KVANT

'Kvantestigen' bruges her som overskrift på en spalte der kan rumme stort og småt f.eks. læserbreve og redaktionelle kommentarer. I fysikken benyttes ordet til at anskueliggøre en lagdeling af kvantefænomener i naturen, hvor de enkelte lag eller trin placeres efter deres karakteristiske energi.

Omtale af aktuelle bøger. Den femte revolution. Joseph Rotblat. Maxwells dæmon og kvantet. Datering af fortiden - Kulstof-14. Orbit A - HTX.

Ni gymnasieklasser med naturvidenskabelige fag fra Danmark og Sverige mødtes torsdag den 30. august til "NØRDTRÆF" i Dyrehaven. Formålet var bl.a. at konkurrere om at opsende vandraketter. Et andet formål var at danske og svenske elever skulle lære hinanden bedre at kende.

En elev spurgte i en fysiktime om mørket også havde en hastighed ligesom lyset? Har mørket samme hastighed eller kan det bevæge sig hurtigere end lyset? To lærere giver hver sit bud og en professor i fysik svarer.

Omtale af aktuelle bøger. Tycho Brahes verden. Om bevidsthed og kosmologiske principper.

Udgivelsen af Niels Bohrs samlede værker, har nået en afslutning efter 35 års arbejde under forskellige redaktører.

Den aktuelle stjernehimmel. Astrofotos.

Efter næsten 10 års byggeri er CERNs nye superledende proton-accelerator Large Hadron Collider (LHC) færdigbygget og ved at blive startet op. LHC bliver menneskehedens hidtil mest komplicerede fysikeksperiment. Partikelfysikerne holder vejret indtil de første protoner er blevet sendt rundt i den 27 km lange tunnel. Derefter kan eksperimenterne begynde. I denne artikel ser vi på LHC i overblik, mens specialartikler af forskere senere på året vil give indblik i forskellige aspekter af eksperimenterne ved LHC.

Anmeldelse af bøgerne: "Kvantespring i det 20. århundrede", "Stjernestøv og galakser", "Energi för hållbar utveckling", "Natur, videnskab og metafysik - Newton og filosofien", "Stjernedrømme - Kosmologi fra Babylon til det ydre Rum" og "Klima og kosmos - en ny teori om global opvarmning".

Helge Kragh - Hvad er naturvidenskab. Günter Nimtz og Astrid Haibel - Zero Time Space.

Kommentar til Mørkets hastighed. Videnskab.dk åbnet.

"Nanoteknologiske horisonter"; "Insultingly stupid movie physics"; "Den naturvidenskabelige revolution"; "Pigen der ville give sin mor en stjerne".

Den aktuelle stjernehimmel.

Omtale af "Kosmos - En guide til Universet", "Einsteins univers - en fysikers tanker om natur og erkendelse", "Verdensbilleder - rum og tid til rumtid", "Erkendelse - Grundlag og gyldighed", "Alt er relativt - Eller er det nu også det?" og "Relativity, Astrophysics and Cosmology".

Den aktuelle stjernehimmel. Astrofotos.

Den aktuelle stjernehimmel.

Omtale af "Liv i universet" af Ib Lundgaard Rasmussen.

Anmeldelse af "Matematikundervisningen i Danmark i 1900-tallet" og "Hvad er astronomi?"

En total solformørkelse er et af de smukkeste og mest mærkværdige naturfænomener man kan opleve. Har man først set Solens korona under gode betingelser bliver man nemt grebet af en stærk trang til at rejse afsted for at opleve det igen. Hver totale solformørkelse er desuden unik. Den foregår et nyt sted, har forskellig varighed og koronaen ser forskellig ud. I denne artikel forklares nogle af de astronomiske forhold der gør de totale solformørkelser så interessante og de kommende års totale solformørkelser diskuteres.

Dette er et indledende temanummer om "videnskab og kunst", som giver eksempler på tanker, der ligger i grænseområdet mellem fysik/videnskab og kunst.

