Kvant nr. 4 fra 2020
Information om bladet
Nyhedsektionen fra dette nummer
Download PDF
Klik på billedet for større version.
Download PDF
Artikler
1. Matematikkens urimelige effektivitet
Jens Olaf Pepke Pedersen
Matematikkens urimelige effektivitet
Forord
Forord
2. I Have Calculated It
Poul G. Hjorth
I Have Calculated It
If religion is a system of beliefs containing unprovable truths, then not only is mathematics a religion, it is the only religion which is able to prove that it is one. – John Barrow (Pi in the Sky)
If religion is a system of beliefs containing unprovable truths, then not only is mathematics a religion, it is the only religion which is able to prove that it is one. – John Barrow (Pi in the Sky)
3. En videnskabelig duo: Matematikkens samspil med fysik 1809–1950
Jesper Lützen
En videnskabelig duo: Matematikkens samspil med fysik 1809–1950
I denne artikel vil jeg fremdrage nogle eksempler på matematikkens samspil med fysik. I de fleste tilfælde vil jeg fokusere på, hvordan matematikken er blevet påvirket af mødet med fysik, og jeg vil hente eksemplerne fra min egen forskning i Liouvilles matematik (1809-1882), Hertz’ mekanik (1894) og distributionsteoriens forhistorie (?-1950).
I denne artikel vil jeg fremdrage nogle eksempler på matematikkens samspil med fysik. I de fleste tilfælde vil jeg fokusere på, hvordan matematikken er blevet påvirket af mødet med fysik, og jeg vil hente eksemplerne fra min egen forskning i Liouvilles matematik (1809-1882), Hertz’ mekanik (1894) og distributionsteoriens forhistorie (?-1950).
4. Generalforsamling i SNU
Kvant
Generalforsamling i SNU
5. Kroppen i naturen: Embodyment og matematikkens effektivitet i naturbeskrivelsen
Mikkel Willum Johansen
Kroppen i naturen: Embodyment og matematikkens effektivitet i naturbeskrivelsen
Der findes en række forskellige bud på, hvorfor matematikken kan bruges i naturbeskrivelsen. I denne artikel skal vi se nærmere på en forklaring, der tager udgangspunkt i menneskets biologi og i de kognitive teknikker, mennesket generelt bruger til at håndtere omverdenen.
Der findes en række forskellige bud på, hvorfor matematikken kan bruges i naturbeskrivelsen. I denne artikel skal vi se nærmere på en forklaring, der tager udgangspunkt i menneskets biologi og i de kognitive teknikker, mennesket generelt bruger til at håndtere omverdenen.
6. Topologisk kvantefeltteori – i krydsfeltet mellem matematik og fysik
Jørgen Ellegaard Andersen og William Elbæk Mistegård
Topologisk kvantefeltteori – i krydsfeltet mellem matematik og fysik
I denne artikel ser vi på samspillet mellem matematik og kvantefysik påbegyndt i 1980’erne med udgangspunkt i moderne gaugeteori. Vi fokuserer på den såkaldte topologiske kvantefeltteori. Vi illustrerer dermed, hvordan idéer fra fysikken leder til nye, dybe matematiske teorier, som på den ene side er interessante fra et rent matematisk perspektiv og på den anden side bidrager til at formalisere dele af fysikken, som før manglede et præcist grundlag.
I denne artikel ser vi på samspillet mellem matematik og kvantefysik påbegyndt i 1980’erne med udgangspunkt i moderne gaugeteori. Vi fokuserer på den såkaldte topologiske kvantefeltteori. Vi illustrerer dermed, hvordan idéer fra fysikken leder til nye, dybe matematiske teorier, som på den ene side er interessante fra et rent matematisk perspektiv og på den anden side bidrager til at formalisere dele af fysikken, som før manglede et præcist grundlag.
7. Kvantecomputere og grafteori
Ulrich Hoff, Jonas Schou Neergaard-Nielsen, Mikkel Vilsbøll Larsen og Ulrik Lund Andersen
Kvantecomputere og grafteori
Kvantecomputeren er en realitet, men har indtil videre ikke nok qubits til virkelig at demonstrere sit værd. En lovende mulighed for at skalere til store qubitantal er at lave rent optiske kvantecomputere, hvor information processeres gennem målinger på store entanglede klyngetilstande af lys. I denne artikel illustrerer vi, hvordan grafteorien giver en bekvem beskrivelse af sådanne klyngetilstande, og hvordan de eksperimentelt kan realiseres i laboratoriet og udnyttes som grundlag for en optisk kvantecomputer.
