os pionererne H. C. Ørsted og André-Marie Ampère stod ansigt til ansigt med i den tidlige fase af elektromagnetismens historie. I det følgende vil jeg fortælle lidt af den historie. Undervejs vil jeg belyse nogle forskelle og ligheder mellem de to fysikeres eksperimentelle metoder og teoretiske overvejelser.
8. Ørsteds præsentation af Ritters arbejde i Paris
Kenneth L. Caneva
Ørsteds præsentation af Ritters arbejde i Paris
Ørsted er mest kendt for sin opdagelse af elektromagnetismen i 1820, men Ørsted spillede også en vigtig rolle i at præsentere Ritters eksperimenter med den kemiske virkning af lys og hans konstruktion af en ladningssøjle til galvanisk elektricitet for de franske fysikere i Paris.
Ørsted er mest kendt for sin opdagelse af elektromagnetismen i 1820, men Ørsted spillede også en vigtig rolle i at præsentere Ritters eksperimenter med den kemiske virkning af lys og hans konstruktion af en ladningssøjle til galvanisk elektricitet for de franske fysikere i Paris.
9. H. C. Ørsted og de nye ord
Frans Gregersen
H. C. Ørsted og de nye ord
H. C. Ørsted foreslog, og brugte selv, ca. 2.000 nye danske ord som fagtermer. De to vigtigste succeser er ordene “ilt” og “brint”, men der var mange flere, som ikke blev brugt af andre end ham selv. I artiklen sættes Ørsteds indsats som sprogfornyer ind i en historisk kontekst; baggrunden for de to signifikante succeser gennemgås – og de kontrasteres dernæst med en vigtig fiasko.
H. C. Ørsted foreslog, og brugte selv, ca. 2.000 nye danske ord som fagtermer. De to vigtigste succeser er ordene “ilt” og “brint”, men der var mange flere, som ikke blev brugt af andre end ham selv. I artiklen sættes Ørsteds indsats som sprogfornyer ind i en historisk kontekst; baggrunden for de to signifikante succeser gennemgås – og de kontrasteres dernæst med en vigtig fiasko.
10. Ørsted og striden med Grundtvig om forholdet mellem tro og viden
Jens Olaf Pepke Pedersen
Ørsted og striden med Grundtvig om forholdet mellem tro og viden
Ørsted var en kulturpersonlighed i Danmark i første halvdel af 1800-tallet og blev involveret i talrige litterære fejder. Han havde også en intens strid med Grundtvig, som ikke kun er interessant på grund af kombattanternes farverige sprog, men også fordi den illustrerer Ørsteds syn på forholdet mellem tro og viden.
Ørsted var en kulturpersonlighed i Danmark i første halvdel af 1800-tallet og blev involveret i talrige litterære fejder. Han havde også en intens strid med Grundtvig, som ikke kun er interessant på grund af kombattanternes farverige sprog, men også fordi den illustrerer Ørsteds syn på forholdet mellem tro og viden.
11. Fra Ørsted til Bohr
Ove Nathan
Fra Ørsted til Bohr
Der gik en chokbølge gennem de europæiske fysiklaboratorier, da H.C. Ørsted i 1820 opdagede elektromagnetismen. Professor Ove Nathan fører bølgen helt op til Niels Bohr.
Der gik en chokbølge gennem de europæiske fysiklaboratorier, da H.C. Ørsted i 1820 opdagede elektromagnetismen. Professor Ove Nathan fører bølgen helt op til Niels Bohr.
12. Fra Ørsteds opdagelse af elektromagnetisme til det moderne trådløse samfund
Samel Arslanagic og Olav Breinbjerg
Fra Ørsteds opdagelse af elektromagnetisme til det moderne trådløse samfund
Den geniale opdagelse af elektromagnetisme i 1820 af H. C. Ørsted var en vigtig forudsætning for James C. Maxwells teoretiske forudsigelse af elektromagnetiske bølger i 1864 samt Heinrich R. Hertz’ eksperimentelle verifikation af deres eksistens i 1888. Elektromagnetiske bølger præger vores liv på et utal af måder og danner grundlag for en række teknologier, som vores moderne samfund hviler på. I nærværende artikel gennemgår vi kort egenskaberne af elektromagnetiske bølger og deres rolle i elektromagnetiske systemer for kommunikation, telemåling og energioverførsel.