Leonardo da Vinci (1452-1519) bruges ofte som symbol på Renæssancen - den periode i Europas historie, hvor antikkens kunst og videnskab blev genopdaget og medførte en sprudlende kreativitet og åndelig fornyelse. Han fik en alsidig uddannelse som kunstner og forbedrede sin kunst gennem videnskabelige studier af natur og mennesker. Leonardos arbejdsmetode tog udgangspunkt i sanserne og i eksperimenter. Kunst og videnskab gik hånd i hånd i en form for kreativ dualisme, hvor de to erkendelsesformer stimulerede hinanden. Leonardo havde et helhedssyn på naturen, som vi i dag kan lære meget af, men han var også fuld af modsætninger, hvilket var en del af hans metode. Vi skal i denne artikel se eksempler på, hvordan han brugte videnskaben i kunsten og kunsten i videnskaben.

Den aktuelle stjernehimmel.

Galleri og den aktuelle stjernehimmel.

Omtale af 'Naturens tankelæser', 'Dansk astronomi i kikkerten' og 'Particle Physics'.

Flere store nybyggerier på Københavns Universitet er ved at blive forberedt. Det Naturvidenskabelige Fakultet planlægger at bygge nye faciliteter til forskning og undervisning i de fysiske, kemiske og matematiske fag samt datalogi og didaktik. Nybyggeriet, som får navnet 'Niels Bohr Science Park', skal være et arkitektonisk visionært og bæredygtigt byggeri der, bl.a. med inspiration fra det kreative forskermiljø Niels Bohr skabte i 1920'erne, skal skabe inspirerende rammer for et boblende intellektuelt klima, der opmuntrer til nytænkning og nye samarbejder. En samling af Statens Naturhistoriske Museum i Botanisk Have er også under forberedelse. Vi skal her se på baggrunden for de nye byggerier og hvilke konsekvenser byggeplanerne har for de eksisterende institutter.

Der findes mange festlige fysikforsøg, der kan udføres med simple hjælpemidler, og som kan inspirere til en diskussion om fysik. Ofte optræder der modsatrettede effekter, som skal analyseres, før man har fat i en korrekt forklaring. Læserne inviteres til at udføre det omtalte forsøg og indsende deres forklaring.

Galleri og den aktuelle stjernehimmel.

Omtale af 'Aktiv fysik C'.

I denne artikel vil vi give en introduktion til nogle af de væsentligste træk ved kosmologiens standardmodel -- Big Bang-teorien. Teorien beskriver egentlig kun Universets geometri og dynamik, men sammen med kvantefysikken kan stoffets strukturer forklares på mange skalaer. For at få alt til at passe, må man dog medregne en hypotetisk udvidelse i det tidlige univers, kaldet inflationen. Big Bang-teorien kan imidlertid ikke forklare selve begyndelsen.

Den aktuelle stjernehimmel, Månens faser og planeternes positioner.

Omtale af 'Kvantemekanik - atomernes vilde verden' og 'Maskinen skabt i menneskets billedet'.

Der findes mange festlige fysikforsøg, der kan udføres med simple hjælpemidler, og som kan inspirere til en diskussion om fysik. Vi modtager - meget gerne - eksempler på små festlige fysikforsøg, enten som løse idéer/beskrivelser (som vi skal redigere), helst med illustrationer, eller som forslag til færdige artikler (så vi ikke behøver at redigere).

Vi vil skitsere nogle principper og resultater i et omfattende projekt, der prøver at undersøge sammenhænge mellem muligheden for liv, som vi kender det, og fysikkens naturlove, som vi kan forestille os dem.

Den aktuelle stjernehimmel.

Omtale af Orbit BA 2. udgave, Fysik i øjenhøjde og Harald Moltke - Nordlysets maler.

Anmeldelse af H.C. Ørsteds rejsebreve, Ole Rømer - I kongens og videnskabens tjeneste og Vores kosmiske forbindelse - Himlen set fra Jorden.

Omtale af 'Kædereaktion - historien om atombombens tilblivelse' og 'Det levende univers'.

NB: Datoer for Månens faser er rettet i forhold til den trykte version.

Et af de fysiktemaer, der hyppigt optræder i science fiction film, er tidsrejser. Vi skal her se på nogle film, hvor tidsrejser spiller en væsentlig rolle, samt identificere nogle af de vigtigste paradokser.