Kvantecomputeren er en realitet, men har indtil videre ikke nok qubits til virkelig at demonstrere sit værd. En lovende mulighed for at skalere til store qubitantal er at lave rent optiske kvantecomputere, hvor information processeres gennem målinger på store entanglede klyngetilstande af lys. I denne artikel illustrerer vi, hvordan grafteorien giver en bekvem beskrivelse af sådanne klyngetilstande, og hvordan de eksperimentelt kan realiseres i laboratoriet og udnyttes som grundlag for en optisk kvantecomputer.
8. Vand på Månen
Christine Pepke Gunnarsson
Vand på Månen
9. Inverse problemer
Klaus Mosegaard
Inverse problemer
Inverse problemer – det at kunne drage konklusioner om fænomener i naturen ud fra data – er en rygrad i videnskab og teknologi. Rækken af succeser på dette område er lang, men hvor går grænsen for vores erkendelse gennem data? Dette er, hvad teorien for inverse problemer søger at give svar på.
Inverse problemer – det at kunne drage konklusioner om fænomener i naturen ud fra data – er en rygrad i videnskab og teknologi. Rækken af succeser på dette område er lang, men hvor går grænsen for vores erkendelse gennem data? Dette er, hvad teorien for inverse problemer søger at give svar på.
10. “Han går ad rette stier”
Knud Pedersen og Bo Holten
“Han går ad rette stier”
I anledning af 200-året for opdagelsen af elektromagnetismen har H.C. Ørstedselskabet og kirkespilsforeningen “Åben Himmel” på Langeland udskrevet en sangkonkurrence til ære for Ørsted. Der eksisterer i forvejen to hyldestsange for Ørsted, som blev skrevet til 100-årsjubilæet for opdagelsen af elektromagnetismen.
I anledning af 200-året for opdagelsen af elektromagnetismen har H.C. Ørstedselskabet og kirkespilsforeningen “Åben Himmel” på Langeland udskrevet en sangkonkurrence til ære for Ørsted. Der eksisterer i forvejen to hyldestsange for Ørsted, som blev skrevet til 100-årsjubilæet for opdagelsen af elektromagnetismen.
11. H.C. Ørsteds nordlys
Kira Moss
H.C. Ørsteds nordlys
Her præsenteres en hidtil ubemærket, usigneret populærvidenskabelig artikel ”Nordlyset”, udgivet i 1840. Der argumenteres for, at den er skrevet af H.C. Ørsted. Artiklen beskrives i kontekst af samtidens overordentlig store interesse for nordlys samt punkter af nordlysets videnskabshistorie før og omkring 1840.
Her præsenteres en hidtil ubemærket, usigneret populærvidenskabelig artikel ”Nordlyset”, udgivet i 1840. Der argumenteres for, at den er skrevet af H.C. Ørsted. Artiklen beskrives i kontekst af samtidens overordentlig store interesse for nordlys samt punkter af nordlysets videnskabshistorie før og omkring 1840.
12. Ørsteds sammentænkning af naturvidenskab og sprog
Lise Bostrup
Ørsteds sammentænkning af naturvidenskab og sprog
Fysikkens H.C. Ørsted fejres i år i anledning af 200-året for sin opdagelse af elektromagnetismen. Ørsted selv mente imidlertid, at det vigtigste, han havde udrettet i sin lange videnskabelige karriere, var at skabe et sammenhængende kemisk ordforråd (en nomenklatur) på dansk. Vi ser her på sammenhængen mellem sprog og kemi i Ørsteds forskning og forfatterskab.
Fysikkens H.C. Ørsted fejres i år i anledning af 200-året for sin opdagelse af elektromagnetismen. Ørsted selv mente imidlertid, at det vigtigste, han havde udrettet i sin lange videnskabelige karriere, var at skabe et sammenhængende kemisk ordforråd (en nomenklatur) på dansk. Vi ser her på sammenhængen mellem sprog og kemi i Ørsteds forskning og forfatterskab.