Den geniale opdagelse af elektromagnetisme i 1820 af H. C. Ørsted var en vigtig forudsætning for James C. Maxwells teoretiske forudsigelse af elektromagnetiske bølger i 1864 samt Heinrich R. Hertz’ eksperimentelle verifikation af deres eksistens i 1888. Elektromagnetiske bølger præger vores liv på et utal af måder og danner grundlag for en række teknologier, som vores moderne samfund hviler på. I nærværende artikel gennemgår vi kort egenskaberne af elektromagnetiske bølger og deres rolle i elektromagnetiske systemer for kommunikation, telemåling og energioverførsel.
13. På skuldrene af H. C. Ørsted
Tom Nervil
På skuldrene af H. C. Ørsted
Opfinderen og højskolelæreren fra Askov Højskole, Poul la Cour, havde idéer og visioner om vindkraft og elektrificering. De er i vore dage blevet moderniseret og optimeret i den højteknologiske vindmølleindustri, som har bragt Danmark i front, når det gælder grøn energi.
Opfinderen og højskolelæreren fra Askov Højskole, Poul la Cour, havde idéer og visioner om vindkraft og elektrificering. De er i vore dage blevet moderniseret og optimeret i den højteknologiske vindmølleindustri, som har bragt Danmark i front, når det gælder grøn energi.
14. Foredragskalender
Kvant
Foredragskalender
15. H. C. Ørsted er en inspiration for alle
Jakob Askou Bøss
H. C. Ørsted er en inspiration for alle
Da DONG Energy skulle finde et navn, der passede til virksomhedens skifte fra sort til grøn energi, faldt valget på Ørsted efter H. C. Ørsted. Videnskabsmandens opdagelse af elektromagnetismen spillede en central rolle for navnevalget. Men H. C. Ørsteds værdier og verdenssyn betyder lige så meget for virksomheden, som i dag er et førende grønt energiselskab og verdens største udvikler af havvindmølleparker.
Da DONG Energy skulle finde et navn, der passede til virksomhedens skifte fra sort til grøn energi, faldt valget på Ørsted efter H. C. Ørsted. Videnskabsmandens opdagelse af elektromagnetismen spillede en central rolle for navnevalget. Men H. C. Ørsteds værdier og verdenssyn betyder lige så meget for virksomheden, som i dag er et førende grønt energiselskab og verdens største udvikler af havvindmølleparker.
16. Planetkalender 2020
Martin Gøtz
Planetkalender 2020
17. Grækernes mekaniske kalender
John Rosendal Nielsen
Grækernes mekaniske kalender
En kalender er et system til at organisere sociale, religiøse, administrative og kommercielle begivenheder efter. Dette blev gjort ved at inddele kalenderen i perioder som dage, uger, måneder og år, og det har selvfølgelig sine rødder i middelhavskulturerne for over fire tusinde år siden. Antikythera-mekanismen giver i denne forbindelse en spændende indsigt i det antikke menneskes forhold til kalenderen, hvilket jeg vil introducere i denne artikel.
En kalender er et system til at organisere sociale, religiøse, administrative og kommercielle begivenheder efter. Dette blev gjort ved at inddele kalenderen i perioder som dage, uger, måneder og år, og det har selvfølgelig sine rødder i middelhavskulturerne for over fire tusinde år siden. Antikythera-mekanismen giver i denne forbindelse en spændende indsigt i det antikke menneskes forhold til kalenderen, hvilket jeg vil introducere i denne artikel.
18. Ørsted-guldmedalje i kemi uddelt
Dorte Olesen
Ørsted-guldmedalje i kemi uddelt