Omtale af 'Roadmap to Indian's Treasure', 'Sophus Tromholt', 'Europe to the Stars' og 'The Jewel on the Mountaintop'.

I år er det 100 år siden, at Niels Bohr fremsatte sin atommodel. Det bliver fejret igennem året på forskellig vis med bl.a. foredrag, undervisning, bogudgivelser, konferencer og andet (se fx bagsiden af sidste nummer af KVANT). KVANT markerer - i første omgang - begivenheden med dette temanummer, med en samling artikler om 'Bohr og kvantefysik'. Der vil komme flere artikler indenfor dette tema i senere numre af KVANT.

Omtale af 'Isaac Newton - Geniet og mennesket', 'Total Addiction - The Life of an Eclipse Chaser', 'Det blå lys - En roman om Marie Curie' og 'Nattens gerning - En Thea Vind krimi'.

De første kosmologiske resultater fra den europæiske Planck-satellit (omtalt i KVANT nr. 2, 2009 og KVANT nr. 3, 2012) blev offentliggjort den 21. marts.

Omtale af tegneserien om Niels Bohrs liv og forskning, ''Suspended in Language'' af Jim Ottaviani og Leland Purvis.

Temaet for dette nummer af KVANT er 'Naturvidenskab og digtekunst'. Man kan finde artikler om Inger Christensens digte og naturfilosofi, den romerske digter Lukrets' klassiske værk Om verdens natur, Tycho Brahes digtekunst samt H.C. Ørsted og H.C. Andersen og guldalderens naturfilosofi. Der er også eksempler på sangtekster fra FysikRevyen, der har fejret sit 25 års jubilæum, og til sidst et lille episk digt om Universets udvikling fra Big Bang til det undrende menneske.

I anledning af 100-året for Bohrs atommodel udsendte Nationalbanken den 7. oktober - på Niels Bohrs fødselsdag - fire 'Videnskabsmønter'.

Omtale af bøgerne 'Niels Bohrs atommodel 1913-2013. Geniet - modig, stærk og fordomsfri' og 'Niels Bohr må vende sig i sin grav - om fornægtelsen af kernekraften'.

Mange studier har en studenterrevy og på fysikstudiet på Københavns Universitet hedder den FysikRevy^TM. Den startede i 1989 og spillede derfor i 2013 for 25. gang. Dette blev fejret den 18. oktober med en reception og en jubilæumsrevy, hvor mange mindeværdige numre blev genopført. KVANTs udsendte reportere var mødt op og forsøger her at ridse nogle af de temaer op, som er blevet behandlet i specielt revy-sangene.

Kan det moderne naturvidenskabelige verdensbillede formidles gennem poesi? I dette lille 'episke digt' fortælles om Universets udvikling fra Big Bang til dannelsen af atomer, stjerner, galakser og det undrende menneske. Naturvidenskab og poesi kan virke som modsætninger - to uforenelige beskrivelses- eller erkendelsesformer - men de kan også tilsammen skabe et frugtbart spændingsfelt, hvor de tilfører hinanden noget interessant og væsentligt.

Den 7. oktober 2013 fik den fremtrædende franske fysiker Alain Aspect overrakt Niels Bohr guldmedaljen, indstiftet af Ingeniørforeningen IDA i 1955. Niels Bohr var den første modtager og derefter blev medaljen uddelt hvert 3. år frem til 1982. IDA markerede 100-året for Bohrs atommodel med en ekstraordinær uddeling af medaljen i samarbejde med Niels Bohr Institutet og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Omtale af Niels Bohr Mindeskrift, Hjernen - fra celle til samfund og Stjernemageren.

Ét af de steder som er oplagt at besøge, når man rejser på studietur med fysik, er det europæiske partikelfysikcenter CERN, der ligger ved Geneve i Schweiz. Her berettes om to dages besøg i april 2014.

Omtale af bøgerne ''Forandringens vinde'', ''Wild and not so wild Dreams in Physics'' og ''Det levende univers''.

Den 20. marts i år var der total solformørkelse i et bælte, der kun krydsede land på Færøerne og Svalbard. Her berettes om oplevelsen på en tur til Færøerne med en færge med ca. 800 solformørkelsesturister, herunder flere læsere af KVANT.