13. Ørstedartikler i Kvant
Kvant
Ørstedartikler i Kvant
Oversigt over artikler i Kvant om H.C. Ørsted
Oversigt over artikler i Kvant om H.C. Ørsted
14. 3 x Ørsted
Dan Charly Christensen
3 x Ørsted
Boganmeldelse
Boganmeldelse
15. Bordkalender 2021
John Rosendal Nielsen
Bordkalender 2021
Boganmeldelse
Boganmeldelse
16. En moderne tilgang til undervisning i elektromagnetisme
Samel Arslanagic
En moderne tilgang til undervisning i elektromagnetisme
Denne artikel beskriver implementeringen af et kursus i grundlæggende elektromagnetisme ved DTU, som gennem en længere årrække har modtaget meget positive evalueringer fra de studerende. Den klare organisering og struktur af kurset, samt faglige færdigheder og undervisernes personlighed bliver fremhævet som dets vigtigste aktiver. Ingen særlige undervisningsmetoder eller et ønske om sofistikerede e-læringsværktøjer nævnes som en afgørende forudsætning for et godt kursusforløb. Ikke desto mindre kan passende e-læringsværktøjer supplere de traditionelle aktiviteter og dermed øge de studerendes læringsudbytte. På vores kursus har vi for nyligt udarbejdet kortere videotutorials, tilgængelige via en YouTube-kanal, hvor typiske flaskehalse og problemer gennemgås i detaljer til stor nytte for og tilfredshed blandt de studerende.
Denne artikel beskriver implementeringen af et kursus i grundlæggende elektromagnetisme ved DTU, som gennem en længere årrække har modtaget meget positive evalueringer fra de studerende. Den klare organisering og struktur af kurset, samt faglige færdigheder og undervisernes personlighed bliver fremhævet som dets vigtigste aktiver. Ingen særlige undervisningsmetoder eller et ønske om sofistikerede e-læringsværktøjer nævnes som en afgørende forudsætning for et godt kursusforløb. Ikke desto mindre kan passende e-læringsværktøjer supplere de traditionelle aktiviteter og dermed øge de studerendes læringsudbytte. På vores kursus har vi for nyligt udarbejdet kortere videotutorials, tilgængelige via en YouTube-kanal, hvor typiske flaskehalse og problemer gennemgås i detaljer til stor nytte for og tilfredshed blandt de studerende.
17. Nyt fra DFS
Kvant
Nyt fra DFS
18. Planetkalender
Martin Götz
Planetkalender
19. Varmehjælp til naboen – breddeopgave 89 med didaktisk kommentar
Jens Højgaard Jensen
Varmehjælp til naboen – breddeopgave 89 med didaktisk kommentar
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er – udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse – dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er – udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse – dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
20. Generalforsamlinger i SNU og DFS / Ørsted-øl
Kvant
Generalforsamlinger i SNU og DFS / Ørsted-øl
21. Kvant-nyheder
Christine Pepke Gunnarsson
Kvant-nyheder
22. Kommende foredrag
Kvant
Kommende foredrag
23. Ørstedmedalje i guld til Charles Marcus
Kvant
Ørstedmedalje i guld til Charles Marcus
24. Kvantecomputere og grafteori
Ulrich Hoff, Jonas Schou Neergaard-Nielsen, Mikkel Vilsbøll Larsen og Ulrik Lund Andersen
Kvantecomputere og grafteori
Kvantecomputeren er en realitet, men har indtil videre ikke nok qubits til virkelig at demonstrere sit værd. En lovende mulighed for at skalere til store qubitantal er at lave rent optiske kvantecomputere, hvor information processeres gennem målinger på store entanglede klyngetilstande af lys. I denne artikel illustrerer vi, hvordan grafteorien giver en bekvem beskrivelse af sådanne klyngetilstande, og hvordan de eksperimentelt kan realiseres i laboratoriet og udnyttes som grundlag for en optisk kvantecomputer.
Kvantecomputeren er en realitet, men har indtil videre ikke nok qubits til virkelig at demonstrere sit værd. En lovende mulighed for at skalere til store qubitantal er at lave rent optiske kvantecomputere, hvor information processeres gennem målinger på store entanglede klyngetilstande af lys. I denne artikel illustrerer vi, hvordan grafteorien giver en bekvem beskrivelse af sådanne klyngetilstande, og hvordan de eksperimentelt kan realiseres i laboratoriet og udnyttes som grundlag for en optisk kvantecomputer.