Den seneste totale solformørkelse, som kunne opleves fra Danmark, indtraf mandag den 28. juli 1851 og gik bl.a. igennem Nordjylland. Når man ikke selv kan rejse tilbage i tiden, er det næstbedste, at finde tegninger og beretninger om fænomenet i arkiver og rekonstruere begivenheden med et stjerneprogram. Denne solformørkelse var speciel ved, at det var første gang, at Solens korona blev fotograferet, med datidens teknik, daguerreotypi.

Omtale af bøgerne ''How the Hippies Saved Physics. Science, Counterculture, and the Quantum Revival'' og ''Masters of the Universe. Conversations with Cosmologists of the Past''.

Med dette nummer markerer KVANT 100-året for Einsteins almene relativitetsteori. Vi bringer bl.a. artikler om tidens relative gang, kosmiske forstørrelsesglas, teoriens udvikling i perioden 1920-1970 og en artikel om tyngdekraft og kvanteteori.

Omtale af bogen ''The Road to Relativity: The History and Meaning of Einstein's 'The Foundation of General Relativity' '' af Hanoch Gutfreund og Jürgen Renn.

Begejstringen var stor blandt fysikere verden over, da det blev annonceret den 11. februar 2016 [1,2], at tyngdebølger for første gang var observeret direkte. Forskere ved det amerikanske LIGO-eksperiment (LIGO = Laser Interferometer Gravitational-wave Observatory) havde observeret tyngdebølger fra sammensmeltningen af to sorte huller i en fjern galakse. Nyhedsmedierne kogte over og eksperter vurderede det som en historisk opdagelse, der fortjener en nobelpris. Selvom der ikke var megen tvivl om, at tyngdebølgerne eksisterede, blev det sammenlignet med et nyt vindue til Universet, som blev åbnet. Vi vil her gennemgå lidt af historien bag tyngdebølgerne, som er forudsagt af Einsteins almene relativitetsteori, og beskrive hvordan målingen af det svage signal kunne lade sig gøre.

Den engelske teoretiske fysiker Stephen Hawking gæstede Danmark i dagene omkring den 24. august, hvor han om aftenen holdt et offentligt foredrag i et helt fyldt DR Koncerthus.

Omtale af bøgerne ''Verdensbilledet i forandring - et hundredårigt perspektiv'', ''The Unforgotten Sisters - Female Astronomers and Scientists before Caroline Herschel'', ''Elvervild'' og ''Vild med viden''.

Astrofysikeren Anja C. Andersen fik den 24. oktober 2016 overrakt H.C. Ørsted Medaljen i sølv for sin mangeårige og varierede indsats med formidling af naturvidenskab. Den 14. november 2016 fik Martin Frøhling Jensen fra Næstved Gymnasium og HF tildelt H.C. Ørsted Medaljen i bronze for fremragende formidling af naturvidenskab til gymnasieelever.

De følgende regneopgaver skal ses i tilknytning til artiklerne i dette temanummer af KVANT om Meteoritter og Solsystemet. Opgaverne er tiltænkt gymnasiets fysikundervisning (C til A-niveau). Håbet er, at elever, ved at arbejde mere i dybden med udvalgte emner, får lyst til at vide mere. Enkelte trykfejl (markeret med fed) er rettet i den elektroniske version.

KVANTs redaktør Michael Cramer Andersen har valgt at stoppe efter 13 år på redaktørposten. Jens Olaf Pepke Pedersen vil være 'interim' redaktør mens vi finder den helt rigtige til at overtage posten mere permanent.

Omtale af bøgerne ''Speciel Relativitetsteori'', ''Fysikkens Filosofi'' og ''Hvad i himlen''.

I KVANT nr. 1, april 2017 blev der bragt nogle regneopgaver om Meteoritter og Solsystemet. Der er udarbejdet facit og identificeret enkelte trykfejl.

Astronomisk Guide 2020

Boganmeldelse: Jácome (Jay) Armas, “Conversations on Quantum Gravity”, 2021, Cambridge University Press, 708 sider, 365 kr.

Bohrs kvantespringeri